langt större, blivende Tænder; Mælke kind tænderne er derimod endnu til Stede. En foreliggende Hovedskal af en Hjortekalv paa c dp2 dp3 dp1 m1m2 i1i2 dis dc dp2 dp3 dp1 m1 m2* Ved Hjælp af de nævnte Karakterer i Tandsættet kan et Stykke Kronvildt i denne Alder med Lethed adskilles saa vel fra dem,

c. 12 Aar viser følgende Tandformel:

4

m3 m3

der er et Aar yngre, som fra ældre; thi næste Vinter er kommen frem, og de resterende Mælketænder er da falden ud og erstattede af de tilsvarende blivende Tænder; Mælkekindtænderne er de sidste, der skiftes, nemlig om Efteraaret, naar Dyret dp1 p1 er 21 Aar gammelt. Mælkekindtænderne kan kendes fra dp1 p1

ved de samme Karakterer som hos Raavildtet (se S. 13). Kronvildtets Brunst falder i Sept.-Oktober, Kalven sættes i Maj-Juni (sjælden føder Hinden to Kalve). Udviklingen af Fosteret foregaar uden en saadan Standsning som hos Raavildtet.

Føden er omtrent den samme som Raavildtets, men dog noget mere omfattende: Græs, Kløver, Løv, Knopper og Kviste, moden Sæd, Roer, Kartofler, Agern, Bog osv.; endvidere æder Kronvildtet Bark (se nedenfor). Om Dagen holder det sig i Skoven, om Natten gaar det ofte ud paa Markerne for at søge Føde. Ofte foretager de, især Hjortene, længere Vandringer, og deres Opholdssteder kan derfor veksle en Del. Skove med Mosestrækninger og Væld ynder de meget, ligesaa virker större Plantager i Alderen 15-25 Aar tiltrækkende paa dem (Biilmann). De færdes hyppig i större Flokke, men ogsaa ofte enkeltvis. Kronvildtet har en stærk Trang til at søle sig i flade dyndede Vandansamlinger og der bedække sig med Slam, som det bagefter gnider af paa Træstammer.

Fritstaaende Kronvildt1 findes ikke mere paa de danske Øer; de sidste Stykker blev skudt omtrent ved Midten af dette Aarhundrede. Paa Øerne findes Kronvildt nu overhovedet kun i Jægersborg Dyrehave, hvor der3 den 1. Februar 1920 var 170 Stykker; i andre Dyrehaver er det skudt bort senest i Slutningen af det 19. Aarhundrede.

1

Smlgn. Dansk Jagttidende 3. Aarg. S. 101 o. flg.

2 Efter Dansk Jagttid. 3. Aarg. S. 102 blev endnu en Hind skudt paa

Fyn 1868.

3

Efter velvillig Opgivelse af Skovrider Vestergaard.

I Jylland findes derimod en anselig fritstaaende1 Kronvildtbestand, der i de senere Aaringer (bortset fra Krigsaarene og Dyrtiden) har været i Tilvækst. Hovedparten findes i den Del af Halvøen, der mod Nord er begrænset af Limfjorden, mod Syd af en Linie Aarhus-Silkeborg og mod Vest af Linien SilkeborgViborg-Hjarbækfjord. Indenfor dette Areal kan man naturlig adskille tre Grupper. Den nordligste Gruppe falder atter i en vestlig og en østlig Underafdeling. Den vestlige staar i det store Rold Skovkompleks (Nörlund, Mylenberg, Statsskoven, Lindenborg, Villestrup); den anslaas af Bestyreren af de Lindenborgske og Mylenbergske Skove, C. Weismann, til knapt 500 Stk.; för Krigen var der c. 800, men de höje Kødpriser har bevirket, at Krybskytter og omboende Lodsejere har skudt en Mængde ned. Den østlige Underafdeling staar i Tofteskoven i den Lille Vildmose og anslaas til lidt over 500 Stk. (för Krigen over 600). Denne Underafdeling staar som nævnt paa et Areal, der for nogle Aar siden blev indhegnet. För den Tid fandtes der til Stadighed Kronvildt, foruden i Høstmark Skov lige N. for Vildmosen, i Fredenslund Skove V. for Vildmosen og undertiden i Viffertholm Skov, der atter ligger V. f. Fredenslund, saaledes at der var en vis Sammenhæng mellem den vestlige og østlige Underafdeling. Efter at Hegnet var sat, blev Kronvildtet skudt bort i disse Skove, og det træffes nu saavel dèr som i de lidt sydligere Visborggaard og Havnø Skove kun som Strejfvildt. Hele den nordligste Gruppe (Rold-Tofteskoven) ansloges af den tidligere Bestyrer af de Lindenborgske og Mylenbergske Skove, Forstmester v. Cossel, i 1896 til 5-600 Stk., medens den nu - trods Krigen er c. 1000 Stk. stor, altsaa en betydelig Tilvækst. En anden stor Gruppe har sit Tilhold paa Djursland, hovedsagelig i Skovene ved Gl. Estrup, Eldrup, Fjeld, Løvenholm, Mejlgaard og Benzon. Den ansloges i 1896 til 400 Stk., hvilket Tal Skovrider Biilmann (indtil for faa Aar siden Bestyrer af Mejlgaard og Benzon Distrikter) mener endnu passer. I de nævnte Skove staar Kronvildtet fast, dog for

