2. Pissodes (de „Smaa brune Snudebiller").

De to Arter af S1. Pissodes, P. notatus og P. pini, som her skal omtales, ligner i höj Grad Hylobius abietis, men kendes let ved, at Følehornene er indleddede omtrent midtvejs paa Snuden, som er tyndere end hos Hylobius; de er ogsaa mindre end

denne, idet de störste Eksemplarer af dem ikke er större end de mindste Eksemplarer af Hylobius. De lægger begge Æg paa Stammerne af de forskellige Fyrre-Arter; de gnaver dybe Huller i Barken og lægger Æggene deri. Larvegangen forløber alene i Barken (furer i Reglen ikke Splinten 1). De Huller i Barken, gennem hvilke det udviklede Insekt forlader Træet, hvori det har levet som Larve, er kresrunde, c. 3 mm i Diameter.

Efter de af NÜSSLIN (i Baden) og DOUGALL (Bayern) anstillede lagttagelser parrer Pissodes-Arterne sig hele Foraaret og Sommeren igennem fra April til September og lægger Æg hele Tiden. Udviklingen fra Æg til Imago varer i Sommertiden 21/2 til 3/2 Maaned; Larverne der kommer ud af de sidst lagte Æg overvintrer som Larver. De unge Biller, der fremkommer i Løbet af Sæsonen", har til at begynde med uudviklede Könsorganer, og kun de, der kommer frem i Begyndelsen af Sæsonen, naaer saa vidt, at de kan lægge Æg samme Aar, Resten deltager först i Forplantningen det følgende Aar. I al Fald en Del Eksemplarer bliver et Par Aar gamle.

1 Undertiden kan dog (i al Fald hos P. pini) den sidste Del af Larvegangen fure Splinten svagt.

2 Ueber Generation u. Fortpflanzung des Pissodes-Arten. i: Forstl.-naturwiss. Zeitschr. 6. Jhrg., 1897, S. 441.

3 Ueber Biologie u. Generation v. Pissodes notatus. i: Forstl.-naturwiss. Zeitschr. 7. Jhrg., 1898, S. 161 og 197.

Pissodes notatus og pini ligner i Störrelse de er begge 6-8 mm lange og i Udseende særdeles meget hinanden; de skælnes ved følgende Karakterer:

P. notatus. Rødbrun. Bagved Midten af Vingedækkerne et
rustfarvet Tværbaand, som dog er hvidt nærmest ved
Midtsömmen (Grænselinien mellem Vingedækkerne). En
tydelig dobbelt Indbugtning ved Forbrystets Bagrand.
P. pini. Brun (sædvanlig mörkebrun). Tværbaandet bagved
Midten af Vingedækkerne helt gult. Indbugtningerne ved
Forbrystets Bagrand næsten helt udviskede.

A. Pissodes notatus aflægger sine Æg paa Barken af unge Fyrre, hyppig endog paa ganske unge, 4-8aarige Planter, men ogsaa paa noget ældre, f. Eks. 10-20aarige; det er dog vistnok altid (eller dog overvejende) yngre Træer, i hvilke Æggene lægges. Det er sygelige, svampangrebne eller paa anden Maade svækkede Eksemplarer, som den benytter. Gangene, der efterhaanden bliver bredere, forløber meget uregelmæssig paa det tynde Materiale. Foruden i Stammen kan den ogsaa yngle i Grenene1. Stammen er hyppig besat i sin hele Længde; Gnavet begynder jævnlig lige i Toppen. För Forpupningen danner Larven sig en lav aflang Grube i Splinten; udadtil dækkes Puppen af et Lag afgnavede Spaaner, som gennemgnaves af det udviklede Insekt. Sidstnævnte gnaver til sin Ernæring fine, dybe Huller (som Naalestik) i Grenene af Fyr; Hullerne kan være saa tætstillede, at Barken kan være saa hullet som et Sold2.

Medens den Skade, som det udviklede Insekt anretter, næppe er af videre Betydning, gör Larven derimod i al Fald nogen Skade. Vel er det saa, at den ikke angriber fuldkommen sundt Materiale, men paa den anden Side dræber den ikke faa Træer, som uden dens Angreb ikke vilde være gaaede til Grunde for det förste, og som det kunde have været af Vigtighed at bevare. Her til Lands er den optraadt skadelig i Jylland. Det meddeles3 saa

2

1 Dette har jeg iagttaget paa Østerrigsk Fyr.

Efter TRÄGÅRDH (Tallviveln, Pissodes pini, Flygblad No 12 fra Statens Skogsförsöksanstalt) udvider de af P. pini gnavede Huller sig indenfor det yderste Barklag til en lille Hule, der er flere Gange saa vid som den ydre Aabning. Sandsynligvis gör P. notatus det samme.

