(S. 51), at den „bebor talrige Pæleender langs hele den frisiske og groningske Kyst; det er saaledes en af vore almindeligste Biller". Desværre synes den ikke at være studeret nær

mere.

Ogsaa de meget lignende Rhyncolus-Arter, af hvilke vi har flere, og den noget större Cossonus parallelepipedus lever i Ved og har andensteds gjort Skade paa Grubetømmer m. m. Om Skade af dem her i Landet har jeg intet erfaret.

4. Cryptorhynchus lapathi.1

Hos denne 6-7 mm lange Snudebille kan den krumme, kraftige Snude lægges ind i en dyb Rende paa Undersiden af For- og Mellembryst mellem Benenes Grundled. Dyret er sortagtigt med smaa opstaaende Puder eller korte Duske af kulsorte skælagtige Haar; den bageste Del af Dækvingerne er bedækket med korte hvide (eller blegt lyserøde) Skæl, som ogsaa findes i et Par Pletter fortil paa Vingedækkerne; paa Benene og paa Undersiden af Forbrystet findes ligeledes en Del hvide Skæl.

Dette Insekt, der er almindeligt her i Landet, lever især paa El og Pil (sj. paa Poppel og Birk). Det udviklede Insekt ernærer sig ved at gnave i Barken paa 1-2aarige Grene; det gnaver et fint lille Huli Overfladen, stikker Snuden ind under det yderste Barklag og udgnaver en lille Mine i Barken af et Par mm Diameter. Æggene lægges i Stamme og Grene af de samme Træer, mest i tyndere, men dog ogsaa i tykkere Materiale2; de anbringes hvert i et gnavet Hul i Barken. Larven gnaver sig först en snæver Gang under Barken, der paa begge Sider af Gangen i nogen Udstrækning misfarves, saaledes at der danner sig en större Plet paa Barken af anden Farve end den øvrige Bark, noget der især

1

Smlgn. angaaende dette Insekts Levemaade FR. SCHEIDTER, Ü. Generation u. Lebensweise des bunten Erlenrüsslers, Crypt. lapathi. i: Naturw. Zeitschr. f. Land- u. Forstwirtschaft 11. Jhrg., 1913, S 279.

2 Det tyndeste foreliggende Stykke med Larver i er c. 1, det tykkeste c. 5 cm tykt. Men ALTUM (Forstzool. 3. Bd. 1. Abth. S. 221) har set Træer (Hvidel) paa 30 Aar og mere angrebne.

tydelig ses paa Pilevidier; senere törrer Barken ind og revner paa det paagældende Sted. Derefter gnaver den sig ind i Veddet, hvor den sædvanlig danner en opstigende Længdegang midt inde i Stammen eller Grenen; Vedgangen er c. 5-6 cm lang. Paa tynde Pilegrene følger Længdegangen Marvrøret. Medens Vedgangen paa tyndere Materiale næsten straks kommer til at gaa i

Fig. 207-208*. Cryptorhynchus lapathi, set nedenfra. I Fig. 207 er Snuden slaaet ind i Renden paa Brystets Underside, i 208 er den strakt fremefter. - 5/1.

Længderetning, har den paa tykkere Materiale ofte först et mere eller mindre bugtet Forløb. Sjælden er Endepartiet af Gangen rettet nedefter. För Forpupningen drejer Larven sig om, saaledes at den (og Puppen og Imago) vender Bagenden henimod den blinde Ende af Vedgangen, der i sin hele Udstrækning er lige vid, saaledes at Imago let kan passere ud igennem den; Gangens blinde Ende, hvori Puppen ligger, er afgrænset ved en ret fast Prop af grove Spaaner, der ogsaa, men mere løst, fylder Vedgangens øvrige Del indtil Udgangen; Imago arbejder sig gennem Spaanerne ved at skyde dem bagved sig og kommer ud gennem Vedgangens nederste Ende. Insektet flyver om Foraaret. Efter nyere Undersøgelser (se SCHEIDTER) er Generationen 2aarig. De overvintrede Biller kommer frem af deres Gemmesteder i Maj, parrer sig gentagne Gange og lægger Æg indtil August, hvorefter de dør. Æggene overvintrer, og det følgende Aar ganske tidlig (Marts) kommer Larven ud af Ægget, æder til

Fig. 209*. Pilegren med Pletter paa Barken som Følge af Gnav af Larven af Cryptorhynchus lapathi. Omtr. nat. Störr.

