Page images
PDF
EPUB

Fig. 541*. Stykke Ved af en Rødel, som ved Fældningen
flækkede gennem en af Aarringene.. Man ser paa Overfladen
1/3.
Gange af Agromyza carbonaria.

[graphic]

Fig. 542*. Det nederste Stykke af det i Fig. 541 afbildede
Præparat. 4/5.

Fluelarve at være ualmindelig langstrakt, næsten
som en Rundorm, bliver indtil 2 cm lang,
medens den næppe er mere end 1 mm tyk;
Leddelingen er meget lidt fremtrædende; paa
Bagenden findes to smaa Spirakler, hver med

[graphic]

Fig. 541.

Fig. 542.

3 Aabninger hos den voksne Larve; fortil findes de sædvanlige Mundkroge. Puppen er en kort, tyk, gullig Tøndepuppe, c. 5 mm lang.

Æggene aflægges uden Tvivl paa Barken af yngre Skud, og

Larven danner derefter i disse efter at have boret sig ind gennem Barken sine lange Gange, som den senere fortsætter med ind i de stærkere Grene og i Stammen. Medens Larven er ung, er Gangene ganske smalle, medens den ældre Larves Gange er bredere; men paa lange Strækninger er Bredden nogenlunde den samme. Gangene løber i Hovedsagen i Træets Længderetning; er der mange af dem, krydser de

tit over hinanden. De findes i Træer og Grene af alle Aldre, talrigst i de nedre Dele af Træet, endog lidt ud paa Røddernes proximale Dele. Naar Larven er voksen, borer den sig ud gennem en Længdespalte i Barken; Udboringen finder Sted fra Midten af Juli indtil ud paa Efteraaret. Larven gaar saa ned i det øverste Jordlag, hvor Forpupningen finder Sted lige under Jordoverfladen, og hvor Puppen derefter overvintrer. Næste Foraar kommer Imago frem i Maj. Generationen er saaledes enaarig.

[graphic]

Fig. 543*. Agromyza-Larve i Færd med at arbejde sig ud af en Pilegren, hvori den har levet. 8/1.

Man er almindeligvis ikke tilböjelig til at tillægge de af Agromyza carbonaria frembragte Gange nogen praktisk Betydning. Jeg maa dog tro, at naar Gangene er meget talrige, som i den Fig. 538 afbildede Birk, naar Cambiet saaledes i ret stor Udstrækning dræbes og maa regenerere, at det da maa have nogen Indvirkning paa Tilvæksten. For Anvendelsen til Møbeltræ, hvortil Birk jo undertiden anvendes, er Tilstedeværelsen af Marvpletterne maaske snarest et Plus.

I Nordamerika har man beskrevet andre, nærstaaende AgromyzaArter som Frembringere af de derværende Marvpletter1.

1 GROSSENBACHER, Medullary Spots: a Contrib. to the Life Hist. of some Cambium Miners. i: New York Agricult. Exper. Station, Geneva N. Y., Techn. Bull. No. 15, Nov. 1910. (Heri omtales foruden en Agromyza i Prunus og Cratæægus ogsaa en Microlepidoptér, der danner noget lignende Gange i Ribes).

2. Sarcophaga.

Arterne af denne Slægt er til Dels store Fluer, som nærmest erindrer om Spyfluer, fra hvilke de let kendes ved, at Bagkroppens Overflade er ligesom et Skakbræt med skinnende graa og mörkere Firkanter; Brystet er sort- og graastribet paa langs. Den mest bekendte Art, saa stor som en Spyflue, er S. carnaria.

2

Sarcophagerne, som føder levende Unger, der ganske ligner Spyfluelarver, ernærer sig som Larver af Gødning og Aadsler og træffes f. Eks. ligesom Spyfluelarver i Madvarer. Men nogle af dem lever tillige som virkelige Snyltere i andre Insekter, hvilket ganske vist har været betvivlet, men i Virkeligheden er sikkert konstateret. Fra Nordamerika meddeles saaledes, at Larven af en SarcophagaArt (sandsynligvis carnaria) kan træffes i levende Græshopper, som de efterhaanden udæder, saa at Græshopperne knapt kan bevæge sig; paa et Sted var de saa talrig til Stede, at man anslog, at de ødelagde 1/10 af den paagældende Græshoppeart1. Lignende lagttagelser foreligger fra Algier; KÜNCKEL D'HERCULAIS fortæller om, hvorledes Sarcophagerne forfølger Græshoppesværmene og med deres Læggerør anbringer en Larve i Græshoppens Bagende, og hvorledes Larven udæder og svækker Græshoppen, som dør, naar Fluelarven forlader den. ELFVING saa ved det store Nonneangreb i Sverrig Sarcophaga (Agria) affinis lægge sine Unger paa levende Nonnelarver og Nonnepupper (af hvilke nogle betegnes som „sjukliga"), og BENGTSSON klækkede talrige Eksemplarer af samme Art fra Nonnelarver „i toppsjuka toppar“. Andre Forskere har klækket den af ellers fuldkommen sunde Nonnelarver. Den optræder ofte ved Masseformering af forskellige Sommerfuglelarver i uhyre Mængder og er ganske aabenbart en Snylter, som der er ligesaa megen Grund til at tage i Be

3

Samme, Medullary Spots and their Cause. i: Bull. of the Torrey Botanical Club Vol. 42, 1915, S. 227. GREENE, The Cambium Miner in River Birch. i: Journ. Agricult. Research Vol. 1, 1914, S. 471. Samme, Two New Cambium Miners. ib. Vol. 10, 1917, S. 313.

