temmelig korte Vingedækker, der har retvinklede Skuldre og er forsynede med Rækker af fordybede Punkter. Hovedet er sort, Vingedækker og Forbryst teglstensrøde. c. 8 mm lang. Flyvetid Maj-Juni.

Denne Form, der er almindelig her i Landet, lever især paa Hassel, men ogsaa paa forskellige andre Buske og Løvtræer.

Æggene lægges i sammenrullede Blade, som Insektet behandler paa følgende Maade: Bladpladen gennemskæres tværsover fra den ene Rand af indtil et lille Stykke paa den anden Side af Midtribben; Snittet ligger i Nærheden af Stilken. Den saaledes næsten helt løsgnavede, men endnu vedhængende Del af Bladet, som bliver blødere, slappere end den var i Forvejen, sammenfoldes paa langs, omtrent efter Midtribben (dog ikke under noget skarpt Knæk), og rulles sammen fra Spidsen af; ved den nederste Ende af Rullen böjes Bladranden indefter, og Rullen lukkes paa denne Maade til forneden. Naar man vikler en nylig dannet Rulle op, finder man Æggene (eet eller et Par Stykker) inderst i Rullen, ved Bladets Spids; Larverne æder sig Gange gennem de sammenviklede Bladdele, der længe holder sig friske. Udviklingen varer et Par Maaneder; Larven forpupper sig inde i Rullen.

Fig. 188*. Blad af Hassel, sammenrullet af Apoderus coryli. — Omtrent nat. Störr.

2. Rhynchites.

Hos Arterne af denne Slægt er Snuden længere end hos Apoderus, om end dens Længde ikke er stor i Sammenligning med hvad man finder hos mange andre Snudebiller. Der er ikke nogen saadan halsagtig Indsnöring mellem Hoved og Forbryst som hos Apoderus. Vingedækkerne ligner i Form dennes.

a. Rh. betulæ.

En lille glinsende sort Bille, 4 mm lang1. Den træffes almindelig i Maj-Juni, især paa Birk og El (sjældnere paa andre

1 Hannen adskiller sig fra Hunnen ved sine meget tykke Baglaar (Fig. 189).

Løvtræer), hvis Blade den skærer paa den Maade, at den först gnaver Bladpladen igennem fra den ene Rand indtil Midtribben og dernæst fra den anden Rand til Midtribben, som skaanes. Snittene lægges i större eller mindre Afstand fra Bladstilken. Det løsgnavede Parti sammenrulles og hænger ned som en Lok fra den resterende Del af Bladet (se Frisen S. 189). Der lægges 2-4 Æg i hver Rulle; hvert Æg anbringes i en lille lommeagtig Hulhed, som Insektet gnaver ind under Bladets Overhud. Larverne lever af Bladet og opholder sig et Par Maaneder i Rullen; naar de er fuldvoksne, gaar de ned paa Jorden, danner sig en lille Hule og forpupper sig heri; det udviklede Insekt forlader Puppehuden det følgende

1

Foraar.

Fig. 189*. Rhynchites betulæ. 8/1.

De to Snit, som Insektet skærer i Bladet, er ikke ens; det ene (det kan snart være det i den höjre, snart det i den venstre Side af Bladet) begynder ikke langt fra Bladstilken og ligner et S, der omtrent ligger i Bladets Længderetning; det andet gaar mere tværs over den paagældende Bladhælvte og gör sluttelig en skarp Böjning för det kommer ind til Midtribben, som det naaer lidt nærmere ved Bladstilken end det andet Snit, saaledes at den løsskaarne Bladdel ikke hænger fast ved Bladribben alene men ved en Stribe Bladplade. Den Side af Bladpladen, der afskæres ved S-Snittet, rulles först sammen og omvikles derefter med den anden. Hele Dannelsen er höjst kunstfærdig1. Dyret er omtr. 1 Time om at forfærdige en Rulle.

En meget udførlig og omhyggelig Fremstilling af denne Snudebilles Arbejde findes i: DEBEY, Beitr. z. Lebens- u. Entwickelungsgesch. d. Rüsselkäfer aus d. Fam. d. Attelabiden. Erste Abth. Der Trichterwickler, Rhynchites Betulae. Bonn 1846. I denne lille Bog bliver Sagen ogsaa underkastet en matematisk Behandling af en professionel Matematiker, som yderligere godtgör, hvor overordentlig formaalstjenlig Snudebillens Arbejde udføres.

b. Rh. betuleti el. alni.

