Skovfyr (Asserbo Plantage), næsten fuldstændig afnaalet af Lophyrus pallidus; de tynde bugtede Traade er de visne Midtribber; kun nogle faa Naale (navnlig forneden til höjre) er skaanede. 1/7. i Reglen en Del af Midtribben levnet som en tynd Traad (hvilket er karakteristisk for denne Arts Gnav). Bjergfyr, som stod ved Siden af Skovfyrrene, var ikke angrebne1. En Del af de afnaalede Fyrre gik ud, men de fleste satte nye, svage Skud og levede endnu i Efteraaret 1893. Om Foraaret 1892 var Angrebet svagt, om Efteraaret atter stærkt; de afnaalede Planter levede dog for störste Delen videre, men satte kun smaa Skud næste Aar. Ogsaa i senere Aaringer (d. v. s. i Halvfemserne) optraadte Hvepsen hvert Aar i Antal og indsamledes (eller rettere „knustes“) stadig. Den flyttede sig efterhaanden fra den ene Afdeling til den anden (fra Øst mod Vest) men lod ikke til at forøges i Antal. Fra Fyrren kunde Larverne undertiden - men dog kun sjældent gaa over paa nærstaaende Rødgraner3. I de senere Aar har jeg intet hørt om den derfra. L. pallidus, der endnu kun synes at være meget lidt udbredt her i Landet, synes efter sin Optræden ved Asserbo at maatte anses for den af vore Lophyrer, som, hvis den faar en större Udbredelse, kan komme til at göre störst Skade. I Udlandet synes den kun at have vakt ringe Opmærksomhed. Der foreligger dog en enkelt Meddelelse fra LAMPA om et Angreb af den i Sverrig („Ängholmen vid Långedrag"), hvor en Mængde 5—7aarige Fyrre „helt og holdent" blev berøvede deres Naale af dette Insekt; det hærgede Omraade var 6 Hektarer stort. 5 Foruden de alt nævnte er der endnu paa Fyr for et halvt Hundrede Aar siden hos os truffet et Par andre Lophyrus-Arter, som ikke senere er genfundne, og som i al Fald er uden praktisk Interesse. Paa Gran træffes jævnlig, over hele Landet, en Lophyrus-Larve, L. hercyniæ, som er let kendelig ved at besidde tre smalle mælkehvide Længdestriber paa Ryggen (paa grön Bund); gnider man Larvens Overflade, forsvinder den mælkehvide Farve, som aabenbart skyldes en Kirtelafsondring. Den er hos os kun truffen enkeltvis eller i smaa Selskaber og har ikke gjort Skade af Betydenhed. Det samme har i Reglen ogsaa været Tilfældet andensteds; dog foreligger der et 1 Efter senere Meddelelse fra dav. Forstassistent Helms foretrækker den overhovedet langt Skovfyr for Bjergfyr. 2 Efter Meddelelse fra Hr. Helms. De afnaalede Træer var bleven mærkede med paabundne Lapper. 8 Efter Meddelelse fra samme. Den er funden paa Ørholm Fælled, ved Helsingør, i Amtsplantagen ved Sandkroen (mellem Frederiksværk og Tisvilde), samt i ret anseligt Antal i Jægerspris' Nordskov. 5 I: Uppsatser i Praktisk Entomologi 11, 1901, S. 56. Par Beretninger fra Tyskland om en Optræden af Larverne i större Antal, dels paa Granhække, dels i en 12-14aarig Kultur, hvor en Del Planter blev toptörre1. Larverne træffes hele Sommeren. 6. Lyda. Følehornene lange, traadformige, bestaar af 18-36 Led. Hovedet bredt og fladt. Grove, stive Ribber i Vingerne. Bagkroppen fladtrykt med skarpe Siderande. Larverne er meget forskellige fra de fleste andre Bladhvepselarver: Gangvorterne mangler ganske; derimod findes der ved Bagenden et Par leddede Halenokker. Følehornene er betydelig bedre udviklede end sædvanlig; Benene er temmelig svage9. Fig. 369*. Larve af Lyda erythrocephala. - 3/1. Æggene anbringes frit paa Blade. Larverne lever sædvanlig i Selskaber omgivne med et fælles løst Spind, i hvilket Ekskrementerne bliver hængende; indenfor Fællesspindet har hver Larve sit særskilte Rør3. Larven spinder ikke nogen Cocon, men ligger i Hvileperioden i en lille Jordhule. Hvileperioden er meget lang, idet Generationen er (eller kan være) treaarig; efter et Par Maaneders Gnav gaar Larven ned i Jorden, hvor den derefter hviler samme Kalenderaar ud, de to følgende helt og holdent og Begyndelsen af det fjerde. Lydalarver træffes saavel paa Løvtræer og buske som paa Naaletræer. a. Granens Lyda'er. Der findes paa Granen her i Landet to nærstaaende LydaArter, L. hypothrophica og arvensis (= alpina)*, hvis Larver næsten 2 1 Se Naturwiss. Zeitschr. f. Forst- u. Landwirtsch. 