en Vinkel paa c. 50°), de to Grene fortsætter sig horizontalt videre ind i Veddet; den ene Gren kan undertiden atter dele sig. I disse Gange (dog ikke i Indgangsrøret) gnaver Hunnen ovenţil Fig. 284. Tværsnit af en ung Bøgestamme med Gangsystemet af og nedentil en Række smaa Gruber, een Grube for hvert Æg; Larven udvider Gruben til et kort lodret cylindrisk Rør, der er Den yngler i fældede Træer, i Vindfælder, Stubbe m. m.1 Det er et teknisk skadeligt Insekt, der i en betydelig Grad kan men vistnok meget sjælden træffes i levende grönne Træer. I Juni 1922 fandt jeg flere Eksemplarer af den, som i Brysthöjde havde 1 Den kan ogsaa forringe Gavntræ. Det er ret almindeligt her i Landet; Gnavet ses f. Eks. jævnlig i Kakkelovnsbrænde. Som Eksempel paa, at det kan göre Skade, kan jeg nævne, at vi her i Samlingen har en Smördrittelstav fra et jydsk Savværk, som er gennemhullet og ubrugeliggjort af den. Hurtig Oparbejdning, eventuelt Afbarkning, anbefales. h. T. (Xyloterus) lineatus (signatus) Ligner i höj Grad foregaaende. Vingedækkerne er brunliggule og har foruden de samme mörke Tegninger som domesticus desuden ofte en mörk Længdestribe midt ned ad hvert Vingedække. Bagranden af Forbrystet lys. Længde c. 3 mm (lidt mindre end domesticus). Yngler i Naaletræer; efter hvad der angives, skal den foretrække Ædelgran, efter mine Erfaringer forekommer den hos os overvejende i Gran. Hunnen gnaver et kort (faa mm langt) Indgangsrør vinkelret paa Overfladen og fra dette sædvanlig to (tre) Gange ud til Siderne; disse Gange ligger ligesom Indgangsrøret vandret og løber i Reglen omtr. parallelt med Træets Overflade (følger nogenlunde Aarringene)1; Æggene anbringes paa samme Maade som hos domesticus i disse Gange, og Larven udvider Æggruben til et kort cylindrisk Rør (c. 3 mm langt); Gangene viser sig sædvanlig mörkfarvede. Flyver allerede meget tidlig om Foraaret (Marts-April); to Generationer om Aaret. Denne Bille, der er meget almindelig her i Landet, angriber vistnok kun syge og fældede Træer o. desl., men er ikke desto mindre en af vore skadeligste Arter, idet dens Gnav i höj Grad forringer Veddets Værdi. Et Held er det dog, at Gangene væsentlig kun findes i de ydre Dele af Veddet, saaledes at Tabet er mindre, end det vilde være, hvis Gnavbilledet var som hos boret sig gennem Barken ind i Veddet af et c. 40aarigt Bøgetræ i Geel Skov. Træet var angrebet ret stærkt af Cryptococcus fagi, men saa ellers meget godt ud. Maaske var det en Smule trykket af Naboerne, men ikke paafaldende. Ogsaa RHUMBLER (NÜSSLIN, Forstinsektenkunde 3. Aufl. S. 132) har fundet Xyloterus domesticus i Bøge, der var angrebne af Cryptococcus fagi, men det synes at have været Træer, som var stærkere medtagne end det af mig undersøgte. 1 Man kan dog ogsaa træffe Gange, som gaar skraat eller vinkelret ind i Veddet. domesticus1. Den yngler ikke alene i Ved, som endnu er dækket af Barken, men ogsaa i afbarket Træ, hvorvel den synes at foretrække det förste; Afbarkning er altsaa ikke noget sikkert Middel til at holde Billen borte. Som Middel imod den maa anbefales en hurtigst mulig Oparbejdning af det fældede Materiale. Som Eksempel paa den Skade, den kan anrette, kan nævnes, at efter Fig. 286*. Tværsnit af en ung Granstamme med to Gangsystemer af Tomicus lineatus. Omtr. nat. Störr. Fig. 287*. Stykke af en lignende Stamme, paa hvilken den overfladiske Del af Veddet er skrællet bort, saaledes at man ser en Gang af T. lineatus med flere Æggruber og Larverør. Omtr. nat. Störr. den store Nonnehærgning ved Virå (se under Nonnen) var der, da man efter et Par Aars Forløb gik til Oparbejdning af de dræbte Træer, Xyloterus-lineatus-Gnav i 15-20% af Stammerne. I Samlingen her findes et Stykke Ege tømmer med et Par Gange, der ganske ligner dem af lineatus og ligesom disse forløber bestemt parallelt med Overfladen. Der lever ogsaa hos os en Art, X. quercus, der yngler i Eg (og i Birk m. m.), og som er nær beslægtet med lineatus, men hvis Gange efter Eichhoff ikke forløber som hos denne, men som hos domesticus. Altum har i en gammel Birk fundet lignende Gange som de foreliggende. Men hvilken Art det er, der i 'Denne Bemærkning gælder særlig sværere Materiale; paa yngre Træer