Page images
PDF
EPUB

i Forbindelse med Omverdenen ved Hullet, den er kommet ind igennem. Andre derimod er i den förste Tid helt aflukkede fra Omverdenen, lever inde i Værten frit eller i en Cyste; men senerehen sætter de sig i Forbindelse med Hudoverfladen eller danner sig et Hul paa en Trachéstamme, saaledes at de kan „faa Vejret". Endelig er der nogle, der hvad der ogsaa er Tilfældet med Sarcophaga-Larverne - hele Larvelivet ligger i Krophulen hos Værten uden at have Forbindelse med Luften; den nødvendige Ilt maa de da faa fra Værtens Blod, som de ligger i. I de Tilfælde, hvor Larven har Forbindelse med Overfladen eller med en Traché, sidder den ligesom i et Kræmmerhus, hvis spidse Ende er afskaaret og fastloddet omkring Hullet i Huden eller Trachéen, og her sidder Bagenden af Larven med Aandehulspladerne, medens Forenden af Dyret stikker ud i Værtens Krophule af den anden Ende af Kræmmerhuset. Tragten dannes af Værtens Væv. De yngre Larver ernærer sig af Værtens Blod; senere kan der finde en Opløsning Sted af dens indre Organer, som da opsuges af Tachin-Larven. Til Slutning borer den sig ud og forpupper sig udenfor Værten. I nogle Tilfælde forpupper Snylteren sig dog inde i Værtens døde Legeme, og Fluen bryder frem af dette1. Larvelivet varer sædvanlig kun kort, 2-3 Uger (eller endnu mindre), men nogle Arter overvintrer i Larvestadiet, som da altsaa varer meget længere. Ogsaa Puppestadiet kan være meget kortvarigt, men ofte overvintrer Puppen.

Med Hensyn til Valget af Vært er nogle Arter af Tachiner bundne til nogle faa nærbeslægtede Former, medens andre har et stort Udvalg (endog Medlemmer af forskellige Ordener). De træffes i förste Linie i Sommerfuglelarver (som undertiden naaer at forpuppe sig med Snylteren i sig); desuden i Bladbillelarver, Bladhvepselarver, Løbebiller (Imagines), Ørentviste m. m. Der er gerne kun en enkelt eller kun faa Snyltere i hver Vært.

Tachinerne hører til de hyppigst forekommende snyltende Insekter, der ved store Insektangreb kan optræde overordentlig talrig og faa en afgörende Betydning. Efter PRELL var „Tachinosen" i et Nonnedistrikt i Sachsen (Okrilla) i 1911 saa stærk, at Sygdomsprocenten var 100, d. v. s. at hver eneste Nonnelarve var befængt. Samme Forf. meddeler ogsaa, at paa Distrikter, hvor Fyrreuglen optræder, kan man, samtidig med at Procenttallet af

1 1 MEINERT i: Entom. Meddelelser 1. Bd. S. 114 ff.

Tachin-angrebne Larver tiltager, se Angrebet efterhaanden blive svagere og sluttelig f. Eks. i Løbet af 3 Aar helt ophøre. J. C. NIELSEN1 skildrer, hvorledes Tachinen Carcelia gnava formerede sig i Løbet af nogle Aar i en Koloni af Liparis salicis paa et Pilehegn i 1907 klækkede han af talrige Larver og Pupper af Spinderen kun een Tachin, i 1909 var Tachinen tiltaget saaledes i Antal, at over Halvdelen af Larverne og Pupperne var inficerede med den, i 1910 var der kun faa af Spinderne tilbage, og de var alle inficerede med Tachinen. I et andet af samme Forf. beskrevet Tilfælde var samtlige Hyponomeuta-Larver paa en Euonymus-Busk besat med Æg af to Tachin-Arter. I Japan kan Silkeormene i den Udstrækning være befængt med en Tachin, Ugimyia sericaria, at 50-70, ja indtil 80 % er angreben af dem3.

At Tachinerne kan faa Betydning for den forstlige Praksis kan efter disse Eksempler næppe drages i Tvivl.

Dexiinerne

4. Dexiiner1.

Slægten Dexia og flere andre - er ligeledes obligate Snyltere. Det er en mindre Gruppe, der er nær beslægtet med Tachinerne, fra hvilke de afviger ved at Følehornsbörsten er behaaret. De føder levende Unger, som aflægges paa Værtlarven.