3 BORRIES i Tidsskr. for Skovvæsen 7. Bd., B, S. 9-10.

ledes om den, at den i 1890 fandtes talrig ynglende i Østerrigsk Fyr og Skovfyr, i sygnende Træer, i flere Plantager, og at den fra Østerrigere", som havde dannet det indre Læbælte, gik over i Bjergfyr i det ydre Læbælte. Ogsaa i Bjergfyr i Plantagernes Indre optraadte den. Fra Klelund Plantage, hvor jeg selv har set dens Angreb, meddeles mig1, at der engang i Halvfemserne blev hugget en Del 8 m brede Skydelinier gennem ganske sunde Bjergfyrafdelinger; i Skydelinierne blev enkelte af de bedste Bjergfyr staaende, efter at Sidestammerne og tildels de nederste Grene var huggede fra. Disse spredtstaaende Bjergfyr blev snart angrebne og dræbte af Pissodes notatus; efter alt at dömme har den Omstændighed, at de blev stillede frit og behuggede, i dette Tilfælde været nok til at bringe dem i en sygelig Tilstand, saaledes at Billen kunde angribe dem; Svamp er ikke funden paa Rødderne af disse Bjergfyr. Man maa efter disse Erfaringer være forberedt paa, at hvor Bjergfyr ved Gennem hugninger, Sabling osv. bringes i en mere eller mindre sygelig Tilstand, dèr vil Billen indfinde sig særlig vel i Plantager paa meget tarvelig Bund, hvor Træerne i og for sig ikke er i nogen glimrende Sundhedstilstand. Större Skade synes den dog hidtil ikke at have gjort hos os.

Fig. 204*. Bjergfyrstamme (Barken borttagen) med Puppelejer af Pissodes notatus; Billerne har gnavet sig ud gennem Spaanerne, der dækker Lejet; forneden et Puppeleje, hvor Spaanerne er borttagne: man ser den ovale Grube i Veddet. Omtr. 3/4.

Angreb af dette Insekt vil bedst undgaas ved at man sörger for at Bestanden ikke ved uforsigtig Hugst m. m. bringes i en sygelig Tilstand og derved göres modtagelig for Angreb.

1

Jeg skylder afd. Skovrider C. Chr. Jensen (Klelund) Tak for udførlig Meddelelse om hans lagttagelser over denne Snudebille i Klelund Plantage.

B. Pissodes pini lever paa en lignende Maade som P. notatus, men vælger især ældre syge Fyrrestammer1 til at lægge Æg i. Æggene lægges gruppevis, og Larverne, hvis Gange efterhaanden bliver bredere, gnaver sig ud i forskellige Retninger, saaledes at man hyppig paa Indsiden af Barken faar en regelmæssig stjerneformig Gnavfigur (Tavle 15), med Stedet, hvor Æggene har været lagt, som Centrum. Puppelejet forholder sig enten ligesom hos Pissodes notatus, eller Larven danner hyppig en kort Gang ind i Veddet af lignende Udseende som Hylobius abietis'.

Nogen synderlig Skade vides dette Insekt ikke at have anrettet hverken som Larve eller som udviklet. Det er ret almindeligt her i Landet, findes f. Eks. jævnlig i Tisvilde Hegn osv.

3. Phloeophagus sculptus (= spadix).

En aflang, sort Snudebille med en kraftig Snude, der er lidt kortere end Forbrystet, som er oversaaet med fordybede Punkter. Lignende, men rækkevis ordnede, paa Vingedækkerne. Uden Skæl, sparsomt behaaret. Længde 4 mm2.

Larven lever i Naaletræsved, hvori den gnaver sine Gange, og som den kan beskadige stærkt. Her i Landet har Ingeniør P. VEDEL 3 gjort opmærksom paa dette Insekt, der efter hans Meddelelse (Dyrene er bestemt af afd. Dr. Meinert) har ødelagt Pæle i Havneværker baade paa Samsø (Molerne ved Maarup Havn Fig. 205*. Phloeophagus paa Vestsiden af Øens nordlige Del) og i Kalvesculptus. - 9/1. boderne ved København (Estakaderne S. for Langebro)". Ogsaa i Holland har den gjort Skade paa lignende Maade. I en Rapport om Pælekrebsen meddeles lejlighedsvis

1 Skal ogsaa være funden ynglende i Gran.

2 Denne Form og dens nærmeste Slægtninge, Rhyncolus o. a., staar Barkbillerne nær, fra hvilke de kun adskiller sig ved at besidde en Snude, der dog kan være stærkt forkortet. Nogle Arter gnaver sig, naar de skal lægge Æg, helt ind i Træet ligesom Barkbillerne.

3 Træs Fjender i Havvand. i: Teknisk Foren. Tidsskr. 31. Aug. 1907, S. 97. Ingeniør Vedel har yderligere været saa god at give mig nærmere Oplysninger.

4 Rapport der Commissie... betreffende ... Limnoria lignorum. i: Verhand. d. Akad. v. Wetenschappen te Amsterdam, Tweede Sectie, Deel I, Nr. 6, S.51 (1893).

Stammestykke af Fyr med Mærker efter et Gangsystem af Pissodes pini; Barken borttagen. Foroven til venstre ses en aflang Puppegrube i Veddets Overflade, til højre foroven og forneden ses Indgange til dybere liggende Puppelejer.

4/5.

UNIV

OF

4