2 cm lange, der midtpaa, hvor de er tykkest, er omtrent kredsrunde i Tværsnit.

Larverne lever i Ved og kan göre følelig teknisk Skade. Jeg kan saaledes anføre, at en Del Trappetrin paa en Skrænt i en Have, dannede af rundt Grantømmer, fandtes gennemborede af talrige Gange af Larven af L. testacea1; Gangene, der for störste Delen er flade, forløb hovedsagelig i Træets Længderetning; paa den barkblottede Overflade saas de kredsrunde Flyvehuller (Formen af Flyvehullerne svarer til

3

Imagos Tværsnit). Træet var helt skørnet og ødelagt af Gangene. Samme Art er funden i forskellige andre Naaletræer. Andre Arter lever i forskellige Løvtræer: L. quadrifasciata i Poppel og Birk, L. scutellata i Bøg osv. Efter hvad PERRIS angiver 3 holder Leptura-Arterne gennemgaaende af „les bois un peu vieux" (d. v. s. Ved, der har været dødt en Tid), og de gaar efter samme Forf. straks efter at være kommen ud af Egget ind i Veddet, lever altsaa ikke först under Barken1.

2. Rhagium.

Hovedet mere eller mindre opsvulmet bagved Öjnene. Forbrystet meget smalt med en Torn paa hver Side. Følehornene kun halvt saa lange som Kroppen.

1 En Art af 1-2 cm Længde, med gule Vingedækker, ellers for störste Delen sort, med blodrøde Vingedækker og Forbryst.

" NÖRDLINGER, Lebensweise v. Forstkerfen (Nachträge z. Ratzeburgs Forstinsekten) 2. Aufl., 1880, S. 43.

3 Larves d. Coléoptères. Paris 1877. S. 545.

4

Det samme meddeler ogsaa XAMBEU, Moeurs et Métamorphoses d'Insectes i: Ann. de la Soc. Linnéenne de Lyon t. 40, Année 1892, S. 139 og 145.

Disse Træbukke

lever som Larver i Stød og i døde Træer. Larvegangene ligger alene i Barken, furer ikke Veddet; Forpupningen foregaar ogsaa under Barken, hvor Puppen ligger omgiven af en oval Krans af Vedspaaner. RhagiumLarverne hører til de Træbukkelarver, som man hyppigst har Lejlighed til at se, naar man brækker Bark løs af Stød eller af henliggende Stammer. I Bøgestød træffer man

f. Eks. Larven af Rh.

inquisitor (Larven af denne Art har en stor uparret Torn i Bagenden, det udviklede Insekt, der er 1 cm langt, er tegnet med to rødliggule Tværbaand paa Vingedækkerne), i Naaletræsstød den tornløse, men ellers meget lignende Larve af Rh. indagator (der som udviklet Insekt er af samme Störrelse men af en anden Farvetegning end Rh. inquisitor). Det er iøvrigt uskadelige Dyr, der her kun nævnes, fordi Larverne ses saa almindelig i Skoven.

Larve kendes ved, at den ovenpaa Bagenden bærer to korte brune Torne, der sidder i en lille Afstand fra hinanden. Imago lidt större end de ovenfor anførte Rhagium-Arter, med en brun Stribe langs Midten af hvert Vingedække og en langs den ydre Rand (det øvrige af Vingedækket sort).

3. Gruppe. Lamiini.

Hovedet rettet lodret nedefter (Fig. 292 B, S. 372). Kæbepalpens Endeled tilspidset. Forskinnebenet med en Fure paa Indsiden. — Larverne uden Ben eller Benene saa smaa, at man kun kan se dem ved en mikroskopisk Undersøgelse. Larvens Hoved længere end bredt, dybt indsænket i Forbrystet (Fig. 291 C, S. 371).

1. Lamia textor.

Temmelig plump, svær Træbuk med en spids Torn paa hver Side af Forbrystet. Følehornene er kortere end Kroppen. Dyret

er sort, mat, med Smaaknuder paa Vingedækkerne. Længden 2-3 cm. Larven adskiller sig

fra den nedenfor beskrevne Larve af Saperda carcharias, der kan findes i de samme Træer, ved at den store Chitinplade paa Forbrystets Overside fortil er glat og blank, bagtil mat og grubetrynket, men ikke kornet, og ved at Forhöjningerne paa Leddene ikke er kornede, samt ved at Gattet er en Tværspalte, ikke Y-forformigt1. 3-4 cm lang.

