INDLEDNING ORSTZOOLOGIEN beskæftiger sig med den Del af Dyreverdenen, FORS som paa en eller anden Maade har Betydning for Skoven som økonomisk Objekt eller for Skovens Produkter; den danske Forstzoologi særlig med de Dyr, der vedkommer vort Skovbrug. Den Indvirkning, som Dyreverdenen har paa Skovbruget, er overvejende skadelig; det er i förste Linie Skadedyrene, de, der ved at æde eller ødelægge Blade, Knopper, Skud, Bark, Ved, Rødder o. s. v. paa forskellig Maade medfører et økonomisk Tab, som skal være Genstand for Behandling i det følgende. Af de talrige Dyr, der lever i og af Skoven, er det kun en lille Brøkdel, der kan opfattes som egentlige Skadedyr. Naturligvis er ethvert Dyr, der ernærer sig af de Træarter, vi dyrker i Skoven, strengt taget et Skadedyr; men for de flestes Vedkommende er det Tab, deres Gnav o. s. v. medfører, saa ringe, at vi rolig kan se bort derfra. Det er hovedsagelig kun Dyreformer, der periodisk eller til Stadighed optræder i stor Talrighed, eller Arter, der er udmærkede ved Individernes betydelige Störrelse, som faar Interesse i økonomisk Henseende. Og indenfor disse er der igen en stor Forskel, idet adskillige af dem har en ret beskeden Betydning, saaledes at sluttelig det Antal Dyreformer, som gör en betydelig Skade, er temmelig begrænset. Alt efter deres större eller mindre Betydning vil Skadedyrene i den specielle Fremstilling blive mere eller mindre udførlig behandlede; dog vil adskillige Former blive behandlede ret udførlig, selv om deres økonomiske Betydning ikke er saa stor, f. Eks. hvis man fejlagtig har tillagt dem en overdreven Betydning og dette maa udredes, eller af andre særlige Grunde. Med Hensyn til Begrænsningen af Stoffet bemærkes, at Forstzoologien ikke blot behandler den Skade, som Dyrelivet anretter paa de levende Træer, men ogsaa den der tilföjes Skovprodukterne, særlig Veddet, efter at Træet er fældet, ja endog efter at det er kommet til Anvendelse. Den Skade, det drejer sig om, kan være enten „fysiologisk" eller "teknisk". Den fysiologiske Skade virker ind paa Træets Trivsel og Sundhedstilstand, kan eventuelt endog medføre Træets Død; et Dyr, der f. Eks. afæder Bladene eller Rødderne, er fysiologisk skadeligt. Et Dyr derimod, der gnaver Gange i Veddet af et ældre Træ, vil, naar Gangene ikke er meget talrige, ikke indvirke kendelig paa Træets Velbefindende; men det gör teknisk Skade, forringer Veddets Værdi. Nogle Dyr gör samtidig Skade paa begge Maader; saaledes er Vildtskrælning til Skade for Træet baade i fysiologisk og i teknisk Henseende. Med Hensyn til den Virkning, som et Angreb har paa Træet i fysiologisk Henseende, da er denne naturligvis yderst forskellig efter den Del af Træet, der angribes, og det Omfang, som Angrebet har. En Ødelæggelse af Barken indtil Cambiet helt rundt medfører ufejlbarlig Døden efter kortere eller længere Tids Forløb, selv om det kun er et Barkparti af begrænset Udstrækning, som det drejer sig om, medens en Barkskade, der ikke gaar helt rundt, kan udhele eller i al Fald sjælden er dødbringende (se under Kronvildtet). Et Insekt, som danner Gange paa Grænsen af Bark og Ved, dræber næsten altid Træet. En fuldstændig Afløvning vil for Løvtræernes Vedkommende i Reglen ikke medføre Døden; dog kan unge grönne Grene dræbes, naar deres Blade afædes. En fuldstændig Afnaaling af et Naaletræ bortset fra Lærken, der forholder sig som Løvtræerne - vil derimod ufejlbarlig dræbe Træet, for saa vidt den finder Sted om Foraaret eller om Sommeren, medens en Afnaaling om Efteraaret kan forløbe, uden at Træet gaar til Grunde. Men baade Afløvning og Afnaaling vil, om Træet lever, medføre en Forringelse af Tykkelseog Længdevækst. Ødelæggelse af Roden er naturligvis af afgörende Betydning. Det er væsentlig her yngre Planter, det drejer sig om; bliver hele Rodsystemet ødelagt, er en træagtig Plante dræbt med det samme, medens en delvis Ødelæggelse af Rødderne kun behøver at have en Forringelse af Væksten til Følge. Hvorvidt en Plante under saadanne Omstændigheder klarer sig, vil dog meget bero paa, om det er et tört eller fugtigt Aar, det sker i; en rodbeskadiget Plante, der maaske havde staaet det igennem i en fugtig Sommer, gaar ud i en tör. Med Hensyn til Virkningen af et Skadedyrs Angreb er det ofte af megen Betydning, hvorledes Træets eller den unge Plantes Sundhedstilstand i Forvejen er. Den sunde og stærke Plante holder mere ud end den svagere. En Plante eller et Træ, som kæmper for Livet paa en ufrugtbar eller uegnet Jordbund, eller som af andre