er det ofte kun en ringe central Del Billen skaaner. Løvtræ (Eg, Birk) danner Gange, som ligner dem, der i Naaletræ dannes af lineatus, er altsaa usikkert1. Anmærkning. De i det foregaaende omtalte Tomicus-Arter er ikke de eneste, der findes her i Landet. Men de Arter, der ikke er omtalt her, er uden praktisk Betydning: enten forekommer de alene i Bark paa Tømmerpladser eller, forsaavidt de forekommer i Skoven, er det Arter, som yngler i Træernes Bark paa et saa sent Tidspunkt, at de ikke har nogensomhelst skadelig Indvirkning paa dem, og som ikke gör Veddet nogen Skade. Til sidstnævnte hører saaledes den 3-4 mm lange, hyppig forekommende T. autographus (uden Fordybning paa Vingedækkerne, brun), der yngler i Gran, især i Stød (ganske uregelmæssigt Gnav), og den lille (1 mm lange) T. (Crypturgus)2 pusillus (i Gran); til de förstnævnte den anselige, med Typographen beslægtede T. stenographus (c. 7 mm lang), der yngler i Fyr, og som hører hjemme f. Eks. i Sverrig, hvorfra den med Fyrretømmer af og til indslæbes hertil. 13. Fam. Træbukke (Cerambycida)3. Træbukkene er tetramere Biller (se S. 268) af forholdsvis anselig Störrelse, af langstrakt Legemsform og med traadformige Følehorn, der hyppig er saa lange som, eller længere end, hele Kroppen, i Reglen længere hos Hannen end hos Hunnen. Öjnene er sædvanlig nyreformige, Forbrystet i Reglen afrundet paa Siderne, uden den sædvanlige skarpe Siderand (denne kan være antydet ved en eller flere store Torne). 1 Det kan iøvrigt her bemærkes, at ogsaa ved X. domesticus kan findes enkelte Ynglegange, som løber parallelt med Overfladen (medens andre i samme Stykke har det sædvanlige Forløb); især i svagere Materiale kan man se noget saadant. STROHMEYER (Die Form der Frassfigur von Xyloterus domesticus L. in Eichenstammholz. i: Naturwiss. Zeitschr. f. Land- u. Forstwirtsch. 5. Jhrg., 1907, S. 173) har meddelt lignende lagttagelser som jeg om Xyloterus-Gange i Egeved, som han uden videre henfører til domesticus, uden at det dog af hans Meddelelse kan ses, om han har fundet Billen i Gangene. Han siger, at han uden Undtagelse i Eg fandt Gangene af lineatus-Typen, i Aarringsretning, og mener at Aarsagen til at Gangene gaar længere ind i Bøg og Birk, er den, at „die wasserleitende Zone des Stammholzes bekanntlich viel breiter ist als bei Eiche". Om denne Forklaring er rammende, er vel nok tvivlsomt, naar man erindrer, at Gangene af X. quercus, der ogsaa lever i Eg, som ovenfor anført netop forholder sig som domesticus-Gangene i Bøg, altsaa ikke tager i Betænkning at gaa indenfor den vandførende Zone. Jeg maa indtil videre anse det for tvivlsomt, om det er Gange af domesticus, Strohmeyer har set i Eg, 2 Regnes af nogle Forff. til Hylesinerne. 8 Danmarks Fauna, udg. af Naturh. Forening: JENSEN-HAARUP og K. HENRIKSEN, Biller III, Træbukke. De fleste Træbukke er forsynede med et Apparat, hvormed de kan frembringe en Lyd („Knirkeapparatet"). Paa den 2. Brystrings forreste Del, der som sædvanlig hos Billerne omskedes af den bageste Del af 1. Brystring, findes foroven en tilsyneladende glat Flade, der ved mikroskopisk Undersøgelse viser sig at være overordentlig fint riflet paa tværs; mod denne gnides Bagranden af Forbrystet, hvorved der fremkommer en knirkende Lyd1. Larverne er langstrakte, i Reglen noget fladtrykte; Hovedet er indsænket i 1. Brystring (Fig. 288), der er temmelig stor og lidt bredere end den øvrige Del af Legemet. Bryst og Bagkrop bløde, hvidlige, Hovedet fastere chitiniseret, sædvanlig mörkfarvet. Öjne mangler ofte (men kan være til Stede), Følehornene er meget smaa, Benene sædvanlig til Stede, men smaa (undertiden er de rudimentære eller mangler ganske). Over- og Undersiden af de fleste af Leddene bæ Fig. 288*. Larve af Tetropium, set fra Undersiden. 4/1. rer en mere Forhöjninger især de paa Undersiden, være delt ved en Fure paa langs af Dyrets Længderetning, saaledes at de ligner smaa GangvortePar som hos Bladhvepse- eller Sommerfuglelarver. 1. Brystring er paa sin Overflade dækket af en dog ikke meget iöjnefaldende Chitinplade (der er ikke nogen 1 Smlgn. SCHIØDTE i Naturh. Tidsskr. 3. Række 2. Bd. S. 494. 2 I Modsætning til Buprestlarverne besidder de Læbepalper. |