man som det förste Indtryk have den Følelse, at det hele er ved at blive tilintetgjort, medens Slutningsresultatet alligevel ikke er saa ilde: ved visse Luseangreb paa Ædelgran kan det se meget uhyggeligt ud, at talrige unge Træer dør i Toppen eller endog gaar helt ud, og man har i saadanne Tilfælde ofte frygtet, at hele Bevoksningen skulde gaa i Løbet, medens Resultatet har været, at der kom en respektabel eller taalelig Skov ud deraf.

Meget alvorlig er en udstrakt, men kun delvis Ødelæggelse af en Kultur, f. Eks. ved Hylobius eller ved Oldenborrelarver eller ved bladædende Insektlarver, som dræber de unge Planter. Man vil da ved Angrebets Afslutning eventuelt staa overfor en hullet Kultur, hvor man skal træffe Afgörelse om, hvorvidt man skal kassere det hele eller søge at flikke paa Skaderne ved Efterbedringer, med disses uundgaaelige Følger - en Afgörelse, som kan være meget vanskelig, og ved hvilken det ofte drejer sig om store Summer i det lange Løb.

Alleralvorligst for Skoven som økonomisk Objekt er det dog, om et Skadedyrs Angreb foranlediger, at man griber til den fortvivlede Udvej at kassere en nyttig eller endog uundværlig Træart som Kulturobjekt, fordi den hjemsøges af Fjender hvad man i altfor stor Udstrækning har været tilböjelig til. Vi har i det danske Skovbrug kun et meget begrænset Antal Træarter, som vi virkelig kan arbejde med, og af disse har vi ingen at undvære. Naar man saaledes fra visse Sider har tænkt paa at opgive Ædelgranen som Kulturobjekt i vore Skove paa Grund af de ovenfor nævnte Insektangreb, da vilde det Tab, som vore Skove vilde lide, om noget saadant blev gennemført, være uendelig meget större end det Tab, som selve Angrebene anretter. Som Stillingen er for Tiden, kunde Ædelgranen mangfoldige Steder kun erstattes med noget økonomisk ringere eller ganske usikkert.

Det kan her bemærkes, at for vore Skoves Vedkommende har den Art Ødelæggelser fra Dyrelivets Side, som andensteds har vakt mest Opsigt (se f. Eks. „Nonnen“), været af mindre Betydning noget der vistnok væsentlig er en Følge af Løvtræernes forholdsvis fremtrædende Stilling og Mangelen af store Naaletræsarealer. Men alligevel er det Tab, som vore Skove aarlig lider ved skadelige Dyrs Angreb, meget betydeligt.

Men medens det saaledes paa den ene Side ikke gaar an at undervurdere den Skade, som Dyrelivet anretter i vore Skove, bör man paa den anden Side heller ikke overvurdere et Angrebs

Betydning. Ved en delvis Afnaaling eller en fuldstændig Afløvning af et stykke Skov, hvorved dette maaske kan faa et meget sörgeligt Udseende, bör man ikke udenvidere gribe til kostbare, maaske unyttige eller endog ligefrem skadelige Foranstaltninger, men betragte Sagen med Ro og drage Nytte af de Erfaringer, der foreligger fra andre lignende Tilfælde. Store Kapitaler er til ingen Nytte bortkastede ved at man har overvurderet et Angrebs Betydning.

Ved de skadelige Dyrs Optræden møder man hyppig det Fænomen, at deres Antal i forskellige Aaringer er særdeles forskelligt. Saaledes er der Aar, i hvilke Musene optræder langt talrigere end i andre; og mange Insekter, der til Tider kan optræde i enorme Mængder og göre uhyre Skade, optræder under sædvanlige Forhold i ganske beskedent Antal. Efter i nogen Tid, nogle faa Generationer igennem, at være optraadt i stor Mængde, synker de saa atter tilbage til det sædvanlige Antal.

Grunden til Skadedyrenes Aftagen er velbekendt: det beror paa, at deres Fjender har faaet Lejlighed til at formere sig meget stærkt, paa Basis af det store Materiale, der er stillet til deres Raadighed. Mus og andre Smaapattedyr, der optræder i stort Antal, hjemsøges da af voldsomme Epidemier, der ligesom de smitsomme Sygdomme hos Mennesket især skyldes patogene Bakterier. For Insekternes Vedkommende er de Fjender, der er Tale om, især Snyltehvepser, Snyltefluer, visse snyltende Svampe samt Bakterier; det kan være flere af disse, der virker i Fællesskab til at standse et stort Insektangreb, eller det kan være en enkelt, paa hvilken det særlig kommer an; undertiden kan man se en enkelt af disse Organismer ligesom med eet göre næsten fuldstændig Ende paa en uhyre Mængde af et skadeligt Insekt.