En Art af denne Gruppe, Dexia rustica, er funden som Snylter i Larven af Melolontha vulgaris og Rhizotrogus solstitialis. Hos Oldenborrelarver var den i al Fald i Halvfemserne almindelig paa sine Steder her i Landet, uden at den dog optraadte i saa stort Antal, at den kom til at spille nogen afgörende Rolle. Der kan være indtil tre Dexia-Larver i een Oldenborrelarve. Snylterne laa i de undersøgte Tilfælde løst inde i Værtlarvens Krophule; nogen Forbindelse med Overfladen eller med en Traché som den under Tachinerne omtalte saas ikke. Fluen har et Vingefang af

1

1 Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. i: Mindeskrift f. Jap.

Steenstrup XV, S. 7—9.

* Den S. 625, Anm. 5 anf. Disp. S. 105.

5

Se MEINERT i: Entomol. Meddel. 2. Bd. S. 164.

Se Litteraturfortegnelsen ved Tachiner S. 625, Anm. 5.

BOAS, Om en Fluelarve, der snylter i Oldenborrelarver. i: Entom. Meddel. 4. Bd. S. 130.

c. 2 cm, Hunnens Bagkrop er graalig, Hannens gul med en bred mörk Længdestribe; Larven er 15-20 mm lang.

Fig. 546.

Fig. 547.

Fig. 546*. Dexia rustica, J.

3-4 Gange forst.

Fig. 547*. Larve af samme, set nedenfra og ovenfra. 3 Gange forst.

Andre Dexiiner1 er funden som Snyltere i forskellige Torbistlarver (Melolontha hippocastani, Cetonia, Dorcus), Træbukkelarver (f. Eks. Saperda populnea), Bladbillelarver, Sommerfuglelarver, Tæger.

5. Syrphider.

Til en med Musciderne ret nær beslægtet Familie, Syrphiderne, hører Sl. Syrphus m. fl. Det er gulbaandede, eller gulplettede, storöjede Fluer, udmærkede Flyvere, som man om Sommeren kan se staa næsten ganske stille i Luften, medens Vingerne er i en stærk svirrende Bevægelse. Deres Larver er igleagtige Maddiker, afsmalnede og tilspidsede forefter, men i Modsætning til de fleste Fluemaddiker med brogede Farver (grönt, gult, rødt)

2

1 Se BAER i Zeitschr. f. angewandte Entom. 7. Bd. S. 374 ff.

MYSSLOWSKY fandt Larven af Microphthalma longifacies i Larver af denne Art, hos 10 % (Zool. Centralbl. 1901, S. 513).

[ocr errors][merged small][merged small]

sektæg, særlig Bladlus, mellem hvilke de römmer stærkt op. De træffes saaledes mellem Chermes og Ch.-Eg; man har f. Eks.

[merged small][ocr errors][merged small][graphic][graphic][merged small][merged small]

iagttaget, at Fluen skyder et Æg ind under Vingen paa ChermesHunnen, naar denne aflægger sine Æg, hvorefter den unge Syr

phus-Larve nogle Dage senere kommer ud af Ægget og fortærer Ch.-Æggene, som den ligger imellem1.

6. Anthrax.

Arterne af Sl. Anthrax lever ligesom Tachinerne i Larvestadiet som Snyltere i andre Insekter. Naar de nævnes her, er det fordi visse Arter optræder som Snyltere i Tachin-Larver og paa den Maade kan blive skadelige ved at forringe Tachinernes Antal. Saaledes skal Anthrax morio være optraadt i saa stor Mængde under store Nonne-Angreb, at man frygtede en væsentlig Nedgang i Antallet af Tachiner 2; og ved et

[graphic][merged small][merged small]

Fyrrespinderangreb i Rusland klækkede man af Tøndepupperne af en Tachin ikke mindre end 80 % Anthrax morio 3.

De fleste Arter af Anthrax udmærker sig ved, at Vingernes basale Halvdel er sort eller brun (undertiden med lyse Pletter i); dette sorte Parti er ved en skarp Grænse adskilt fra den øvrige, klare Vinge. Hovedet er rundt, stort; det yderste Led paa Følehornene er skævt kegleformig tilspidset (ingen Sidebörste som hos Muscider og Syrphider). Svingkøllerne er ubedækkede (medens de hos mange andre Fluer er dækkede af en Lap ved Grunden af Vingen); Bryst og Bagkrop er ret laadne. Puppen er ikke en Tøndepuppe som hos alle de i det foregaaende omtalte Fluer, men en lignende som Myggenes.

1 CHOLODKOVSKY, Beitr. z. einer Monogr. d. Coniferen-Läuse. 1. Th. V-VII Kap. (i: Horae Soc. Entom. Ross. t. 31, 1896), S. 39 i Særtrykket. 2 Review of Applied Entomol., Ser. A, 1921, S. 62.

8 Zeitschr. f. angew. Entom. 6. Bd., 1920, S. 235.

« PreviousContinue »