Nr. 8-11 hører til de „Kortsnudede", der har en kort, bred Snude, hvis Antennefure ofte er reduceret.

1. Hylobius abietis1 („den Store brune Snudebille").

Denne i forstlig Henseende meget vigtige Form kendes let ved følgende Karakterer: den er sædvanlig större end nogen anden Snudebille, som Forstmanden kommer i Berøring med, i Reglen omtr. en halv Snes mm lang (Snuden ikke medregnet), mörkebrun med smaa gule Pletter,

som danner flere uregelmæssige, ufuldstændige Tværstriber paa Vingedækkerne; den har en kraftig 2-3 mm lang Snude, paa hvilken Følehornene er indled`dede nær ved Spidsen (mindre ends af Snudelængden fra Snudens Spids).

Fig. 196*. Hylobius abietis.
Gange forst.

3-4

Hylobius abietis varierer meget i Störrelse; ved Siden af Eksemplarer af fulde 13 mm Længde træffer man Eksemplarer paa knapt 9. Snuden, der bliver noget bredere henimod Spidsen, er ret skarpt afsat fra den øvrige Del af Hovedet, der næsten er kugleformig og dybt indsænket i Forbrystet. De ovenfor nævnte gule Pletter skyldes Grupper af korte gule Haar; ogsaa paa Dyrets øvrige Overflade ses saadanne Haar, men mere spredt. Overfladen er iøvrigt forsynet med en uregelmæssig, grov, grubet Skulptur; paa Vingedækkerne findes desuden Rækker af smaa Gruber („Punktrækker"). Paa Underranden af de ret kraftige Laar findes i Nærheden af den nederste Ende en afrundet Indbugtning, der er begrænset af en Torn; paa den nederste Ende af Skinnebenet en kraftig, indefter rettet, noget krummet Torn. Af Legemsform er Billen noget langstrakt, Vingedækkernes Skuldre ret fremtrædende (den har veludviklede Flyvevinger) 2. Puppen er forsynet med spredte, ret iöjnefaldende

1,Curculio pini" hos Ratzeburg.

" I Krophulen hos Hylobius abietis findes (i Tyskland og formodentlig ogsaa her i Landet) hyppig en mærkelig hermaphroditisk Rundorm, Allanto

Torne paa Hoved, Bryst og Bagkrop. Den hvide, krumme Larve (Fig. 186, S. 269) med brunt Hoved er næsten 2 cm lang.

tagen.

Fig. 197*. Tyk Granrod med Gange af Larven af Hylobius abietis; Barken bort-
Omtr. 1/2.

Fig. 198*. Tynd Granrod med dybe Render paa Overfladen af Vedlegemet som Følge af Gnav af samme Larve; foroven sidder Barken tilbage. Omtr. 2/3.

nema mirabile, en kort plump Form af omtr. 3 mm Længde; undertiden findes i hvert 3. eller 4. Eksemplar af Billen et eller flere Eksemplarer af Ormen. Snylternes Tilstedeværelse medfører, som det synes, at der udvikles et ringere Antal Æg i Værten (Ormen faar saaledes en beskeden Plads mellem de nyttige Dyr"), men lader ellers ikke til at genere denne videre (se LEUCKART i: Abhandl. d. math.-phys. Classe d. K. Sächs. Gesellsch. d. Wissensch. 13. Bd., 1887, S. 567 o. flg.).

