flade Huler kun er adskilt ved papirstynde Plader bestaaende af Sommerved, medens Foraarsveddet er bortgnavet; er det bredringet Materiale, det drejer sig om (Tavle 24-25), ligger hver 2/5. Hule blot i een Aarring, er det mere finringet, gaar der flere Aarringe paa hver Hule1 (Fig. 395-396). Knasterne staar urørte tilbage. Foruden i ældre Rødgran har jeg ogsaa set Gnav i yngre, I saa Tilfælde er naturligvis ogsaa Sommerveddet af en Del Aarringe bortgnavet. 1 samt i Fyr og Elm; i sidstnævnte var det ikke saa regelmæssigt. Det er i de mere centrale Dele, at Gnavet findes, medens de mere periferiske er urørte. Gnavet findes i al Fald for en stor Del i ganske friskt Ved, men ogsaa i mere trøsket kan det forekomme. Træer, der ligger hen i Skoven, kan blive tagen i Brug til Redebygning af forskellige Myrer, f. Eks., som jeg har set, af den Røde Tuemyre. 3. Orden. Sommerfugle (Lepidoptera). Fuldstændig Forvandling. Sugende Munddele. Fire hindeagtige Vinger, der i Reglen er helt dækkede med fine Skæl. Fig. 397*. Hoved og förste Brystring af forskellige Sommerfuglelarver. A af en Smaasommerfugl (Cossus ligniperda): fremefter rettet Hoved. B og C af to Storsommerfugle (B Phalera bucephala, C Sphinx atropos): nedefter rettet Hoved. b förste Brystfod, k Kæbepalpe, ki venstre Kindbakke, ki' Randen af höjre, o Overlæbe, s Rør paa Underlæben, paa Enden af hvilket Spindekirtlerne udmunder. Desuden ses de 5 Öjne og foranfor el. nedenunder disse det korte Følehorn, der ender med en Börste. Larverne med Brystfødder og med krogbesatte Gangvorter paa Bagkroppen. Pupperne med Lemmer, Vinger etc. ligesom klæbede ind til Kroppen og alle frie Flader stærkt chitiniserede. Larven, der har 5-6 Punktöjne paa hver Side af Hovedet, bærer paa Bagkroppens Underside et Antal Gangvorter, sædvanlig 5 Par, nemlig paa 3.-6. samt paa 10. Bagkropsled; undertiden et ringere Antal (se Maalerne). Gangvorterne er enten Krans |