quenter Umgehung der P. silvestris, welche daneben, event. dazwischen stand". Sagen er ganske aabenbart den, at maritima'erne var syge og derfor kunde angribes, medens sylvestris intet fejlede og derfor gik fri. Naar samme Forf. angiver, at bidens holder „ganz besonders" af Weymouthsfyr, da er det formodentlig, fordi dette Træ stedse angribes af Peridermium pini og saaledes bliver et passende Objekt. I en tilsyneladende blomstrende Kultur af Pinus contorta paa Silkeborg er i de senere Aar Træerne successive gaaet ud og har staaet fulde af Tomicus bidens. Naar man erindrer, at contorta ikke har kunnet taale Klimaet paa Feldborg1, er det overvældende sandsynligt, at Aarsagen til Billeangrebet paa Silkeborg er den samme: Arten passer ikke til Stedet, selv om Træerne ligesom mange syge Mennesker en Tid kan se blomstrende ud 2.

Nær beslægtet er Arten T. quadridens, der her i Landet væsentlig er truffen i indført Træ paa Tømmerpladser. Den afviger fra bidens ved,

at Hannen har foruden den store Torn paa Vingedækket en anden, mindre, længere nede (svage Antydninger til begge hos Hunnen). Gnavet ligner bidens'.

1 Se HELMS i det forstlige Forsøgsvæsens Tidsskrift 4. Bd. S. 284 ff.

2 Et Par Eksemplarer (c. 3 m höje) af denne c. 9aarige Kultur, som jeg fik sendt 1922, viste følgende: Et levende Eksemplar havde Hylobius-abietisLarven paa Rødderne og begyndende Angreb af Pissodes i Stammebarken, men endnu ikke T. bidens. Et andet, dødt, Eksemplar var fuldt af bidens, men havde ligeledes Gnav af H. abietis paa Roden; om dette eller bidens-Gnavet var kommet först kan ikke afgöres.

e. T. (Cryphalus) abietis.

Vingedækkerne uden Udhuling. Midt paa Forbrystet en Ophöjning med smaa Knuder. Graabrun, næsten uden Glans. Længde 112 mm.

Yngler i alle Slags Naaletræer, efter Sigende dog især i Gran (men i al Fald hyppig ogsaa i andre), navnlig i tyndbarket

nat. Störr.

Materiale. Parringskamret er et lille uregelmæssigt Rum, der griber ind i Splinten og især findes i Nærheden af Grenkransene; Modergange anlægges ikke, men Æggene lægges i Klumper i Parringskamret, fra hvilket de bugtede, uregelmæssige Larvegange dernæst udgaar til forskellige Sider; de forløber paa mere tykbarket Materiale mest i Barken, paa tyndbarket tillige i Splintens Overflade.

Skade gör denne Art næppe. Den yngler væsentlig i undertrykte tynde Stammer og Grene eller i Planter, som er dræbte eller døende af Svampeangreb. Den er særdeles almindelig i vore Skove.

Anmærkning. Den nærbeslægtede, endnu mindre T. (Cryph.) fagi yngler i undertrykte tynde Stammer og Grene af Bøg; den danner i nogle Tilfælde et lignende Gnavsystem som T. abietis, i andre Tilfælde er der Modergange (uregelmæssigt Stjernegnav); Larvegangene berører kun med deres bredere Ende Splinten, i hvilken der gnaves smaa dybe Puppegruber. Denne Art, der ikke er meget hyppig, er vistnok ganske uskadelig1.

1 Foruden den og den för nævnte Scolytus intricatus træffes under Bøgebark den omtr. 2 mm lange ganske uskadelige Tom. (Taphrorychus) bicolor, der især yngler i ældre Bøg, i Favnebrænde o. desl. Dens Gangsystem er meget uregelmæssigt og forløber for störste Delen i Barken.

f. T. (Xyleborus) dispar.

Denne Art er især mærkelig ved den store Forskel mellem Han og Hun: Hunnen, der mangler Indsænkningen bagtil paa

Fig. 278*. Xyleborus dispar, ovenfra, Hun og Han. 11/1.