Metalglinsende blaa, violet eller grön, temmelig plump, lidt længere (6-8 mm lang) og betydelig sværere end Rh. betulæ. Vingedækkerne tilsammen omtrent saa

brede som lange1. Den lever paa for

skellige Løvtræer den og dens Ruller ses f. Eks. jævnlig paa Bøg hvis Blade den i Maj-Juni ruller sammen. Rullen dannes sædvanlig af 2-flere hele Blade, der sidder paa eet Skud (eller paa to nærsiddende), sjældnere af et enkelt Blad; for at göre Bladene slappe gnaver Dyret ind i Skuddet, hvorpaa Bladene sidder, L eller i Bladstilkene. Medens denne Bille her i Landet ikke spiller nogen Rolle, gör den i sydligere Lande, hvor den vikler Vinstokkens Blade sammen, ofte betydelig Skade (,,Rebenstecher").

3. Attelabus curculionides.

I den almindelige Legemsform og i Störrelse (c. 6 mm) ligner denne Bille en hel Del Rh. alni, men Forbryst og Vingedækker

Fig. 192*. Attelabus curculionides. 4-5 Gange forst.

1

Hannen (ikke, som Ratzeburg angiver, Hunnen) udmærker sig ved at besidde en fremefter rettet Torn paa hver Side af Forbrystet (Fig. 191).

Idet höjre og venstre Halvdel af Bladet lægges sammen langs Midtribben, er Forholdet det (se Fig. 193), at en Strimmel nærmest Midtribben af den Halvdel, som bliver den indre i Rullen, ikke som Resten lægges tæt op til den anden Halvdel, men staar under en ret Vinkel ud fra den og lægges i talrige smaa

Fig. 193*. A Blad af Quercus sessiliflora med en Bladrulle dannet af Attelabus curculionides. B en lignende Bladrulle, løsnet fra den øvrige Bladplade, oprullet og udbredt. Begge lidt forst. Rullen er tæt sammenviklet og ser ret lille ud, men løser man den op, viser det sig, at det er et stort Bladstykke, der er benyttet. Ret hyppig paa Eg.

4. Apion fuscirostre.

Sl. Apion omfatter en uhyre Mængde smaa Snudebiller alene i Danmark har man adskilt 71 Arter1

Den i Overskriften nævnte brunsorte Art, der er omtrent 3 mm lang (Snuden medregnet)1, lever som Larve i Gyvelfrø, som den udgnaver paa den i Fig. 195 viste karakteristiske Maade: det flade Frø bliver oftest ligesom skaaret ud fra den ene Side, saa at der bliver en Halvring tilbage. Jeg har fundet enkelte Larver og mange Pupper og unge Imagines af denne Art i Frø af Dansk Gyvel paa en Ekskursion i Jylland i September 1919.

Den overvintrer altsaa aabenbart som Imago og lægger formodentlig næste Aar Æg i de unge Bælge. Arten er almindelig i Jylland. Om dens praktiske Betydning se nedenfor ved Bruchus villosus.

2. Gruppe. Knæhornede (Gonatoceri).

Følehornet har et forlænget Grundled, Skaftet, der under en Vinkel er forbundet med den øvrige Del af Følehornet og er indleddet ved den forreste Ende af en Rende paa Siden af Snuden, hvori Skaftet kan lægges ned (se Fig. 202-203, S. 283).

Af de i det følgende omhandlede Snudebiller hører Nr. 1-7 til de „Langsnudede", der sædvanlig har en veludviklet, langstrakt Snude, hvorpaa Antenneskaftet ligger i en veludviklet Fure. Hos Nr. 1-4 dækker Vingedækkerne hele Bagkroppen, hos 5-7 er et Endeparti ubedækket.

1 Nærmere Beskrivelse i den i Anm. 1 S. 273 anf. Bog.

2 Bestemmelsen af Arten er bekræftet af Hr. Cand. jur. Victor Hansen. Jeg har ogsaa i Sept. 1905 faaet den i Gyvelbælge fra Skærbæk Pileplantage (Jylland).

Se den i Anm. 1 S. 273 anf. Bog S. 265.