stivnet Kalkmörtel (den er til Dels stærkt kornet); ogsaa i den ser man Gange af Billen, og her har jeg fundet overvintrende Imagines. Denne mörtelagtige Masse er noget meget karakteristisk og kan være væsentlig vejledende til Erkendelse af Billens Tilstedeværelse. Eglægning finder Sted dels sent om Foraaret (Maj, Juni) de af disse Æg fremkomne Individer overvintrer som Biller dels senere hen paa Sommeren; de Larver, der udvikles af disse sidste Æg, naaer ikke at forvandle sig samme Aar, men overvintrer som Larver1.

-

Denne Barkbille yngler i levende, sygelige Træer. Den kan træffes ynglende i trametesangrebne Træer, i Træer, der er svækkede ved at være bleven lysstillede, i vildtskrællede eller paa anden Maade saarede Graner, i Træer paa ganske ussel Jord osv. Fuldkommen sunde Træer angriber den ikke. Det angrebne Sted er, som ovenfor angivet, sædvanlig den nederste Del af Træet, men ogsaa höjt oppe gaar den undertiden ind, f. Eks. naar Toppen er knækket ved Snetryk. Hylesinus micans er en virkelig skadelig Barkbille, thi de Træer, den angriber, er det ingenlunde altid ønskeligt at faa dræbt af den.

Denne Art er funden adskillige Steder i Nord-Sjælland, men intet Sted i et större Antal Træer. Det eneste Sted her i Landet, hvor det er bekendt, at den har anrettet følelig Skade, er i Jyderup Skov under Odsherred Distrikt, hvor jeg gennem en Aarrække, dels ved Besøg, dels ved tilsendt Materiale har kunnet følge dens Optræden. Bevoksningen, hvor den huserer, er plantet paa meget daarlig Bund og er yderst tarvelig; den bestaar af Rødgran med enkelte iblandede Skovfyr. Da Angrebet opdagedes i 1907, var Bevoksningen c. 40 Aar gl.; den blev da beskrevet som uensartet, 8-9 m höj med Diameter paa 8-16 cm, mindre

1 De nævnte Angivelser er efter tyske Undersøgere. Svarende hertil fandt jeg i Odsherred 20/11 1907 talrige overvintrede Larver i deres Huler i Barken, foruden enkelte Biller. Den 3. Febr. 1914 fandt jeg talrige overvintrede Biller i Stammer fra samme Sted. Om Vinteren kan man altsaa finde baade det ene og det andet.

2 Naar det i Litteraturen nu og da angives, at den er gaaet i sunde Træer, kan man efter Analogien med, hvad der har viist sig i lignende Tilfælde ved andre i Bark ynglende Former, vistnok rolig gaa ud fra, at de „,sunde Træer" har været Trametes-angrebne eller paa anden Maade svækkede. Smlgn. ogsaa LINDEMAN (i Bull. Soc. Naturalistes de Moscou, Année 1879, 2. Partie, S. 82), der ligesom flere andre kun har truffet den i sygelige Træer.

3 GLÜCK i Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 8. Bd. S. 386.

Stykke af et Tværsnit af den nederste Del af en Granstamme med Gange af Hylesinus micans. Snittet er lagt gennem den Del af Træet, hvor der er særlig stærkt Harpiksflaad. Man ser Gangene, der til Dels løber i Harpiksmassen. b Barklevninger, h Harpiks. - 1.

h

b

og yngre Træer

Denne Art yngler i Gran (sj. i andre Naaletræer), i ældre maaske dog med Forkærlighed i yngre1baade i Stammen og i tykkere Grene. I Modsætning til de fleste

Arter af Slægten Hylesinus (men ligesom Tomicus-Arterne) gnaver Hannen et Parringskammer, fra hvilket Hunnerne (den parrer sig med flere) gnaver hver sin Gang ud (Fig. 262). Modergangene danner saaledes en stjerneformig Figur, med 5, 4, 3 eller kun 2

Arme1 (ja undertiden endog kun 1 Arm). Baade Modergangene og de fra disse udgaaende Larvegange ligger for störste Delen indesluttede i Barken, saaledes at kun Stumper af Gangene ses paa Indsiden af den løsnede Bark (Fig. 261); den störste Del af dem er gemt inde i denne. Jo tykkere Barken er, desto mindre ses der af Gangene paa Barkens Indside; for at faa Gangsystemet at se maa man afskrælle Barken udvendigfra. Ofte er Gangene saa talrig til Stede, at Barkens Indre er helt gnavet itu. Æglægning förste Gang i April-Maj.

Foruden i fældede lægger denne Art ogsaa Æg i staaende, levende Graner. Som for andre Barkbillers Vedkommende, der lever paa lignende Maade, er der ikke Tale om, at de angrebne Træer staar i fuld Kraft: det er svampangrebne, undertrykte, fritstillede, ved Snetryk eller ved Afnaaling svækkede Individer, som den angriber og dræber. Alligevel kan den paa denne Maade muligvis undertiden göre nogen Skade. Dyret er meget almindeligt her i Landet.