Æggene lægges i Barken paa Rødderne af Stød af Naaletræer (Gran, Fyr, formodentlig ogsaa andre), som er fældede den forudgaaende Vinter, eller paa Rødderne af syge Naaletræer1. Insektet gnaver et Hul i Barken, saa dybt at Snuden sænkes ind til Öjnene, vender sig om og skyder Ægget ind deri. Æglægningen finder Sted hele Sommeren fra Maj til September. Larverne gnaver deres ret anselige, noget bugtede Gange, som hovedsagelig løber paa langs af Røddernes Retning, först i den indvendige Del af Barken alene, senere tillige i Overfladen af Splinten, paa hvilken man, naar Barken fjærnes, ser Furer, der er dybest, hvor Barken er tyndest; Gangene er fuldstoppede af „Ormemel", der, saa længe Larven gnaver i Barken alene, er mörkebrunt, senere lysere. Gnavet finder Sted ikke blot paa de tykke Rødder, men tillige paa de tyndere; jeg har set Rødder paa c. 1 cm Tykkelse gnavede af dem; paa saadanne bliver de dybe Vedfurer, naar Barken falder af, meget paafaldende, de tynde Rødders Vedmasse kan for den overvejende Del være fortæret, og den tilbageblivende Del faar et mærkeligt kantet Udseende (Fig. 198). Naar Larven er fuldvoksen, danner den sig en kort, 2-3 cm lang Gang ind i Veddet (Gangen ligger tæt under Overfladen, Fig. 199), sjældnere en blot lav Grube i Veddets Overflade. Larverne overvintrer, de mest fremskredne i den nævnte Gang for tidlig næste Foraar at forpuppe sig i den og snart efter, nogle allerede i Maj, at komme frem som Imagines, der samme Sommer deltager i Forplantningsarbejdet. Andre forpupper sig senere, og efterhaanden kommer der saa Sommeren igennem nye Biller frem, svarende til, at Eglægningen har fundet Sted det foregaaende Aar hele Sommeren igennem; de sidst fremkomne forplanter sig först det følgende Aar. („Generationen" er altsaa enten een- eller toaarig). Billerne dør ikke efter een Gang at have lagt Æg, men lever videre; man har lagttagelser over Eksemplarer, der som Imago levede indtil 31 Maaneder; og Æglægningen gentages2.

1 Smlgn. BORRIES i: Tidsskr. f. Skovvæsen 7. Bd., B, S. 3. Jeg har ogsaa selv fundet Larven af Hylobius abietis i Roden af levende syge Fyrre. Smlgn. angaaende det her meddelte v. OPPEN, Generationsverhältnisse des Hylobius abietis. i: Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 1885, S. 81 og 137, samt

2

Det udviklede Insekt, som er en temmelig træg Skabning, der kun i Parringstiden flyver, ernærer sig af Barken af yngre Naaletræer, Gran, Ædelgran, Fyr, Lærk: den sætter Snudespidsen ind imod Barken og afgnaver smaa runde pletformige Partier (et Par mm brede); paa meget tyndbarket Materiale gaar Gnavet helt ind til Splinten, paa lidt mere tyndbarket (den Bark, de gnaver, er iøvrigt aldrig meget tyk) gaar Gnavet ikke altid igennem; hyppig, især paa svagere Materiale, flyder Gnavpletterne sammen til större Pletter. Gnavet finder især Sted paa Stammen, mindre paa Grenene, aldrig paa Rødderne. Det er især unge Planter, 3-6aarige, der angribes, men dog ogsaa större Træer af indtil Mandshöjde; de sidste gnaves kun paa de øverste Dele, de andre over det hele.

Medens Hylobius abietis udelukkende yngler i Naaletræ, holder det udviklede Insekt sig med sit Gnav ikke til Naaletræerne alene, men kan ogsaa gnave Barken af unge Løvtræer, især Birk og Eg, og det undertiden i anseligt Omfang1. Jeg har hyppig set dette Gnav, især paa Birk, og Ophavsmanden er bleven bestemt konstateret. Der er nogle unge Birke her i Samlingen, som viser dette Gnav, der findes paa Grene af fra 112 til 6 mm Tykkelse. Gnavet gaar til Dels helt igennem Barken indtil Veddet, men til Dels er kun det overfladiske Barklag indtil Basten taget af; det sidstnævnte Gnav er vel ret betydningsløst, men det förste findes uheldigvis saa mange Steder (ogsaa paa de tykkere Grene), at Planterne delvis har et hvidspættet Udseende og sikkert har lidt meget ved Gnavet. Som Eksempel paa en saadan Optræden kan jeg nævne et stærkt Gnav i Sommeren 1905

FUCHS, Einiges ü. d. Lebensweise des Hylobius abietis. i: Naturwiss. Zeitschr. f. Land- u. Forstwirtsch. 10. Jhrg., 1912, S. 50.

1 Det er især ALTUM, som har fremhævet Betydningen af denne Billes Gnav paa Løvtræer. Se Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 12. Bd. S. 608 og 19. Bd. S. 641.

nat. Störrelse.

OF