1 m fra Jorden, og strækker sig derfra opefter. Det er især Stammen, mindre Grenene, som er begnavet. De angrebne Træer er til Dels ret store; det störste Eksemplar, jeg har set, maaler 8 cm i Tykkelse ved Rodenden, de mindste er henved 2 cm, en Tykkelse af c. 4 cm er vel det almindelige. Ofte er det stærkt buskede eller forvredne Eksemplarer; men ogsaa slanke Normalbøge kan være afbarkede af Musene. Dette Gnav kender jeg fra talrige Steder hele Landet over, og Skaden har undertiden været meget omfattende og af en alvorlig Karakter.

jeg

er kun Bar

Heller ikke Egen gaar fri for Rødmusens Angreb. Gnavet har en ret overfladisk Karakter; paa tykkere Materiale har set gnavede Planter af indtil 3 cm Tykkelse kens yderste Del taget af, og selv paa tyndere Materiale, ned til et tyndt Penneskafts Tykkelse, er Veddet paa de gnavede Steder for störste Delen dækket af et sammenhængende brunt Barklag; först naar man kommer ned til en Tykkelse af c. 1/2 cm, er Musen i större Udstrækning kommen igennem Barken; paa ganske tynde Dele er det meste af Barken taget af. Gnavet strækker sig op til 50 cm og mere og begynder undertiden helt nede ved Jorden, undertiden først længere oppe. De barkgnavede Planter viser samtidig en anden Beskadigelse: Afbidning af Grenspidser (se nedenfor). Barkgnavet paa Eg kan være meget udstrakt; jeg kender saaledes et Tilfælde, hvor der i en 37 Tdr. Land stor Egekultur var 6 Tdr. Land angrebne, deraf et Par Tdr. Land meget stærkt. Da der sidder saa meget af Barken tilbage, anser jeg det iøvrigt for rigtigt i saadanne Tilfælde at se Tiden an, idet sandsynligvis de fleste gnavede Planter vil klare sig.

Af Løvtræer, der afbarkes af Rødmusen, kan fremdeles nævnes: Avnbøg, som höjt op (indtil 4 m) kan afbarkes baade paa Stamme og Grene, Hassel, Benved (kun til Basten), Tjörn1 muligvis endnu andre, jeg har ikke særlig gaaet paa Spor derefter.

1 Jeg fik i 1919 i Novbr. Maaned sendt fra Fyn en Del Grene eller Smaastammer af Tjörn, der i stor Udstrækning var frisk afbarkede saa höjt op, at det maa være Rødmus, der har udført Gnavet; der var Barksaar paa indtil 30 cm Længde. I alle Saarene gik Gnavet ind til Vedoverfladen; paa de tykkere (indtil 2-22 cm tykke) Grene var der ret mange Barkrester tilbage paa Vedoverfladen; de tyndere var helt afbarkede, paa de allertyndeste (3 mm) gik Gnavet ogsaa gennem den tynde Bark ind i Veddet. Tandsporene, som er meget tydelige, er særdeles fine, hvad der ogsaa taler for Rødmusen.

En anden Maade, hvorpaa Rødmusen gör Skade, er ved Udhuling af Knopper, endnu mens disse sidder paa Træet. Saaledes paa Ædelgran. I Fig. 55 er afbildet Toppen af to mindre Ædelgranplanter (c. 1/2 m höje), paa hvilke Topknoppen og Knopkransen op til denne er udhulede; paa den ene af dem ses ogsaa en Knop længere nede behandlet paa samme Maade; Knopskællene er mere eller mindre fuldstændig levnede. Ogsaa paa Side

Fig. 55*. To Ædelgrantoppe med Knopper udgnavede af Rødmus. Lidt forstörrede. grene var Knopperne i det paagældende Tilfælde udhulede. Det drejede sig om Tusinder af Ædelgranplanter, mishandlede paa denne Maade. Egern manglede ganske paa Stedet (Wegge, Boller). Lignende Planter har jeg faaet fra Lindholm (Hedemann). Det samme Gnav er beskrevet fra Schweiz, og her er det direkte konstateret, at det skyldes Rødmus1. Ogsaa fra England er det bekendt (Bell). Lærkeknopper har jeg ogsaa set udgnavede saaledes (paa barkgnavede Lærke).

