pletvis gnavede forneden paa Stammen; ogsaa Grene kan være afbarkede, endog langt ud, men Grengnavet er dog sædvanlig ubetydeligt. Barken tages for störste Delen af i sin hele Dybde; Laser af de dybere Dele af Barken giver dog Vedoverfladen et spættet Udseende (Fig. 49 A).

Et andet Naaletræ, der er ved at faa Betydning i vort Skovbrug, Douglasien, synes ligeledes at smage Rødmusen i en frem

trædende Grad; den

gnaves paa lignende Maade som Lærken1; de i Anmærkningen nærmere omtalte unge Douglasier stod tilligemed en Del Lidelsesfæller spredt i den paagældende Bevoksning. -Ogsaa Weymouthsfyrren (Fig. 50-51), der jo nu iøvrigt af andre Aarsager er ved at forsvinde af vort Skovbrug, angribes stærkt af Rødmusen. Den gnaves pletvis eller i mere sammenhængende Partier saavel paa Stamme som paaGrene, af i hele sin Dybde;

i Almindelighed saaledes at Barken tages dog bliver oftest smaa Laser af Barkens indre Dele siddende tilbage. Undertiden afgnaves dog kun de overfladiske Dele af Barken;

1

1 Jeg har 4 Douglasier fra Giesegaard af 1/2-3 m Höjde, af hvilke de to mindre (1-2 m höje) ikke er gnavede paa de nederste 20-30 cm af Stammen, men saa til Gengæld paa hele Stammen ovenfor dette nederste Stykke og helt op til Topskuddet eller ud paa dette; den störste af de fire (3 m), der er en Tveje lige fra Basis, er ikke gnavet paa Stammerne för 120 cm fra Jorden. Stammerne er i stor Udstrækning afbarkede fra den ene Grenkrans til den anden; smaa Levninger af den inderste Del af Barken sidder tilbage og giver den hvide Vedoverflade et spættet Udseende; paa de tykkere Dele sidder lidt mere tilbage. Gnavet gaar mange Steder fra Stammen ud paa Grenene; nogle Steder er Musene gaaet langt ud paa en Gren og har gnavet et Saar, som ikke naaer ind til Stammen; de gnavede Grene er til Dels ret tynde, helt ned til 3 mm Tykkelse.

gnavet af Rødmus.

1/5.

5*

til Gengæld kan ret tykbarkede Partier afgnaves helt ind til Splinten. Gnav paa Weymouthsfyr af Rødmus forekommer meget hyppig; man finder Stammer paa indtil 20 cm Diameter gnavede

Fig. 51*. Den nederste Del af en Weymouths fyr med Rødmusegnav, tagen i Geelskov i Foraaret 1890. Barken er forneden afgnavet helt ind til Splinten (det hvidlige Parti), höjere oppe (indtil den øverste Grenkrans i Figuren) kun gnavet overfladisk; en lille gnavet Plet ses ovenfor den øverste Grenkrans. Omtr. 1/5.

Fig. 52*. Stykke af en ung Lærkestamme med Rødmusegnav især ved Grenenes Udspring. Ved a har Musen kun gnavet i Overfladen af Barken, ellers dybere. Det afbildede Stykkes nederste Ende befandt sig omtrent 80 cm over Jorden. Omtr. 1/8.

af dem. Det har iøvrigt viist sig, at naar Weymouthsfyr-Stammer er gnavede, er de sædvanlig angrebne af Peridermium pini, og det er væsentlig kun i de Dele af Barken, hvori Svampen

findes, at Musen gnaver. Dog forekommer Gnav ogsaa paa Barkpartier, hvor ingen Peridermium er til Stede.

Heldigvis sætter Rødmusen derimod ikke Pris paa vort vigtigste Naaletræ, Rødgranen, heller ikke paa Sitkagran, Ædelgran og Skovfyr. I enkelte Tilfælde har jeg dog set Musegnav paa Rødgran og Sitkagran, som gik indlil 50 cm op i Træet, og som næppe kan skyldes nogen anden Mus end Rødmusen. En enkelt Gang har jeg ogsaa set Musegnav paa unge Skovfyr indtil i en Höjde af 50 cm og mere, og fra Norge meddeles om Barkgnav af Rødmus paa „mangfoldige Tusinder" af unge Skovfyr1. Sikkert Rødmusegnav paa Ædelgran har jeg ikke set.