11. Jhrg., 1913, S. 104. Paa Oversiden af bageste Bagkropsled findes en ganske lille uparret, opad eller fortil rettet Torn, som vistnok har Betydning for Larven, naar den bevæger sig indenfor Spindet. 4 Andre lever enkeltvis enten i et Spind eller i sammenrullede Bladdele. De mangler begge Spore paa Midten af Forskinnebenet (i Modsætning til Fyrrearterne). Hos L. hypotrophica er Hovedet dybt punkteret, Hoved og Bryst sort, glinsende, med lysegule Tegninger, den störste Del af Benene og af Bagkroppen lysegul (Nitsche). L. arvensis ligner den meget, men afviger ved en finere Punktering paa Hovedet og ved paa Undersiden af Midtbrystet at have to gule Pletter, som mangler hos hypotrophica (Nitsche). ganske ligner hinanden (de er graalige eller grönlige o. s. v. med Længdestriber). Af disse har væsentlig kun L. arvensis Interesse for os her. Hvepsen flyver i Juni, Larven træffes i Juli-August, især paa ældre Graner. Den æder Naalene fra de foregaaende Aar, ikke Naalene fra samme Aar. Larverne sidder mange sammen i et løst Fællesspind. Naar de er fuldvoksne, firer de sig ved Hjælp af en Traad ned paa Jorden, hvor de derefter ligger indtil henved tre Aar (tre Aar synes at være det sædvanlige) 1, inden de forpupper sig. Denne Lyda-Art er funden forskellige Steder her i Landet, men er dog kun optraadt i större Antal et enkelt Sted, nemlig i Vester Palsgaard Plantage, særlig i Slutningen af Treserne og Begyndelsen af Halvfjerdserne, hvor den optraadte i Granbevoksninger paa omkring 50 Aar; efterhaanden bredte den sig over störste Delen af den 800 Tdr. Land store Plantage. Insektet optraadte i uhyre stort Antal og vakte stor Uro. Der foreligger om dette Angreb Udtalelser, hvorefter man skulde tro, at Skoven var bleven helt tilintetgjort; men Resultatet var dog ikke saa frygteligt. Da Majskuddets Naale skaanedes, kan man ogsaa vanskelig tænke sig, at Træerne i större Omfang skulde være gaaede ud som Følge af Angrebet, hvorimod det naturligvis ikke kan betvivles, at Skoven har lidt et Tilvæksttab. Ved dettes Slutning udtales da ogsaa, at den Skade, som er anrettet paa Granbevoksningerne, ikke har naaet "det Omfang, man i Begyndelsen troede, det vilde faa." Jeg har om dette Angreb indhentet Oplysninger fra Skovr. Wøldike, der i Halvfemserne var Assistent paa Palsgaard Distrikt, som velvilligst har meddelt mig, at Skovbestyrelsen blev saa forfærdet over det Udseende, Skoven fik ved Insektets Angreb, at man besluttede sig til at hugge en stor Del af Skoven ned. Man naaede dog ikke at hugge mere end c. 40 Tdr. Land gammel Skov. Efter hvad gamle paalidelige Skovarbejdere, der deltog i Hugsten, meddelte ham, var intet af de den Gang huggede Træer tørt, og en hel Del Træer, som man ikke naaede at faa hugget, og som havde været lige saa medtagne, kom sig 1 Se JUDEICH-Nitsche S. 657. 2 Se angaaende dette meget omtalte Angreb: FRITZ, Bladhvepseangrebet i Vester-Palsgaard Plantage. i: Tidsskr. f. Landøkonomi 1874 (4 R. 8. Bd.) S. 485. Desuden HOLMGREN, Nytt. og skad. Ins., Kbhvn. 1870, S. 152, samt BORRIES, Naaletr. Bladhv. i: Entom. Medd. 5. Bd. S. 272 ff. Se den anførte Afhandling af FRITZ S. 484. |