Ved nogle af de nævnte Ædelgraner paa Boller laa Topskuddet afbidt paa Jorden med udhulede Knopper. En Afbidning af Skud paa forskellige Træer, sandsynligvis udført af samme

1 Schweiz. Zeitschr. f. Forstwesen 1921 S. 97-100.

Dyr, foreligger der adskillige Meddelelser om her fra Landet. Saaledes paa 3/4 m höje kraftige 3aarige Skovfyrplanter (Prof. Oppermann), paa Rødgranplanter (jeg har set det paa 30 cm höje Planter), talrige Skud afbidte paa begge Slags; efter Omstændighederne kunde det ikke være Harebid. Ogsaa paa mange bark

Fig. 56*. Gren af Bjergfyr med to af Rødmus 'gnavede Kogler; Naaleknipperne til Dels borttagne, for at Koglerne kunde blive mere synlige.

Fig. 57*. Musegnavede Kogler, A Rødgran, B Hvidgran, C Lærk.

2/3-3/4.

skrællede Lærke har jeg set Top og Grenspidser afbidte af Musene. Hvorfor de har afbidt Skuddene, er desværre ikke blevet oplyst; efter Analogien har det vistnok været for at udhule Knopperne. Denne Afbidning af Skud kan være meget omfattende. Ogsaa paa Løvtræer kan noget saadant forekomme; saaledes har jeg set det paa Pil (her var de afbidte Spidser barkgnavede) og paa barkgnavede Egeplanter, paa hvilke Kviste af et Par mm Tykkelse var afbidte (tydelige Spor af Musetænder paa Gnavfladen).

Rødmusen gör fremdeles efter alt at skönne ogsaa Skade ved at ødelægge Kogler. Paa Bjergfyr (sj. paa Skovfyr) finder man ret hyppig Kogler siddende, som efter al Sandsynlighed er begnavede af dette Dyr (Fig. 56). Medens Koglerne endnu sidder fast paa Grenene, overgnaves Kogleskællene paa tværs, for at Dyret kan komme til at pille Frøene ud. Gnavet er i Almindelighed ensidigt, saaledes at Kogleskællene paa 1/4-1/2 af Koglens Omkreds bliver siddende tilbage; sjældnere gnaves Skællene bort helt rundt. Rødmusen er ganske vist ikke iagttaget ved dette Arbejde, men den er fanget paa Stedet, og en Rødmus, som jeg holdt i Fangenskab, begnavede en den forelagt Fyrrekogle nöjagtig paa samme Maade som den, hvorpaa Flertallet af de omtalte Fyrrekogler var behandlede: Gnavet var ensidigt, Kogleskællene lodes tilbage paa den ene Side, Skællene var gnavede rent og skarpt over; der er saaledes al Sandsynlighed for, at det er denne klatrende Mus, der har udført Gnavet. Dette Gnav har jeg fundet rundt om her i Landet1.

Paa dette Sted skal omtales nogle Kogleødelæggelser, som utvivlsomt skyldes Mus, uden at det kan siges bestemt hvilke. Man finder i vore Rødgran bevoksninger ikke sjælden i temmelig stort Antal paa Jorden Kogler (Fig. 57 A), hvis Skæl helt rundt fra Koglens Basis til dens Spids er afgnavede, saaledes at kun Skællenes inderste Grunddel er tilbage; undertiden kan Skællene paa et större eller mindre Stykke af Koglens Top være urørte. Paa de overbidte Skæl ses tydelige Spor af Gnavertænder. Ogsaa Hvidgran- og Lærke kogler kan man finde behandlede paa samme Maade. Egernet bearbejder, som det nedenfor skal omtales, Kogler paa lignende Maade; men Kogleakser som de beskrevne er til Dels fundne paa Steder, hvor det sikkert vides, at der ingen Egern lever, eller inde i Tømmerstabler, hvor Egern ikke kunde færdes, saaledes at det er givet, at Arbejdet her maa skyldes Mus. Jeg antager, at det er Rødmus og maaske Markmus, som det drejer sig om 3.

1 Dette Gnav synes först at være iagttaget og beskrevet her i Landet. Senere er det omtalt fra Schweiz, paa Bjergfyr. Se C. SCHRÖTER, Pflanzenleben der Alpen S. 90.

* Angaaende musegnavede Hvidgrankogler, som vedkommende Mus havde gnavet oppe i Træet efter at have bidt dem af, se AD. JENSEN i Vid. Medd. fra Dansk naturh. Foren. 74. Bd. S. 73.

8 Angaaende Koglegnavet se i øvrigt nærmere nedenfor under Egernet.