ikke aabner sig ordentlig, saaledes at Frøene sædvanlig ikke kan komme ud1. Den er almindelig her i Landet.

f. T. (Carpocapsa) splendana og grossana.

Fig. 442*. Carpocapsa splendana, Sept. A Agern, gennemskaaret paa langs, Frøet udtaget; man ser Gnav af Larven foroven paa Frøskallen. B et udtaget, gnavet Frø. C EkskreOmtr. 5/2.

menter.

Arterne af Carpocapsa (der er nær beslægtet med Grapholitha) lever som Larver i Frø; det er hvidlige eller lyserøde Larver med mörkt Hoved; Imago har graa Forvinger med et „Spejl" ved det udvendige bageste Hjörne. Mest bekendt af denne Gruppe er C. pomonana, Æblevikleren, der lever i Kærnehuset af Æbler og gör enorm Skade.

Af forstlig Interesse er Carpocapsa splendana, hvis Larve lever i Agern, hvor den helt eller delvis fortærer Frøet og efterlader de for mindre Sommerfuglelarver karakteristiske grynede Ekskrementer; den voksne Larve gnaver sig om Vinteren ud af Agernet og indspinder sig i en Cocon for næste Foraar at forpuppe sig (i Mos o. s. v.). Man kender Tilfælde,

Fig. 443*. Larve af Carpocapsa splendana (fra Undersiden), Sept. Opdunset. 7/1.

1

S. 325.

GERIKE i Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 1889,

Fig. 444. Grankvist med en

Del udhulede (hvide), til Dels

fastspundne Naale, som har været behandlede af Tortrix tedella. Omtr. nat. Störr.

hvor denne Larve (sammen med et mindre Antal Balaninus-Larver) har ødelagt indtil 95% Agern paa det paagældende Sted1.

Den nærstaaende C. grossana lever paa samme Maade i Bog; ogsaa den kan optræde talrig.

g. T. (Epiblema) tedella (el. comitana)".

Forvingerne brune med brudte hvidlige Tværbaand. Vingefang c. 1 cm. Larven brunlig eller grönlig med to mörkere Længdestriber paa Ryggen,

Flyver i Maj-Juli. Larven, der træffes sent paa Sommeren og om Efteraaret, udhuler Grannaale (Picea); som spæd lever den helt inde i Naalen, minerende, senere gnaver den et Hul paa Naalene og stikker Forkroppen ind i dem og udhuler dem. Naalene bliver hvidlige eller brunlige og løsner sig fra Skuddet, men bliver længe hængende i det løse Spind, der altid findes, hvor Larven har gnavet, og i hvilket ogsaa dennes Ekskrementer bliver hængende. Hvor denne Larve har været, ser man derfor altid talrige døde Naale ligge fasthæftede til Grenen (Fig. 444). Larven overvintrer paa Jorden og forpupper sig næste Foraar.

Denne Vikler er særdeles almindelig i vore Granskove, hvor Larven træffes paa

1 ALTUM i Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 8. Bd., 1876, S. 285.

Træer af alle Aldersklasser; smaa Graner ses undertiden afnaalede over det hele, ældre kun paa de nedre Grene. Efter mine Erfaringer ser man mest dette Dyr paa overskyggede Grene og i Bevoksninger, som er udhuggede for svagt, eller i yngre Kulturer, som er overskyggede af ældre Træer; i saadanne kan Angrebet strække sig helt op til Topskuddet. Det er aabenbart Beskygningen, der er Forudsætningen for Angrebet. I saadanne Kulturer, hvor Skyggen er for stærk eller Udhugningen for svag, sætter Insektet Kulturen væsentlig tilbage; den Omstændighed, at Gnavet finder Sted sent paa Aaret, gör dog, at Træerne sjældnere gaar ud paa Grund af Angrebet. I velbehandlede Kulturer spiller Insektet næppe nogen Rolle.

Bekæmpelsen af dette Dyr er givet med ovenstaaende Bemærkninger.