Denne Art yngler inde i Stammen og den øverste Del af Roden af unge Pile og Popler, i levende Træer, hvor man træffer Larven inde i Veddet; Gangene løber paa langs gennem Træet. Jeg har den ogsaa fra en ung Birk. Generationen er toaarig.

1

Den synes ogsaa at afvige ved at være helt lemmeløs.

Det er en af vore vigtigere Træbukke, som i Jylland, hvor den er meget udbredt, har gjort ret betydelig Skade paa Ontarisk Poppel.

De unge Træer udhules af den anselige Larve,

der opholder sig i den nederste Del af Træet,

og knækker ofte i Storm.

FRITZ omtaler i Tidsskr. f. Skovbrug 2. Bd. S. 105 et Angreb af denne Art i sin Planteskole: ,30 % af mine Ontariske Popler er gennemborede af den, og i en Storm i Juli knækkede flere over ved Roden. Stammen er fuldstændig udhulet i en Tommes Tykkelse og i 3 Tommers Længde fra Roden opefter. Træernes Tykkelse var 2-4 Tommer i Tværmaal."

- 3/2.

2. Astynomus ædilis („Tømmermanden"). Især udmærket ved Hannens umaadelig lange Følehorn, der bliver indtil 5 Gange saa lange som Kroppen (hos Hunnen, der har et fremtrædende Læggerør paa Bagenden, er de kun omtr. 1/2 Gang saa lange som Kroppen). affladet, smukt rødgraa af Farve med et utydeligt, mörkere Tværbaand paa Vingedækkerne, 4 gule Smaapletter i en Tværrække paa Forbrystet, der bærer en kort Sidetorn. Længden 1-2 cm. - Larven lemmeløs.

Billen er noget

Yngler i Fyr (og Gran), i døde eller fældede Træer. Larven fortærer den indre Del af Barken, i hvilken den gnaver sig brede uregelmæssige Gange. Er Barken tynd, gnaver den sig för Forpupningen en Hule i Veddet; er Barken tyk, danner den sig en Hule i Barken (PERRIS)1. Den Skade, den anretter, er ikke stor, da Puppehulen ligger i den yderste Del af Veddet. Især paa Tømmerpladser, men ogsaa i vore Skove (jeg har f. Eks. fundet den i Tisvilde).

Beslægtet med sidstnævnte Art er den lille Pogonochorus fascicularis. Den har paa hver Side af Forbrystet en kort Torn og ovenpaa Forbrystet et Par fremtrædende Knuder, Følehornene er omtrent af Kroppens Længde. Brun af Farve, spættet, med et uregelmæssigt, hvidligt Baand fortil tværsover Vingedækkerne. En Række af 3 korte sorte Haarduske paa hvert Vingedække. 6 mm lang. Den yngler under Barken i Grene af Fyr og Gran, ogsaa i unge Stammer; Gangene griber dybt ind i Veddets Overflade, Pupperør i Veddet. Den gaar i friskt, levende

1 Insectes du Pin maritime. i: Annal. d. I. Soc. Entom. de France 3. sér. tome 4, S. 461-62.

Materiale og skal kunne göre nogen Skade, om end de angrebne Grene eller unge Stammer formodentlig altid er sygelige forinden. Her i Landet, hvor dette Dyr er fundet adskillige Steder, har den ikke gjort sig bemærket som skadelig.

3. Saperda. Hovedet er ligesaa

bredt som det cylindriske

Fig. 311. Saperda carcharias. 5/3.

Forbryst, der mangler
Sidetorne. Öjnene stærkt

udrandede. Vingedækkerne med fremtrædende Skuldre, langstrakte. Hele Dyret nærmest cylindrisk. Larverne lever i levende Løv

træer.

a. S. carcharias.

Graagul eller okkergul med tætstillede sorte Punkter. Følehornene omtrent af Kroppens Længde. 2-3 cm lang. lidt större end ♂ og mindre slank end denne, der ogsaa er mere afsmalnet bagtil. Larven tilsyneladende lemmeløs1. Pladen ovenpaa Forbrystet er - dog

Fig. 313*. Tværsnit af en yngre Poppelstamme med
Gange af Saperda carcharias. 1/2.

1 Der er vel Ben til Stede, men disse er saa smaa, at de hverken kan ses med blotte Öjne eller med en alm. Lupe.