Fig. 210*. Pilegren med Gange af Cryptorhynchus lapathi, gennemskaaren paa langs. Spaanerne er fjernede undtagen i Gangen til höjre. Omtr. 1/2.

Slutningen af Juli, forpupper sig og bliver i August1 til Imago, der dog först lægger Æg næste Aar.

Det udviklede Insekts Gnav har vistnok i Reglen kun ringe Betydning; dog har man iagttaget, at det har dræbt unge Skud ved sit Barkgnav og anrettet følelig Skade. Langt större Betydning har Larven, der ofte gör megen Skade. De af den beboede Pilevidier er naturligvis ubrugelige, selv om de ikke maatte være dræbte af Gnavet under Bar

1

1 Jeg har endnu i Slutningen af August og i September fundet Pupper af denne Art, saaledes at nogle Individer i al Fald enten om Efteraaret eller maaske först efter Overvintring bliver Imagines. SCHEIDTERS Undersøgelser er fra Bayern.

2 KRAHE meddeler i sin Lehrb. d. Korbweidenkultur 4. Aufl. S. 195, at det udviklede Insekt i 1883 ødelagde 2 ha Pilekultur for ham ved at stikke og udsuge" Spidsen af Skuddene; hvert Skud fik 6-7 Stik, „ved hvert Stik var der en Rende af et Par mm's Længde". Spidserne knækkede og törrede ind.

Boas: Forstzoologi. 2. Udg.

ken, og den optræder undertiden saa talrig i Pileplantninger, at den har foranlediget, at man har opgivet denne Kultur. I et af mig beskrevet Tilfælde1 (Orenæs, Falster) blev to Pileplantninger paa tilsammen 1 Td. Ld., der blev dreven som Stævningsskov i 4aarig Omdrift, saa stærkt angreben, at der af de tre- og firaarige Stammer næppe var en eneste, der ikke var ødelagt, og den sidste Skovning ganske værdiløs, saaledes at man opgav Dyrkning af Pil. Ogsaa paa Ellekulturer kan den göre betydelig Skade: de unge Træer gaar ud eller knækker ved Grunden, eller Stammerne bliver knudrede og misdannede paa Grund af den Callusdannelse, der følger efter Gnavet under Barken, der ogsaa undertiden, naar det gaar helt rundt, kan dræbe Planten.

Opdages et Angreb, för det endnu har haft Lejlighed til at brede sig altfor stærkt, vil man vistnok kunne opnaa en Del ved at afskære og opbrænde de angrebne Stammer eller Grene, der jo er ret kendelige. Er Dyret meget stærkt udbredt, vil der næppe være andet at göre end at afdrive Kulturen helt.

5. Balaninus.

Kendes især paa den særdeles lange, traadfine, buede Snude, der er længere hos Hunnen end hos Hannen; Dækvingerne korte, tilsammen hjerteformige. Overfladen bedækket med graalige eller brunlige Skæl.

Til denne Slægt hører Arterne B. nucum og glandium, der begge som Larver lever i Hasselnødder og Agern (de holder sig ikke hver til een af disse Frugter). Naar Frugten er nær ved at være moden, gnaver Hunnen et Hul paa Skallen, og ved Hjælp af et langt Læggerør, som den kan skyde ud, anbringer den et

1 Tidsskr. f. Skovvæsen 1. Bd., A, S. 14.

2 Saaledes meddeltes det mig i 1902 af Baron L. Wedell-Wedellsborg, at det i enkelte Moser paa hans Distrikt ikke var muligt at faa El frem; naar Planterne havde staaet 3-4 Aar, begyndte de i stort Antal at falde omkuld, skönt de tilsyneladende var i god Vækst. Det viste sig at være denne Art, der var Aarsagen.

3 Se f. Eks. Fig. 5 og 6 i SCHEIDTERS Afhandl.