Paa ganske lignende Maade som tedella-Larven lever ogsaa den brunrøde Larve af T. (Epinotia) nanana (Sommerfuglen er brun, 8-9 mm Vingefang). Flyvetiden falder lidt senere (Juni-Juli), Larven overvintrer paa Træet mellem Naalene, æder igen næste Foraar og forpupper sig paa en Gren1. En tredie Art, der som Larve udhuler Grannaale, er T. (Asthenia) pygmæana, der flyver i April-Maj, og hvis lysegrönne Larve træffes om Sommeren; den forpupper sig allerede i Juli-August i Skovbunden, Puppen overvintrer.

h. T. (Epiblema) nigricana,
Ædelgran-Knopvikleren.

En lille brungul Sommerfugl med svage Tværlinier paa Forvingerne, godt 1 cm Vingefang. Larven brun, ret lys (som et halvgammelt ferniseret Gulv), Hovedet og Forbrystpladen glinsende sorte, Gatleddets Plade lidt lysere. Paa næstsidste Led tre Smaaplader i en Tværrække, af hvilke den midterste er den störste. Larven indtil 8 mm lang.

Insektet flyver i Maj-Juli og lægger Æg paa Ædelgranens Knopper. Paa Enden af Ædelgranens Skud sidder som bekendt sædvanlig tre Knopper ved Siden af hinanden, ofte endnu en fjerde bagved dem; undertiden kun to; i en af disse gnaver Larven sig ind om Efteraaret og overvintrer som halvvoksen Larve for næste Foraar at fortsætte Gnavet. Efter at have udhulet den

1 BORRIES i Tidsskr. f. Skovvæsen 7. Bd. B, S. 46.

Fig. 445. 1 Enden af et Skud af en Ædelgran. Af de tre Knopper var den midterste udhulet af Larven af Tortrix nigricana; Knoppen til höjre var blot underhulet, Knoppen til venstre hel. 2 lignende Knopgruppe, gennemskaaren; de to Knopper udhulede. Stykkerne er tagne d. 10. April. 1 forst. c. 4 Gange, 2 c. 5 Gange.

förste Knop kan den gaa ind i en Naboknop, hvor denne støder til den förste, og fra den kan den gaa ind i den tredie. Den 8. April (1918) har jeg fundet Larver af 4 mm Længde i udhulede Knopper. Ved den först angrebne Knop ses en Fremstaaenhed dannet af Spind og Harpiks og med et rundt Hul i, ved hvilket der sidder kornede Ekskrementer (Fig. 445,1). Almindelig bliver af Grupperne paa tre kun een tilbage, eller de udhules eller ødelægges alle tre; i Fig. 445, ses et Snit gennem en Gruppe Knopper, af hvilke de to er helt udhulede og den tredie gnavet saaledes ved Basis, at ogsaa den er ødelagt. Af Grupperne paa 4 Knopper skaanes ofte de to.

Følgen af Knopgnavet er, at de nye Majskuds Antal forringes endog meget betydelig. I Fig. 446 ses en Gren, taget 4% 21, med kun seks nye Skud, medens en Mængde Knopper er døde og, som jeg ved Gennemskæring har forvisset mig om, udhulede af Larven. Grenene faar, som det ses af Figuren, en sympodial Udvikling, idet Endeknoppen regelmæssig er ødelagt og en af de to Knopper ved Siden af den danner et Skud (naar de ikke alle tre er ødelagte); paa den afbildede Gren har dette gentaget sig et Par Gange.

Fig. 446*. Gren af Ædelgran, der viser Virkningen af Angreb af Larven af Tortrix nigricana. / 21, de nye Skud var lysegrönne (de lyse i Figuren), alle de mörke Skud er fra foregaaende Aar. Ved a, b, d, e er der dræbte Knopper; ved c er alle Knopperne kommen til Udvikling. Siksakdannelse som Følge af Knopskaden. 1/2.