Dansk forstzoologiGyldendalske boghandel, 1924 - 761 pages |
From inside the book
Results 1-5 of 36
Page 150
... Vingerne og Halen er lange . Oversiden blaagraa , Bryst og Bug hvide med sorte Tværstriber ( ligesom hos Høgene ) . Det er en Trækfugl , der kommer hertil sidst i April eller först i Maj og atter drager bort i August ( -September ) ...
... Vingerne og Halen er lange . Oversiden blaagraa , Bryst og Bug hvide med sorte Tværstriber ( ligesom hos Høgene ) . Det er en Trækfugl , der kommer hertil sidst i April eller först i Maj og atter drager bort i August ( -September ) ...
Page 152
... Vingerne ' ; disse hvide Pletter og Striber mangler hos Hulduen . Ringduen bygger en løs , tarvelig Rede paa en Gren , enten i Nærheden af Jorden ( f . Eks . et Par m fra denne ) eller höjere oppe , undertiden 30 m eller mere fra Jorden ...
... Vingerne ' ; disse hvide Pletter og Striber mangler hos Hulduen . Ringduen bygger en løs , tarvelig Rede paa en Gren , enten i Nærheden af Jorden ( f . Eks . et Par m fra denne ) eller höjere oppe , undertiden 30 m eller mere fra Jorden ...
Page 153
... Vingerne ; gul Stribe over Öje og Øre- region ) . Ringdroslen ( T. torquatus ) . Sortagtig ; stor hvid ( hos sædvanlig hvidgraa ) Tværplet fortil paa Brystet . * Solsorten ( T. merula ) . Hannen sort med gult Næb , Hunnen og Ungen ...
... Vingerne ; gul Stribe over Öje og Øre- region ) . Ringdroslen ( T. torquatus ) . Sortagtig ; stor hvid ( hos sædvanlig hvidgraa ) Tværplet fortil paa Brystet . * Solsorten ( T. merula ) . Hannen sort med gult Næb , Hunnen og Ungen ...
Page 177
... Vinger og kortere Hale ( Vingerne naaer ud til Halespidsen ) . Af Farve er den mörkebrun paa Oversiden , paa Undersiden brun med hvide Pletter eller hvidlig med mörke Pletter ; men den varierer meget i Farve ( ogsaa meget lyse ...
... Vinger og kortere Hale ( Vingerne naaer ud til Halespidsen ) . Af Farve er den mörkebrun paa Oversiden , paa Undersiden brun med hvide Pletter eller hvidlig med mörke Pletter ; men den varierer meget i Farve ( ogsaa meget lyse ...
Page 233
... vingerne frem , uden at Vingedækkerne aabnes . Guldbasserne lever af udflydt Saft eller gnaver paa Blade og Blomster , hvorved de undertiden kan komme til at göre Skade i Haver ; det er Dagdyr , der flyver i Sol- skinnet . Larverne ...
... vingerne frem , uden at Vingedækkerne aabnes . Guldbasserne lever af udflydt Saft eller gnaver paa Blade og Blomster , hvorved de undertiden kan komme til at göre Skade i Haver ; det er Dagdyr , der flyver i Sol- skinnet . Larverne ...
