Æg inde i Frugten1. Larven lever af Frøet, som den ofte ikke æder helt op. Efter at Frugten er falden af Træet, gnaver Larven sig om Vinteren ud af den og gaar ned i Jorden, hvor Dyret næste Fig. 212*. A. Agern gnavet af en Balaninus-Larve, gennemskaaret C. 5/2. Foraar forpupper sig, for om Sommeren at komme frem som fuldkomment Insekt 2. Det Antal Nødder eller Agern, som ødelægges af B.-Larverne, kan undertiden være ganske betydeligt. 6. Orchestes fagi (,,Bøgeloppen"). En lille, sort, springende Snudebille, som overmaade hyppig træffes i Bøgeskove. Legemsformen er aflang; Snuden veludviklet, Baglaarene tykke; paa Oversiden er Dyret graalig behaaret, dog ikke mere end at den sorte Grundfarve er fremherskende. Öjnene store. Længde 2-3 mm. Naar Bøgen om Foraaret staar i Udspring, indfinder Bøgeloppen sig og gnaver runde Huller i de unge, bløde Blade; Gennemhul Fig. 213*. Orchestes fagi. c. 10/1. 1 FABRE, Souvenirs Entomol. 7. sér. S. 116 og 121. "Undertiden forsinkes dog Udviklingen saaledes, at Generationen bliver 2- eller 3aarig. Se f. Eks. RATZEBURG, Forst- Insecten 1. Th. 2. Aufl. S. 149-50. men som dog havde holdt sig grönne. Det bemærkes, at det kun var ImagoGnav, det drejede sig om, ikke Larve-Gnavet, som kun sparsomt var til Stede i de paagældende Blade. Fra Egnen ved Haderslev har jeg faaet Meddelelse om ganske lignende Angreb, endog helt op i Toppen paa Træer af 10-12 m Höjde. Baade her og i St. Dyrehave havde man Indtryk af, at Nærhed af Rødgran disponerede særlig til Afløvning (maaske fordi Billerne dèr har haft mest Læ). Og Fig. 215*. fagi. De J dog Gennnemhulningen mindre voldsom; men den ses overalt. Billen skrider straks derpaa til Æglægning, og i de lige udfoldede, endnu bløde og sarte Blade gnaver den i Midtribben paa Undersiden et Hul og anbringer et af sine Æg deri. Larven, som snart kommer ud af Ægget gnaver sig en Gang inde i Bladet, först et lille Stykke inde i Ribben, derefter skraat udefter (og i Retning henimod Bladspidsen). Naar Gangen er naaet hen i Nærheden af Bladets Rand, udvider den sig pludselig til en stor pladeformig Mine af uregelmæssigt Omrids; ofte ligger denne Mine i selve Bladets Spidsedel, undertiden i nogen Afstand fra denne ude ved Randen. Hyppigst er der kun een Mine i hvert Blad, men jævnlig dog to eller endog flere. Minen ligger saaledes i Bladpladen, at Ribberne er kløvede igennem, og den ene Halvdel af dem hænger sammen med den dorsale, den anden med den ventrale Væg; den sidste hænger der noget mere af Bladkødet ved end ved den förste. Mellem Minens to Lag ligger ogsaa Puppen, indesluttet i en tynd kugleformig Cocon1. Hele Larvelivet varer kun c. 3 Uger, Puppehvilen 14 Dage. Som fuldkomment Insekt lever Bøgeloppen dernæst hele Sommeren, hvorefter den overvintrer mellem Løvet i Skovbunden for næste Foraar at forplante sig. Generationen er saaledes eenaarig med usædvanlig kort Larveliv og langt Liv som udviklet Insekt. Dyret lægger kun Æg i ganske unge Bøgeblade, ikke senere. Fig. 216*. Larve af Orchestes fagi, set fra Oversiden. c. 15/1. Hyppig træffer man i Bøgeblade Orchestes-Gange, som ikke er bleven færdige, men hvis Indehaver er død. Jeg har det Indtryk, at det kun er i det ganske sarte, bløde Bøgeblad, at Larven kan trives; saa snart det er blevet mere fast, egner det sig ikke mere. Bliver det fast, för Larven har dannet den pladeformige Mine, stanser Udviklingen. I sjældnere Tilfælde lægges Ægget i en af de store Sideribber. Minerne bliver snart brungule og præsenterer sig som visne Skjolder paa Bladene. Undertiden er de til Stede i en saadan saa fra Gribskov har jeg faaet Meddelelse om stærkt Angreb, som vistnok i det hele har været meget udbredt i 1922. 1 Stoffet til Coconen leveres sandsynligvis af de Malpighi'ske Kar. Se den S. 297 Anm. 1 cit. Afhandling af TRÄGÅRDH, S. 19. Maalestok, at store Strækninger af Bøgeskov, især i Udkanterne, har et brunligt Udseende om Sommeren; Fænomenet forveksles hyppig med Frostskade. Det er klart, at Tilvæksten under saadanne Omstændigheder maa lide en lille Forringelse. Men ogsaa paa anden Maade kan dette Insekt anrette Skade, nemlig som Imago. Foruden de ovenfor omtalte Huller, som den gnaver i Løvspringstiden (ikke senere), begnaver den nemlig Bøgebladene noget senere1 paa en ejendommelig Maade, idet den paa et 797 Fig. 217*. Tre Bøgeblade, Juni 1921, fundne paa Jorden, gnavede af Orchestes fagi paa Stilken, knækkede sammen, men løsnede paa det regulære Sted. c. 1. begrænset Parti af Bladstilken gnaver de bløde Dele bort og tillige ofte ogsaa gnaver ind i Karbundterne; ofte gna ver den overfladisk videre op ad Bladstilken og jævnlig ogsaa paa Midtribben. Det vigtigste er imidlertid Gennem gnavningen af Bladstilken, som medfører, at Bladet kommer til at hænge og dingle med Bladpla den nedefter; Bladet kan da enten ved Vinden blive revet over paa det gnavede Sted og falde ned paa Jorden, eller det løsner sig efter en lille Tid med en glat Flade paa det Sted, hvor det normalt løsner sig om Efteraaret. Ofte bliver Bladene med de halvt overbidte Stilke hængende som Berlokker under Grenene, med Stilken knækket sammen paa det gnavede Sted, og Bladpladen ruller sig da sammen og bliver grönvissen, medens de först omtalte Blade falder af som friske grönne Plader. I visse Aar kan det beskrevne Bladfald være meget stærkt, saaledes i 1921, da Orchestes fagi overalt her i Landet optraadte 1 Det er aabenbart den nye Generation af Biller, det her drejer sig om. 2 Smlgn. Boas, Bladfald fra Bøg i Juni. i: „Fra Skoven og Træmarkedet" 3. Aarg., 1921, Nr. 14, S. 105. |