6. Fam. Smældere (Elaterida).

Særlig karakteristisk for Smælderne, der i Legemsform meget minder om Pragtbillerne, er Udviklingen af det ejendommelige Springapparat: Forbrystet, som er langt, fladtrykt og meget bevægelig hængselagtig forbundet med Mellembrystet, bærer bagtil, mellem Benene, en anselig bagud rettet Torn, og fortil paa Undersiden af Mellembrystet findes en dyb Grube. Naar Dyret retter Forbrystet opad, hviler Enden af Tornen paa den forreste

h

ข

Fig. 153*. Smælder, gennemskaaren paa langs i Midtlinien. Skematiseret. f Forbryst, g Grube, h Hoved, Torn, v Vingedække.

'g

Rand af denne Grube, og naar det derefter med Kraft böjer sig sammen imod Undersiden, svipper Tornen pludselig af og farer ind i Gruben. Sker dette, naar Dyret ligger paa Ryggen, er Følgen, at den bageste Del af det hvælvede Forbryst samt den forreste, ligeledes hvælvede Del af Vingedækkerne slaar imod Underlaget, og Dyret farer i Vejret; ligger det paa Bugen med tiltrukne Ben, slaar Hovedet og Spidsen af Bagkroppen imod Underlaget og Virkningen er den samme1. Af andre Karakterer kan nævnes, at Følehornene er savtakkede eller (hos Hannen) kamformige; Öjnene er mindre end hos Pragtbillerne, og Fødderne mangler disses brede Saaler. Det er mest mörkfarvede, undertiden metalglinsende Former. Larverne (der minder om den bekendte „Melorm") er langstrakte Dyr, omtrent lige tykke i hele deres Længde, næsten cylindriske eller noget fladtrykte, sædvanlig brune eller gule af Farve med

1 Det angives almindelig, at Smælderne kun springer, naar de ligger paa Ryggen; allerede Steenstrup har med Rette fremhævet det urigtige i denne Angivelse.

Tavle 12. Bøgestamme, c. 100 Aar, Stykke af Overfladen. Til höjre og til venstre er Barken urørt, paa Midten er den tagen af, saaledes at Gangene af Chrysobothris affinis er bleven aabnede; imellem Gangene sidder den inderste Del af Barken tilbage paa Vedoverfladen. Ved h har man skaaret ind i Veddet og blottet en Larve; hele Hulen ligger aaben, forneden ses Indgangsaabningen. Udfor h' ses 3 Aabninger til Vedhuler; den længst til venstre er delvis aabnet, saa at man ser Bagenden af Larven i den. Ved h" og h" Indgangsaabninger til andre Huler (ikke aabnede). Ved h"" en delvis aabnet Hule. - 8/8.

temmelig fast Hudskelet. De er forsynede med veludviklede Ben; Kæber og Underlæbe er sammenvoksede til en anselig Plade paa Hovedets Underside. Öjne kan være til Stede eller mangle. Legemet ender bagtil med et stort Led, hvis Bagrand er udstyret med Torne i regelmæssig Ordning (forskellig hos de forskellige Arter); paa Undersiden af dette Led sidder Gattet paa en lille fremstaaende Tut (det sidste, 10., Bagkropsled).

De udviklede Smældere er dels Dyr, der færdes frit paa Planter, dels lever de mere skjult; deres Føde er vegetabilsk.

Larverne træffes under Mos i Træstød, i Jorden osv.; de lever dels af Planteføde, dels af Rov. Mærkelig er den lange Udviklingstid; den nedenfor nævnte temmelig lille Agriotes lineatus har en 4-5aarig Generation.

Med Hensyn til den forstlige Betydning mærkes følgende. Det udviklede Insekt optræder undertiden skadeligt ved at begnave de yngste Skud af Eg og af Rødgran, saaledes at de visner eller knækker af. Af större Betydning er Larvernes Gnav. De fleste af dem er ganske vist fuldkommen uskadelige; men til Gengæld er der visse Arter, som anretter stor Skade. Almindelig i Jorden paa vore Marker er saaledes Larven af Agriotes lineatus1, der gör enorm Skade ved at begnave de underjordiske bløde Dele af alle Slags Kulturplanter. Larven er 1/2-2 cm lang, tynd, gul,

glat; Endeleddet er simpelt torn formig tilspidset (uden andre Torne) og har foroven ved Grunden to smaa mörke fordybede Pletter. I forstlig Henseende er det af Interesse, at denne og andre Smælderlarver gnaver sig ind i spirende Frø baade af Løv- og Naaletræer; store Besaaninger kan paa denne Maade ødelægges.

Eksempelvis kan jeg anføre, at jeg i 1891 fik en Del spirende Bog fra Odsherred Distrikt, som var udgnavede af Larven af Smælderen Athous hæmorrhoidalis (hvis 9. Bagkropsled er afbildet i Fig. 156); Larven af en nærstaaende Art, A. vittatus, gjorde i 1916 megen Skade i Rillesaaninger (i gammel Skov) paa Vemmetofte ved at udgnave Frøene; samme Sted havde man Aaret forud faaet en Bøgesaaning paa gammel Agermark ødelagt af (ubestemte) Smælderlarver; i Maj 1893 gennemgnavede Larver af Agriotes lineatus og af en anden Smælder 1/3 af de udsaaede Agern paa et jydsk Distrikt. Ogsaa ved at begnave Rødderne paa unge Planter kan de anrette Skade.

Virksomme Midder til Bekæmpelse af denne Skade kan for Tiden ikke angives.

7. Fam. Præstebiller (Clerida)1.

Følehornene er hos Cleriderne sædvanlig mere eller mindre fortykkede henimod Spidsen. Hovedet er af samme Bredde som Forbrystet, der er afrundet paa Siderne. Larverne, som har veludviklede Ben, er hos alle vore Arter udmærkede ved, at de paa Endeleddet af Bagkroppen bærer en fast chitiniseret Plade med to stive opad og bagud rettede Torne, og paa anden og tredie Brystrings Overside er der et Par smaa chitiniserede Plader paa hver. Baade Imagines og Larverne er Rovinsekter.

Det er en stor Familie af overvejende tropiske Biller, til Dels med brogede Farver; her i Landet er der kun faa Arter, af hvilke den mest iöjnefaldende er

1 KEMNER, Våra Clerider, deras lefnadssätt och larver. i: Entom. Tidsskr. 34. Årg. 1913, S. 191.