Aarsager er utrivelig, gaar lettere til Grunde under et Angreb end den sunde naar der da ikke er Tale om en Skade, som er absolut dødelig i alle Tilfælde. Af fremtrædende Interesse er det, at visse Skadedyr fordrer, at det Træ, de angriber, i Forvejen befinder sig i en vis sygelig Tilstand; kun saadanne Træer angriber de. Det gælder navnlig for talrige Insekter, der benytter Træer til at yngle i, at disse skal være svækkede, forinden de kan bruges som Ynglemateriale, hvorom nedenfor ved Barkbillerne nærmere skal meddeles. Sygeligheden kan skyldes talrige Aarsager: Törke, Insolation (se ved Typographen), forudgaaende Angreb af andre Insekter paa det sunde Træ, som har hensat dette i en sygelig Tilstand, o. s. v. I mange Tilfælde er Sygeligheden saa stor, at Træet ogsaa uden Insektangrebet vilde være gaaet ud, saaledes at sidstnævnte kun paaskynder Døden; i andre Tilfælde vilde Træet vistnok have levet videre, dersom Insektangrebet ikke var kommet til. - Skadedyrenes Virkning i teknisk Henseende er ret mangfoldig. Ved Ødelæggelse af Topknopper eller Topskud kan talrige forskellige Dyr bevirke, at Træets Stammeform bliver skadelig paavirket, idet en Sideknop eller et Sideskud (se f. Eks. under Mindarus abietinus) vel erstatter det tabte Topskud, men samtidig foranlediger, at Stammen faar en Böjning (som dog ofte efterhaanden for en stor Del kan jævnes ud ved ulige Paalejring af Vedlagene). Idet Bark tages af og det underliggende Ved blottes, bliver de afbarkede Veddele destruerede eller i al Fald mere eller mindre paavirkede, kemisk omdannede, selv om den blottede Flade efter færre eller flere Aars Forløb dækkes af Callusvolde, der vokser sammen over den, saaledes at Træets ydre Udseende kan blive næsten fuldkommen restitueret. Mærkeligt er det iøvrigt, at visse Træarters Ved taaler en mangeaarig Blottelse uden at falde hen (se S. 39 og 45). En yderst alvorlig og meget udbredt teknisk Skade fremkommer ved de Gange, som talrige. Insekter og andre Organismer danner i Veddet, dels i de levende Træer, dels i de fældede, ofte længe efter Fældningen: i Hustømmer, i Møbler, i Vandbygningsarbejder. Selv ganske faa Gange i ellers ufordærvet Ved kan repræsentere et alvorligt Tab; men endnu större bliver dette naturligvis, naar Gangene, som det hyppig kan være Tilfældet, medfører en fuldstændig Nedbrydning af Veddet, noget man iøvrigt sjældnere ser ude i Skoven, medens det er almindeligt i forarbejdet Træ (Anobier, Husbukken, Pæleormen m. m.). Med Hensyn til de forskellige Træarters Forhold overfor Insektangreb (vi tænker her alene paa fysiologisk Skade) er følgende at mærke: For det förste er der Forskel paa den Tiltrækning, som de forskellige Træarter øver paa Skadedyrene. Naaletræerne hjemsøges saaledes i det hele stærkere af dyriske Angreb end Løvtræerne. Og af de forskellige Løvtræer er nogle kendelig mere Genstand for Angreb end andre; saaledes smager Egens Blade aabenbart i en særlig Grad bladædende Insekter; Egen er ogsaa i en særlig Grad hjemsøgt af galledannende Insekter. Endnu vigtigere er det, at Modstandsevnen overfor dyriske Angreb er yderst forskellig. Det er allerede ovenfor omtalt, at Naaletræerne er langt mere følsomme overfor Afbladning end Løvtræerne, saaledes at en total Afnaaling om Sommeren ufejlbarlig virker dræbende; og det kan dertil föjes, at selv en blot delvis, men udstrakt, Afnaaling bringer i al Fald Rødgran i en saa svækket Tilstand, at den middelbart kommer til at virke dræbende. Medens vi i de foregaaende Bemærkninger væsentlig har betragtet Virkningen af et Angreb paa den enkelte Plante eller det enkelte Træ, skal vi nu se lidt paa Virkningen paa Bevoksningerne eller Kulturerne. Virkningen af et dyrisk Angreb i en Bevoksning eller i en Kultur kan være den, at det hele med det samme eller snart efter gaar til Grunde, saaledes at i förste Tilfælde kun den mere eller mindre værdifulde Vedmasse, i sidste slet intet, bliver til Rest. Det økonomiske Facit er i saadanne Tilfælde let at overse. I andre Tilfælde er Skaden mindre iöjnefaldende eller tilsyneladende saa ringe, at man ofte er tilböjelig til slet ikke at agte paa den. Naar en större Egebevoksning atter og atter afløves, da kan dette for saa vidt siges at være uden Betydning, som Skoven jo faar andre Blade i Steden for dem, den har mistet, og vokser videre; men Tilvæksten lider saa stærkt, at saadanne periodiske Afløvninger utvivlsomt maa tages med i Betragtning, naar der bliver Tale om Træartens Rentabilitet. Atter i andre Tilfælde kan |