Vingedækkerne, har den sædvanlige cylindriske Barkbilleform; ovenpaa Forbrystet har den en markeret pukkelagtig Forhöjning og foran denne talrige grove, spidse Smaaknuder; dens Længde er 332 mm. Hannen er ikke synderlig mere end halvt saa lang (2 mm), oval, stærkt hvælvet forfra-bagtil, med nedefter böjet Forbryst, mangler Flyvevinger (som derimod Hunnen besidder)1. Begge Kön sorte.

Yngler i alle Slags Løvtræer (ja skal endog være truffen i Fyr). Ligesom de to følgende Arter anlægger den sine Gange ikke mellem Bark og Ved, men helt og holdent inde i Veddet. Hele Sy

1 1 Denne store Forskel, navnlig Mangelen af Flyvevinger hos Hannen, hænger sammen med, at Parringen foregaar inde i de Gange, hvor Insektet har levet som Larve, eller paa Barken lige udenfor; efter Parringen er Hannens Rolle udspillet, medens Hunnen skal søge et Sted op til Æglægningen.

오

Fig. 280*. Gnav af Xyleborus dispar i Bøg. A. Vedoverfladen med Indgangshuller. B. Det yderste Vedlag afskrællet; man ser vandrette, skraa og lodrette Gange. C. Radiært Længdesnit; Overfladen til venstre; to Indgangsrør. 1/1.

stemet anlægges af den befrugtede Hun, der gnaver en kortere eller længere (indtil c. 5 cm lang) Gang (Indgangsrøret) omtrent vinkelret paa Overfladen ind i Veddet og ud fra denne flere omtr. vandrette (eller skraa) Gange parallelt med Overfladen, hvorhos den ofte endnu gnaver nogle kortere Gange opefter og nedefter. Hele Gangsystemet er ret uregelmæssigt. I Gangene (dog ikke i Indgangsrøret) lægges Æggene, og Larverne, som ikke selv gnaver sig Gange, lever af Svampetraade („Ambrosia"), der danner s g i Gangene1, hvis Vægge efterhaanden antager en mörk Farve.

1

Efter HUBBARD.

Denne almindelig forekommende Art yngler i.Stød (f. Eks. hyppig i Bøgestød) og i fældede Træer og kan vistnok, naar det sidste er Tilfældet, blive teknisk skadelig. Af og til er den (dog saa vidt bekendt ikke hos os) optraadt skadelig ved

Smlgn. HUBBARD, The Ambrosia Beetles of the Unit. States. i: U. S. Dep. Agriculture, Div. of Entom., Bull. No. 7, New Ser., 1897, S. 9.

at yngle i unge, tilsyneladende sunde Træer, som derved tilintetgöres af den, saaledes i unge Ege (,,Heister"), der i hundredeja tusindvis er gaaede ud; ogsaa paa unge Frugttræer har den gjort Skade paa denne Maade. Det har dog uden Tvivl været syge Træer, formodentlig nyudplantede.

En lignende Levemaade fører den beslægtede, omtrent halvt saa lange T. (X.) Saxesenii, der kan forekomme baade i Løv- og Naaletræ, i Stød, fældet Træ, Grene m. m. Ogsaa den kan angribe unge Træer.

g. T. (Xyloterus) domesticus

(= Trypodendron domesticum).

Öjnene delte i to ganske adskilte Stykker. Ingen Udhuling paa Vingedækkerne, som er straagule; dog er Sömmen mellem Vingedækkerne samt Siderandene og Spidsen sorte. Forbrystet helt sort. Længde 3-32 mm.

Yngler i forskellige Løvtræer, især i Bøg. Hunnen gnaver först en Gang, 2-4 cm lang (eller længere), vinkelret paa Overfladen ind i Veddet; Gangen deler sig dernæst gaffelformig (under

Fig. 282*. Tværsnit af en Bøgestamme med Gange af Tomicus domesticus. Gangene gennemskaarne; de sorte Pletter er Indgangen til de smaa Larvegryder.

Omtr. 5/6.

Fig. 283.

Fig. 283*. Stykke af Overfladen af en (kassabel) Smörstav med Dele af Gangsystemer

af Xyloterus domesticus. — 1/1.