1 Egentlige Dyrehaver med Kronvildt i findes ikke i Jylland, men af Kronvildtbestanden i Jylland staar ganske vist hele den paa Frijsenborg indenfor et Hegn, der er anbragt udenom hele Godset; Hegnet er dog ikke anderledes, end at Vildtet kan strejfe ud ad Hovedvejene. Ogsaa Bestanden i Tofteskoven staar indenfor et Hegn, der omgiver et Areal paa c. 5500 Tdr. Ld., hvoraf c. 1000 Tdr. Ld. er Skov, nogle Hundrede Tdr. Ld. Eng og Mark, Resten Mose og Hede; Vildtet er her fuldstændig indelukket, men kan altsaa bevæge sig paa et stort Areal.

Yderpunkternes, Benzons og Gl. Estrups, Vedkommende med nogen Karakter af Strejfvildt, idet Brunstpladser som Regel ikke findes dèr. Paa enkelte Plantage-Ejendomme paa Djursland, saaledes Skærvad-Holmegaard og Ørbækgaard, har der i de sidste 15-20 Aar været en fast mindre Bestand. Efter Skovr. Biilmann holder Djursland-Gruppen sig ret afsondret fra de andre jydske Hovedgrupper, og det er en Sjældenhed, at der kommer fremmede Hjorte strejfende. - Den sydligste större Gruppe er den, der staar paa Frijsenborg; den omfatter nu efter Overförster Moldenhawers Meddelelse c. 200 Individer.

Men foruden det Kronvildt, der findes i det omtalte Parti af Jylland, træffes der ikke blot Omstrejfere rundt omkring, men der har i de senere Aar dannet sig mange faststaaende Smaagrupper. Saaledes staar der i Rye Nörskov en Gruppe paa c. 25 Individer; de staar indenfor en Indhegning, men veksler ofte ind og ud (Skovr. G. P. Friis). Særlig er det dog i Plantagerne, at mindre Kronvildtgrupper har taget Stade. I Nörlund og Glusted Plantager under Palsgaard Statsskovsdistrikt har der allerede i mange Aar været Kronvildt, der for Tiden anslaas til c. 30 Stkr. (Skovr. Wielandt); ogsaa i den tilstødende St. Hjöllund Pl. staar der Kronvildt (Skovr. G. P. Friis). Længere mod Vest staar der i den store Hoverdal Pl. Øst for Stadil Fjord efter Meddelelse fra Plantør Chr. Nielsen en Bestand paa c. 50 Stkr., efter at Kronvildtet förste Gang havde vist sig dèr i 1906. Ogsaa i den noget nordligere Ulfborg Pl. og i den sydligere Løvstrup Pl. staar der Kronvildt (Kommitt. Dalgas). Det holder endvidere til i den Gruppe Klitplantager, der ligger mellem Ringkøbing Fjord og Blaavand1, efter at Bevoksningerne er bleven saa höje, at Dyrene kan skjule sig i dem, og her er nu en fast Bestand, der ses Spor af Kalve saa vel som af ældre Dyr; Hinde og Kalve ses dog yderst sjælden, de er umaaadelig forsigtige og holder sig altid i Plantagernes tætteste og mest afsides Partier, medens Hjortene strejfer om i Flokke paa 5-8 Stykker og veksler mellem Bordrup, Aal, Vrögum og Blaabjerg Plantager, dog saaledes at de synes at holde mest til i Aal Pl. Derimod findes der intet Kronvildt i Thisted og Hjörring Amts Klitplantager; for en halv Snes Aar siden har der dog for kortere Tid været nogle Stykker i Tværsted og Lillehedens Plantager i Hjörring Amt (Overklitfog. Dahlerup). Man kan vistnok sige, at overalt, hvor Plantagerne er af större Omfang og 1 Efter velvillig Meddelelse fra Klitinspektør Bang.

Boas: Forstzoologi. 2. Udg.

3

Omtr. 1/25

især Hjorte, overalt i

Jylland; at svømme over Limfjorden generer det ikke1. I vore sønderjydske Landsdele findes det ikke som Standvildt, men Strejfere fra Nörrejylland (maaske ogsaa fra Holsten) kommer undertiden derned, men tilintetgöres snart.

I ældre Tid har der været fritstaaende Kronvildt i anseligt Antal saavel i Jylland som paa Øerne, endog paa Bornholm var der endnu i det 18. Aarhundrede Kronvildt 3. Paa

1 Efter at Vildthegnet er sat ved Lille Vildmose, skal der dog ikke mere træffes Strejfere Nord for Limfjorden (Meddelelse fra Overklitfoged Dahlerup).

2 Meddelelse fra Skovrider Krarup. Sml. DAHL, Die Tierwelt Schleswig-Holsteins (i: Die Heimat 4. Jhrg., 1894, S. 135).

Se OPPERMANN, Bidrag

til d. danske Skovbrugs Hist.i: Tidsskrift f. Skovbr. 10. Bd. S. 45. Omtr. 1/25.