Snyltehvepser og Snyltefluer vil senerehen i Bogen blive omtalt. Derimod ligger det udenfor vor Opgave at give en Fremstilling af de Svampe og Bakterier, der angriber skadelige Insekter. Her skal blot i Almindelighed nævnes, at de förste hyppig viser sig paa Overfladen som en Skimmel (ofte af hvid Farve), efter at Svampetraadene i Forvejen har gennemtrængt Dyrets Legeme og dræbt det; i andre Tilfælde viser der sig store kølleformige Legemer paa Dyrets Overflade, o. s. v. Paa de saaledes fremtrædende Dele (undertiden ogsaa i Dyrets Indre) dannes Sporer af forskellig Slags, der paa andre Individer

spirer paa Huden, sender en Mycelietraad ind i Værtens Legeme og saaledes fører Sygdommen videre. Nogle af disse Snyltesvampe holder sig til faa Insektformer, andre optræder paa mange forskellige. Ved Bakteriesygdommene træffer man i Dyrets Indre talløse Bakterier, som dræber Dyret, der ofte forinden viser en særlig, fra den sædvanlige afvigende Optræden; ofte forandrer de angrebne Larver ogsaa deres Farve.

Mindre Betydning end de nævnte Snylteorganismer af Dyre- og Planteriget har uheldigt Vejrlig paa Skadedyrenes Aftagen. Störst Rolle spiller Temperaturen vistnok for de höjere Dyrs Vedkommende (se Musene), mindre derimod for Insekternes; disse sidste kan f. Eks. udsættes for en meget lav Vintertemperatur, uden at det i Reglen indvirker skadelig paa dem. Skadeligere end lave Temperaturer virker vistnok undertiden voldsomme Storme paa Insekterne; man har i al Fald sikre Data for at baade Nonner og Oldenborrer af Vinden i umaadelige Mængder er ført ud i Havet og dèr omkommen, hvad der naturligvis kan have haft nogen Betydning.

Medens vi altsaa er ret vel paa det rene med Aarsagerne til at Skadedyrene tager af, er Aarsagen til at Tallet paa dem atter gaar op mindre klar. Det er sandsynligt, at det beror paa visse for Arten gunstige ydre Forhold, som ikke i samme Grad er gunstige for dens Forfølgere; Frugtbarheden er for alle de Dyr, der her kommer i Betragtning, saa stor, at de har Forudsætningen for at tiltage enormt i kort Tid. Opgangen i Tal er iøvrigt naturligvis ikke aldeles pludselig; de paagældende Dyr er i Forvejen tiltagne i Mængde et Par Aar, uden at man har lagt videre Mærke dertil eller Vægt derpaa. Sjælden, om nogensinde, beror den tilsyneladende pludselige Optræden af store Masser af et Insekt paa en Overflyvning af Masserne fra andre Egne, saaledes som man tidt har ment; saadanne Udvandringer kan ganske vist finde Sted, men det er ikke paa dem, at de store Angreb beror, og ofte gaar de udvandrede for störste Delen til Grunde undervejs. For Museangrebene gælder det, at Skarer af Mus kan vandre ind i Skovene fra tilstødende Marker; men om længere Vandringer er der næppe Tale her i Landet. Medens Vandringer af store Masser næppe har nogen væsentlig Betydning, spiller derimod selvfølgelig den jævne stilfærdige Vandring af Smaaflokke eller Enkeltindivider en Rolle i Retning af at sprede Skadedyrene ud over Arealer, hvor de ikke forud har været, og saaledes eventuelt afgive det förste Grundlag for större Angreb. Saaledes har Egernet f. Eks. her i Landet i de senere Decennier bredt sig ud over Dele af

Boas: Forstzoologi. 2. Udg.

Landet, hvor det tidligere ikke fandtes, og mange Naaletræsinsekter har paa lignende Maade bredt sig og breder sig fremdeles ud over vort Land.

Om Bekæmpelsen af forstskadelige Dyr skal her göres nogle almindeligere Bemærkninger, idet der ellers henvises til, hvad der er meddelt ved de enkelte Dyr.

Man er ved Bekæmpelsen gaaet mange Veje. Et af de mest nærliggende Midler, som dog i de fleste Tilfælde er haabløst, er en Indsamling eller Indfangning af Skadedyrene. Overfor Insekter, der optræder i Milliarder, er denne Vej naturligvis ufremkommelig; store Summer er til ingen eller liden Nytte bleven bortkastede til Indsamling af saadanne Insekter; det Antal, man kan faa fat i, staar i skrigende Misforhold til det Antal, der optræder. I andre Tilfælde, hvor Antallet ikke er saa overvældende, kan en Indsamling derimod give et virkeligt Resultat; se f. Eks. Hylobius abietis, som man kan lokke til udlagte Barkstykker og samle i saa stort Antal, at man i nogen Grad kan forringe Skaden. Ogsaa Mus har man ved Indfangning ment at kunne begrænse væsentlig i Tal; ikke at tale om större Vildt, som man ved Bortskydning der jo kun er en Form for Indsamling i en væsentlig Grad har i sin Haand.

