hulede Sted (forsaavidt de da ikke gaar ud som Følge af det overfladiske Gnav); endog ret tykke Træer (se Tavle 26) kan knække over i Storm, naar de er gennemminerede af Larvens Gange. Ældre Træer, som kan være besatte med indtil flere Hun

Fig. 404*. Tværskive af en Eg, angreben af Cossus ligniperda; Snittet er lagt tæt ved Roden. a Steder, hvor Barken er falden af som Følge af Larvens Gnav, b Bark, f frönnet Parti. Veddet har paa de Steder, hvor Barken er falden af, antaget Kærneveds Karakter helt ud til Overfladen. 1/5.

drede Larver, kan staa længe med Gnavet, för de gaar til Grunde, men er Larven talrig til Stede, vil dog Virkningen snart vise sig: Barken falder af paa de Steder, hvor der er mange Gange inde under den, og store Partier af Veddet kan paa denne Maade blive blottede; og samtidig gennemmineres Vedmassen saaledes, at kun en mindre Del af den levnes, og denne bliver efterhaanden frönnet,

trøsket og falder helt hen. Men selv om Antallet af Larver er mindre, saa vil dog Barken, især forneden paa Træet, delvis falde af og Veddet til Dels blive frönnet, ligesom naturligvis Træets Sundhedstilstand i det hele vil lide.

Ingen af vore Træarter lider saa meget af Rødormens Angreb som Poplerne. I Jylland har jeg flere Steder set Vejtræerne angrebne af den i en saadan Udstrækning, at næppe ret mange Eksemplarer var fri; Ontarisk Poppel er fremfor nogen anden hjemsøgt af den1. I det hele kan Vejpoplernes Ødelæggelse af C. ligniperda næppe anslaas höjt nok. I Skove optræder den heldigvis sjældnere; men ogsaa her kan den göre Skade, f. Eks. paa ældre Ege. I unge Kulturer træffes ogsaa nu og da dens Angreb; saaledes blev for en Del Aar tilbage talrige 6-7aarige Hvidelle og Birke ødelagt af den paa Baroniet Sønderkarle; det drejede sig her om en Plantning paa 50-100 m Bredde, der var sat som Læbælte over en större Inddæmning; Planterne havde staaet godt för Angrebet (Strandsand med Lerunderlag).

Noget virksomt Bekæmpelsesmiddel, som kunde anvendes i Skovbruget, kan ikke angives. Men det maa erindres, at det næppe er andet end Træer, der i Forvejen er noget i Vejen med, som dette Insekt angriber. Helt sunde Træer behøver man ikke at være bekymret for.

b. C. (Zeuzera) æsculi.

En af vore skönneste Sommerfugle, atlaskhvid med talrige smaa runde blaasorte Pletter paa Vingerne (ogsaa paa Brystet et Antal saadanne Pletter); blaa Tværbaand paa Bagkroppen. Vingerne smalle, med temmelig tyndt Skællag. Hunnens Vingefang c. 6 cm, Hannens noget mindre. Larven er cylindrisk, blommegul, med regelmæssig ordnede, lave sorte Vorter (med et fint

1

Smlgn. ROSTRUP, Flora, 8. Udg., 1896, S. 113.

2 I Tidsskr. f. Skovvæsen 2. Bd. A, S. 100-106, har jeg beskrevet et saadant Angreb. I en Skov ved Nordkysten af Smaalandshavet (Skoven hører under Holsteinborg) havde en 60aarig Egebevoksning allerede i en halv Snes Aar eller mere vist Tegn til Sygelighed, skönt Jordbund og Beliggenhed m. m. var ret gunstige, og ved en nærmere Undersøgelse viste Træerne sig forneden angrebne af Cossus-Larven og Barken pletvis affalden; Larvegangene havde iøvrigt holdt sig til den periferiske Del af Veddet, som til Dels allerede var blevet frönnet (Fig. 404). Angrebet syntes at være begyndt i Vestsiden af Bevoksningen, som her grænser op til en Skovvej og er mindst beskyttet mod Vindens Indvirkning.

Haar i hver); paa Oversiden af 1. Brystring en brun Chitinplade, der er noget konkav forfra-bagtil og ved sin Bagrand hæver sig i et Antal lave Smaatorne og -knuder (dette sidste er særlig karakteristisk). Indtil over 4 cm lang. Larvens Ekskrementer er

meget let kendelige: de ligner korte Pølser og er ligesom rødlig ferniserede. Puppen ligner den foregaaende Arts, men er mere langstrakt og Tornkransene er langt mindre fremtrædende. Larven lever i mange forskellige Løvtræer1; jeg har den f. Eks. fra Ask, Eg, Elm, Bøg, Æbletræ og fra Sorbus scandica. Den lever en Tid under Barken (Fig. 90, S. 139), men danner sig derefter en opstigende cylindrisk Længdegang inde i Veddet; Gangen forløber ikke altid ganske regelmæssig, kan være udbugtet, pludselig böje om o. s. v. Larven træffes især i yngre Stammer og i Grene, holder sig ingenlunde som foregaaende særlig til den nederste Del af Træet. För Forpupningen gnaver Larven sig et Hul ud igennem Barken og forpupper sig indenfor samme. Generationen er toaarig. Insektet flyver i Juli August.

Fig. 406*. Larve af Cossus asculi.

2-3 Gange forst.

Mærkeligt er det, at denne Larve jævnlig træffes i ganske