Anmærkning. Foruden de allerede nævnte Hylesinus-Arter træffes i vore Skovtræer endnu kun een, nemlig H. spinulosus, der yngler i Grene af Rødgran, baade i tykkere Grene (af indtil faa cm Diameter) og i ganske tynde Kviste; ogsaa i tynde Stammer kan den forekomme. Fra et Parringskammer udgaar een, to eller (som paa et foreliggende Stykke) tre Modergange, der i Reglen løber omtrent paa tværs af Grenen; Larvegangene, der ofte er af en anselig Længde, løber nogenlunde paa langs af Grenens Retning. Hele Gangsystemet furer Veddet dybt. Dyret vides ikke at göre Skade, angriber sandsynligvis kun Grene, der er døde eller ved at gaa ud, samt undertrykte unge Graner. Det er en ganske lille, 2 mm lang Art. Nær beslægtet med den er den endnu mindre H. rhododactylus, der yngler i Gyvel; ogsaa den er funden her i Landet.

2. Scolytus (= Eccoptogaster).

Til de ovenfor (S. 314) anførte Karakterer föjes endnu, at Bagkroppens Underside er skraat opstigende imod Bagenden. Vinge

1 At det skulde være Reglen, at der kun udgik to Modergange fra Parringskamret, og at disse skulde ligge vandret (saaledes som RATZEBURG og JUDEICH-NITSCHE angiver), svarer ikke til mine lagttagelser. Jeg har (ligesom EICHHOFF, Europ. Borkenkäf. S. 123, og JOSEPH i: Allg. Forst- u. Jagdzeit. 1878, S. 443) ofte set mere end to Modergange og ikke fundet nogen Regel for Retningen, selv om ganske vist de vandrette Modergange er meget hyppige. 2 Smlgn. de af THUM beskrevne Tilfælde i Allg. Forst- u. Jagdzeit. 1885, S. 25.

dækkerne løber bagtil omtrent vandret ud, medens de hos andre Barkbiller böjer sig nedefter. Tredie Fodled tolappet. Arterne yngler alene i Løvtræer. Parringen og Anlægget af Gange som hos Flertallet af Hylesinus-Arterne.

a. S. Ratzeburgii.

Eccoptogaster destructor hos Ratzeburg).

Sort med sorte Vingedækker1. Indtil 6-7 mm lang. Fig. 237, S.313. Yngler i Birk. Modergangen er en Længdegang af indtil 15-16 cm Længde, Larvegangene, som er meget lange, gaar ret regelmæssig ud til begge Sider; de, der udspringer henimod Enderne af Modergangen, løber skraat eller næsten lige opefter (nedefter) (Tavle 22). Baade Moder- og Larvegange furer Veddets Overflade, ofte dog kun temmelig svagt. Hyppig er der paa Modergangen flere eller endog talrige Lufthuller (2-3 mm i Diameter). Foruden de nævnte Gange danner Imago andre, som ligger udelukkende i den tykke Bark, tæt under den ydre Overflade; ogsaa de er forsynede med talrige Lufthuller. Disse Gange, som kan forløbe i forskellig Retning, er ikke Ynglegange, men blotte Opholds- eller Ernæringsgange. Æglægning i Maj-August.

Det er især ældre Birke, i hvilke den yngler, kærneraadne eller paa anden Maade svækkede Eksemplarer. Her i Landet er den truffen i Jylland, hvor den lader til at være ret udbredt, samt i Nord-Sjælland (Danstrup Hegn). Den Skade, den gör, er vistnok höjst ubetydelig.

TRÄGÅRDH meddeler om et Tilfælde 1915 paa Öland, hvor „ett överårigt björkbestånd på omkring 500 träd hårt angripits av björksplintborren, vilket haft til följd, att hela beståndet måste nedhuggas“ 2.

=

b. S. Geoffroyi (el. S. destructor)
Eccoptogaster scolytus hos Ratzeburg).

Sort med brunrøde Vingedækker3. Indtil 5-6 mm lang. Yngler i Elm. Modergangen er en kort Længdegang, sædvanlig kun af et Par cm Længde; Larvegangene gaar regelmæssig

1 Hos Hannen findes der paa 3. Bugring en lille Knude, paa 4. en lav Tværforhöjning, der er indbugtet paa Midten; hos Hunnen mangler begge Dele. Paa Oversiden af Hovedet en skarp Længdekøl, der er tydeligst hos Hunnen. Smlgn. Sc. Geoffroyi (Anm. 3).

2 Meddel. fr. Statens Skogsförsöksanst. Häfte 16, 1919, S. 68.

3 Baade Hannen og Hunnen har en lille Knude paa 3. og 4. Bugring. Ingen Længdekøl ovenpaa Hovedet.