Other editions - View all
Common terms and phrases
Ahorn almindelig ALTUM Angreb anretter Antal Bagkroppen Barkbiller Barken Betydning Bjergfyr Blade Bladlus bliver Bøg Chermes Cocon Egern Eksemplarer Ekskrementer endog Fald findes Forbrystet forpupper forskellige Forstzoologi fortærer Forvingerne Foraaret Føde Følehornene følgende först Galler Gange forst ganske Generation Gnav gnavede Gran Grene grönne göre gaar Harpiks helt Hovedet Huller hvide Hylesinus hyppig höjre Imago Insekter især Jhrg Jorden Knopper kort Kronvildt Landet Larvegangene Larven lignende lægger Længde Løvtræer Markmus Meddelelse Modergangen Mængde Maade næsten Naale Naaletræer Oldenborrer Omtr optræder Overfladen Oversiden overvintrer Planter Pletter Puppen Pæleormen Ratzeburg Regnorme Rødder Rødgran Rødmusen Side SITY Skade Skjoldlus Skoven Skovfyr Skovmus Skovvæsen skrællet Skud Smlgn smaa sort Spætterne Stammen Steder Stykke Stære stærkt större Störrelse störste sædvanlig særlig saadanne saaledes talrige Tidsskr Tilfælde Topskud Tortrix Træer Træet træffes tykke tynde undertiden unge UNIV UNIV Vingedækkerne Vingerne yngler Zeitschr Ædelgran Æggene ældre ødelægge
Popular passages
Page 148 - Here he remains, with motionless body, and feasts upon the choicest species from the host of insects within easy reach. * * * In making each girdle they work around the trunk, and from below upwards, but they may begin a new girdle below an old one. They make but few holes each day, and after completing two or three remain over the spot for some little time, and as the clear fresh sap exudes and trickles down the bark they place their bill against the dependent drop and suck it in with evident relish...
Page 148 - ... remain over the spot for some little time, and as the clear fresh sap exudes and trickles down the bark they place their bill against the dependent drop and suck it in with evident relish — a habit which has doubtless given rise to the more appropriate than elegant term sapsucker, by which they are commonly known in some parts of the country. I have several times watched this performance at a distance of less than 10 feet, and all the details of the process were distinctly seen, the bird looking...
Page 59 - Længde, fra hvilke skranliggende mindre Gange fore ned til dens Bolig, som bestaaer af to smaa Huler, den ene til Forraadskammer, den anden til Leiested for hele Familien, og ved denne sidste er igjen et eget lille Rum for Ureenligheden'), hvilken de aldrig lægge paa det egentlige Leiested. En saadan Bolig er gjerne fra en halv til een Alen under Jordskorpen, mm man seer ingen derfra eller fra Gangen opkastet Jord.
Page 438 - Bark saa ud, som den var gul, den ene Larve sad ved Siden af den anden, og de hang i saadanne Mængder paa Grenene, at man ikke saa Naalene; man troede at høre en Sandregn, hvad der skyldtes de nedfaldende Ekskrementer. Man kunde ikke gaa gennem Distriktet uden at faa Larver i Hundredevis paa Ryggen.
Page 328 - De Træer, som H. piniperda benytter til at yngle i, er stedse fældede eller syge Træer: Træer, som er angrebne af Svamp, eller som har lidt ved at være bleven lysstillede osv. I sunde Træer yngler den ikke. Den gor i det hele ikke synderlig megen Skade i vore Skove ved sin Ynglevirksomhed.
Page 149 - Enkelte af Hullerne var saa store, at Fuglen kunde faa Plads indenfor, og den iagttoges ofte siddende her og titte ud.
Page 438 - Dag efter Dag bevægede Skarerne sig saaledes fra Skovens Indre den sikre Død i Møde, alle druknede, ingen vendte om. I de faa Dage, da Vandringen var stærkest, saa Bækken ud, som om den var levende . . .; de paa den modsatte Side liggende Fyrreskove slap for at blive angrebne.
Page 422 - Anzahl von ihnen besitzt mehrere, in verschiedenen Jahren abgestorbene, l bis 5 m lange Wipfel. Sie haben dann wieder einen neuen Wipfel getrieben. Die Fichten sehen aus wie Kollerbiische, aus denen oft meterlang die diirren Wipfel in die Hohe rågen.
Page 614 - ... Aabning nedefter; Hulens øverste Væg poses opefter og bliver til den store fremstaaende Galle; Aabningen spærres ved fine Haar, der vokser frem paa dens Rand. Larven ernærer sig af Cellerne paa Gallens indvendige Side1.
Page 75 - Dels fundne paa Steder, hvor det sikkert vides, at der ingen Egern lever, eller inde i Tømmerstabler, hvor Egern ikke kunde færdes, saaledes at det er givet, at Arbejdet her maa skyldes Mus.