En anden Form for Bekæmpelse er den ved Hjælp af Giftstoffer. Disse anvendes i en Del Tilfælde saaledes, at man faar de paagældende Skadedyr til at optage dem med deres normale Føde eller i en Lokkemad; det er paa denne Maade, man forgifter Mus med Strychnin, og talrige Insekter (med bidende Munddele) dræber man ved at anbringe Arsenikforbindelser paa de Blade, de æder. Denne Form for Forgiftning egner sig dog ikke overfor sugende Insekter; for saa vidt man vil forgifte disse, maa det ske ved Hjælp af Kontaktgifte: man spröjter en eller anden giftig Vædske paa de paagældende Dyr, som maa være tyndhudede og leve i Selskaber; idet den giftige Vædske kommer i Berøring med Insekternes tynde Hud, paavirker den dem, saa at de dræbes.

En Bekæmpelse af Mus med Giftstoffer har gammel Hævd i Skovbruget. Derimod er det först i de senere Decennier, at man i den forstlige Praksis har anvendt den, i al Fald i noget Omfang, imod Insekter, og endnu har den her kun faaet en meget

begrænset for begrænset

- Anvendelse, medens den i Have

bruget og ved Frugttrædyrkning spiller en stor Rolle.

De vigtigste Giftstoffer 1, som i de senere Aar har fundet Anvendelse i Skovbruget de Stoffer, som helt er gaaet af Brug, ser vi her

-

bort fra er følgende:

Schweinfurtergrönt (et „Dobbeltsalt, som indeholder Kupriarsenit sammen med Kupriarsenat") bruges mod bladædende Insekter; Bladene, som de æder, bespröjtes med det. Der tages 50 g til 1001 Vand; noget Kalk sættes til. Giften er kun rørt ud i Vandet, ikke opløst, bundfælder hurtig, og Vædsken maa derfor hyppig røres.

Blyarsenat købes som en hvid vandholdig Grød; 1/2 kg heraf blandes med 100 1 Vand. Det skal være mere skaansomt overfor de grönne Plantedele end Schweinfurtergrönt, som man jævnlig har set svide Bladene; men Tilsætningen af Kalk skal iøvrigt fjerne denne Fare. I Nordamerika skal Blyarsenatet næsten helt have fortrængt Schweinfurtergrönt.

Strychnin, et Alkaloid, der vindes af visse tropiske Frugter, er en voldsom Gift, der med Held anvendes som Musedræbningsmiddel (se S. 84) og mod Muldvarpen (S. 125).

Scillatin er et Ekstrakt af Strandlög (Scilla). Det anvendes som Musedræbningsmiddel. Tidligere benyttedes hakkede Strandløg. „Ratinin" er ligeledes et Strandlögsekstrakt.

Til Bespröjtning af sugende Insekter har man bl. a. anvendt følgende:

Petroleums-Emulsion f. Eks. efter følgende Recept: 1/2 kg Sæbe opløses under Kogning i 91 Vand, og efter at være tagen af Ilden blandes den med 18 1 Petroleum; Blandingen piskes eller pumpes ved Hjælp af en Haandspröjte sammen, saaledes at den danner en jævn ensartet flødelignende Emulsion uden synlige Oliedraaber. För Brugen spædes Blandingen med 10-20 Gange saa meget Vand. Skiller Petroleumen sig ud, maa Vædsken atter opvarmes og bearbejdes. (Efter Schöyen).

Kvassia er Spaaner af visse tropiske Træarter. 1 kg koges med 101 Vand, sies, der tilsættes 1 kg blød Sæbe. Opløsningen fortyndes med 10-20 Gange saa meget Vand för Spröjtningen.

Tobaksafkog. Se S. 684.

Lysol. Se S. 684.

Spröjterne, som maa være af Messing, skal være forsynede med en fin Spreder. De bæres paa Ryggen. Amerikanerne har ogsaa konstrueret store Spröjter, der drives med en Motor og er

1

Smlgn. J. LIND, Kortfatt. prakt. Anvisninger til Bekæmp. af Haveplanternes Sygdomme. (Kommen i forskellige Udgaver).

1 F. KÖLPIN RAVN, Foranstaltn. til Bekæmp. af Frugttræernes Sygdomme

i Nordamerika. Særtryk af Gartnertidende 1911.