1 First Annual Report of the U. S. Entomol. Commission f. the year 1877, S. 324.

2

4

Comptes Rendus de l'Acad. d. Sc. tome 118 (1894) S. 1107.
Nunnan i Sverige åren 1898-1900, Helsingfors 1901, S. 61.

Biol. Undersökningar ö. Nunnan, dess Parasiter och Sjukdomar. i: Uppsatser i Prakt. Entomol. 1902 (Entom. Tidskr. Årg. 23, 1902) S. 120.

[blocks in formation]

tragtning som mange „obligate" Snyltere. REBEL1 omtaler, at 40 % af et Antal indespærrede Larver og Pupper af Nonnen viste sig angrebne af en Sarcophaga („vermutlich Sarcophaga Pabulorum Fall."), hvis Larver i Begyndelsen af August laa, 2-4 op til hinanden, i Nonnepuppernes Bagkrop. Forpupningen foregaar udenfor Værten, i Jorden.

Ogsaa de i Habitus lignende Cyrtoneura-Arters Larver, der sædvanlig lever af døde organiske Stoffer, kan man klække f. Eks. af Larver og Pupper af Nonnen, hvad jeg havde Lejlighed til i 1899. At de först skulde være kommen i Værterne efter disses Død, anser jeg for ganske usandsynligt. De var meget talrig til Stede og dræbte en Mængde Larver.

Arterne af Slægten Anthomyia lever som Larver af Gødning, af døde Plantestoffer eller ofte i levende Planter, f. Eks. i forskellige af Land- og Havebrugets Kulturplanter. I Nordamerika har man imidlertid set Anthomyia-Larver, som det synes i stor Udstrækning, fortære Ægklumper af Græshopper, som var aflagt i Jorden; og ved et Nonneangreb blev af Larver og Pupper, som man holdt indespærrede, i stort Antal klækket en Anthomyia-Art (formentlig processioneœ), saaledes at ogsaa disse Fluer kan optræde som Snyltere.

3. Tachiner".

[ocr errors]

Tachinernes store Gruppe Tachina, Echinomyia, Carcelia og mange flere er, i Modsætning til de foregaaende, obligate Snyltere. I Udseende er de meget lig den almindelige MuscideSkikkelse; nogle ligner mere Stuefluer, andre mere Spyfluer.

1 Nonnenvermehr. im Hofoldinger Forst. i: Zeitschr. f. angew. Entom. 7. Bd. (1921) S. 331.

Tidsskr. f. Skovvæsen 9. Bd., B, S. 139. De dèr omtalte Larver er Cyrtoneura-Larver.

8 First Annual Report of the U. S. Entomol. Commission f. the year 1877, S. 285.

* REBEL, Nonnenvermehrung im Hofoldinger Forst 1899-1902. i: Zeitschr. f. angewandte Entom. 7. Bd. (1921) S. 331.

5 J. C. Nielsen, lagttag. o. Entoparas. Muscidelarver h. Arthropoder. Disp. 1909 (Særtryk af Entom. Medd. 2. R. 4. Bd.). Samme, Tachin-Studier. i:

[ocr errors]

TOWNSEND, A Re

Vid. Medd. fra Dansk naturhist. Foren. 69. Bd. S. 247. cord of Results from Rearings and Dissections of Tachinidæ. U. S. Dep. Agricult., Bureau of Entom., Techn. Ser. No. 12, Part VI, 1908. PRELL, Lebensweise d. Raupenfliegen. i: Zeitschr. f. angew. Entom. 1. Bd., 1914, S. 172. Samme, Z. Biol. d. Tachinen Parasetigena segregata u. Panzeria rudis. ib. 2. Bd., 1915, S. 57. BAER, Die Tachinen als Schmarotzer der schädlichen Insekten. ib. 6. Bd., 1920, S. 185, og 7. Bd., 1920-21, S. 97 og 349.

-

Boas: Forstzoologi. 2. Udg.

40

Fig. 544*. En Tachin, Echinomyia tesselata. - 8/1.

Karakteristisk for dem er i Almindelighed, at Følehornsbörsten ikke er behaaret, hvilket den er hos Sarcophaga o. a. Endvidere at der paa Bagkroppen sidder meget stærke grove Börster. Larven er en hovedløs bleg Maddike uden særlig fremtrædende Ejendommeligheder, Puppen en Tøndepuppe.

[graphic]

Tachinerne kan være enten æglæggende eller levendefødende. Æggene er gerne ret store, oftest aflange, undertiden stilkede, og hæftes naar de ikke er stilkede - til Værtens Hud med en stor Flade. Sjælden anbringes de i Værtens Legeme, eller paa en Plante, hvor de da ved at Værten æder Planten kommer ind i dens Tarm, hvorfra saa Larverne borer

[ocr errors]
[graphic]

Fig. 545*. Forreste Del af en Sommerfuglelarve (Sphinx) med 20 Tachina-Æg

[blocks in formation]

sig ud i Krophulen. De levende fødende anbringer ligeledes Yngelen paa Værten eller i Værten eller frit paa Blade; i sidste Tilfælde sprænges först Æghinden, naar Larven fødes, og Larven sidder saa paa Bladet i den sammenskudte Æghinde, der er klæbet fast til Bladet og venter paa, at en Vært skal komme i Nærheden af den, som den kan bore sig ind i. De Larver, som kommer frem af Æg, som er hæftede til Værtens Hud, saa vel som de Larver, der levende" er anbragte paa Værten, borer sig ind i Værten gennem Huden. I nogle Tilfælde staar Tachin-Larven hele Tiden

[ocr errors]
« PreviousContinue »