Det af vore vigtigere Løvtræer, som Rødmusen særlig sætter Pris paa at skrælle, er Asken; det er Træer af indtil 4 m Höjde, som det gaar ud over. Gnavet er for störste Delen overfladisk, saaledes at Bastlaget bliver siddende tilbage; pletvis kan det dog gaa ind til Splinten. Ofte er Askene gnavede næsten over hele Stammen, helt op til Toppen og helt nede fra Jorden, til Dels ogsaa ud paa Grenene. Jeg anser det for givet, at det beskrevne Gnav er af en ganske godartet Karakter, idet Cambiet er vel dækket. Men paa adskillige, maaske de fleste, af de gnavede Aske finder man derhos, at Barken forneden tæt ved Jorden og 10-20 cm opefter helt rundt er taget af i sin hele Dybde. Om det nu er Rødmusen, der har udført ogsaa dette Arbejde det kunde tænkes, at den hernede, siddende paa Jorden eller staaende paa Bagbenene, kunde arbejde med större Kraft end höjere oppe, hvor den maa arbejde fasthaget til den glatte Askebark - eller om det er Markmusen (se nedenfor), der har udført dette dybtgaaende Gnav, som ganske

1 HAGEMANN (anf. Sted) meddeler om et saadant Angreb, at det særlig var yngre (15-20aarige) Fyr, som angrebes, ofte höjt over Jorden; „mangesteds var det netop de unge, kraftige Topskud der var afskallede, saa disse berøvede Barken stod igen som hvide afgnavede Skeletter". Ogsaa ældre Fyrre blev angrebne, men her var det især Grenene og de mindre Kviste", som blev begnavede.

Fig. 53*. Stykke af den nederste Ende af en ung Ask sandsynligvis gnavet dels af Rødmus (g), dels af Markmus (a, a'). Paa Partiet a har Markmusen taget Barken helt af, paa a' har den levnet lidt. Rødmusen har kun taget et overfladisk Lag af; dens Gnavspor er finere end Markmusens. - 5/4.

g

a

svarer til, hvad Markmusen ellers udfører, er maaske tvivlsomt. Det kan dog her bemærkes, at et saadant dybtgaaende Gnav ogsaa kan forekomme forneden paa Ask, uden at denne er gnavet höjere oppe, og da uden videre vil blive erklæret for Markmusegnav. Og det er fremdeles af Interesse, at man paa ingen andre Træarter, der gnaves af Rødmus, ser dens Gnav kombineret med dybtgaaende Gnav ved Basis af Træet. Jeg er derefter mest tilböjelig til at antage, at det dybe Gnav skyldes Markmusen1. Er denne Opfattelse rigtig, har Rødmusegnavet paa Ask altsaa kun en meget ringe Betydning; det er da Markmusegnavet, der dræber dem.

Et andet Løvtræ, heldigvis af meget underordnet Betydning, som Rødmusen sætter megen Pris paa, er Hyld (Fig. 48—49 C). Dens Bark afgnaves helt ind til Veddet, som ofte bærer Spor af Musenes Tænder i sin Overflade; endog temmelig tykke Stammer (indtil c. 10 cm Diameter) med meget tyk (5—6 mm tyk) Bark kan man se gnavede af den. Gnavet strækker sig höjt op i Træet, ud paa Grenene. Stammer af 1-2 m Længde kan være helt hvide, totalt afbarkede. Ganske smaa Dele af den inderste Del af Barken ses paa Vedoverfladen, naar man ser nöje til. Ogsaa Törstetræet (Rhamnus frangula) afbarkes med Forkærlighed, indtil de yderste Forgreninger, og paa lignende Maade behandles Bævreasp (Beling, Coester).

Af andre Løvtræer, som Rødmusen barkgnaver, kan först nævnes Bøgen. Som ovenfor nævnt synes det efter Forsøg med Rødmus i Fangenskab ikke, at Bøgens Bark særlig tiltaler den; men den gnaver alligevel, som det har viist sig, Bøgebark i ret stort Omfang. Dens Gnav har en noget anden Karakter end det sædvanlige Markmusegnav forneden paa Bøgen (se nedenfor): det er ikke saa dybtgaaende, smaa Barkdele sidder i större eller mindre Udstrækning tilbage paa den blottede Vedoverflade, der kun er svagt furet af Musenes Tænder. Gnavet begynder ofte tæt ved Jorden og kan strække sig 2-3 m op i Træet, undertiden som en stor sammenhængende Afgnavning; saaledes er en foreliggende ung Bøg afbarket næsten totalt fra Roden og indtil 2 m op; i andre Tilfælde er Gnavet mindre sammenhængende, mere pletvis. Atter i andre Tilfælde begynder det höjere oppe i Træet, f. Eks.

1

Paa en foreliggende Ask (Fig. 53), hvor det dybe Gnav oventil har levnet lidt af den indre Del af Barken, er der her skarpe Gnavspor, der forekommer mig at være bredere end Gnavsporene paa den overfladisk gnavede Bark svarende til at Fortænderne hos Markmusen er bredere end hos Rødmusen.