4. Aphodier (Aphodius).

Aphodierne er mindre Biller af omtrent halvcylindrisk Legemsform. Overlæben og Kindbakkerne er, i Modsætning til hvad man almindelig finder hos Billerne, bløde og hindeagtige (dog er Kindbakkerne ved Grunden faste og haarde); de er dækkede af

det brede Hoveds fremstaaende Forrand. Det er mörkfarvede Dyr med røde, brune eller sorte Vingedækker. Larverne (Fig. 138) kendes paa, at der foran og bagved Gattet, som er en Tværspalte ovenpaa Bagenden, findes en af en Fure begrænset, lidt fastere Plade i Huden (Fig.133 D); Kindbakkerne er tandede 1.

Baade som udviklede Insekter og som Larver lever Aphodierne i henliggende Gødning, f. Eks. i Kokasser og Hestegødning; de forekommer meget almindelig og

i et Antal forskellige Arter her i Landet. De lægger ikke, som adskillige andre Torbister, hvis Larver lever af Gødning, Æggene nede i Jorden, men anbringer dem simpelthen i Gødningen. Larverne er ofte bleven forvekslede med unge Oldenborrelarver og nævnes af den Grund her; de er iøvrigt ganske uskadelige.

5. Skarnbasser (Geotrupes).

Skarnbasserne er större eller middelstore Biller af plump, kort Legemsform, stærkt hvælvede paa Oversiden, sædvanlig blaa eller blaasorte af Farve. Hvert af Öjnene er fuldstændig delt i to, et øverste og et nederste, saaledes at der altsaa er fire sammensatte Öjne til Stede. Kraftige Graveben; Forskinnebenene stærkt tandede paa den udvendige Rand, Mellem- og Bagskinnebenene tykke og kantede. Overlæbe og Kindbakker faste som sædvanlig. - Larven kendes let paa, at tredie Par Ben er saa overordentlig korte, næppe længere end Grundleddet af andet

1

Spiraklerne er i Form meget afvigende fra Oldenborrelarvernes, men for at se dem tydelig maa man undersøge dem mikroskopisk (se Fig. 116, S. 196).

A hen

Fig. 140*. A Larve af en Skarnbasse. Nedenunder 3 ses det lille bageste Ben. Foran det forreste Ben ses den ret store Kæbepalpe. B. Bagenden set fra Oversiden. ved dobbelt Störr., B 1/1.

Par, samt ved at Gattet (der er en Tværspalte) ligger i et ejendommeligt fastere, foldet Hudparti, der i Form minder om et Vaabenskjold.

Han og Hun graver i Forening Rør (indtil 1/2 m dybe, noget bugtede) ned i Jorden, og fylder den nederste Halvdel med Pattedyrgødning; i hvert Rør lægges eet Eg i en lille Hulning tæt ved den nederste Ende. Ofte graves Røret under en henliggende Gødningmasse, men man kan ogsaa se Dyrene slæbe af Sted med Gødningsklumper. Larven ernærer sig af Gødningsmassen, hvori Ægget var anbragt1. Ogsaa disse ganske uskadelige Larver forveksles ikke sjælden med Oldenborrelarver; de kan komme til Syne, naar man plöjer eller graver, undertiden i ikke ringe Antal.

I Mistbænke, i brugt Bark i Garverier, i Kompostdynger, Dynger af Gadeskarn, raaddent Savsmuld ved Savværker finder man jævnlig Larven af den bekendte Næsehornsbille (Oryctes nasicornis), der bliver betydelig större end Oldenborrelarven, som den ligner en Del, men fra hvilken

FABRE, Souvenirs Entomol. 5. sér., 1897, S. 183 ff.

den kendes ved sine kortere Ben, tandede Kindbakker og ved at mangle de to parallelle Tornrækker paa Undersiden af Bagkropsenden. Den er ganske uskadelig. Foruden paa de anførte Steder kan den, men sjælden, træffes i Skoven i formuldede Egestød, i hule Træer (men ikke i formuldede Naaletræer)1.

6. Kamhornede Torbister (Lucanini).

De Former, der hører til denne Gruppe af Torbister, udmærker sig ved, at Følehornets Grundled er meget langt og under en Vinkel forbundet med den øvrige Del, samt ved at Bladene paa Enden af Følehornet er mere tandagtige. - Larvernes Bagkropsled har ikke de dybe Tværrynker paa Oversiden, som er karakteristiske for andre

Til

Fig. 142. Larve af Bøghjorten (Dorcus pa-
rallelepipedus). Lidt over 2 Gange forst.
höjre Bagenden alene, set bagfra. Omtr. 3/1.

Torbistlarver; Gattet er en Længdespalte med en Plade paa hver
Side (Fig. 142, den lille Figur til höjre). De lever i dødt Ved.

a. Bøghjorten (Dorcus parallelepipedus).

Denne c. 22 cm lange, noget fladtrykte Bille er helt sort af Farve; Overfladen er fint grubet. Hovedet er bredt, bredest hos Hannen, hvor det er næsten ligesaa bredt som Forbrystet. Kindbakkerne er temmelig store og fremstrakte, lidt större hos Hannen end hos Hunnen. Larven lever i Veddet af forskellige Løvtræer, hyppig f. Eks. i Bøg; den træffes dels 1 Se Arch. f. Naturg. 82. Jhrg. 1916, Abt. A, 5. Heft, S. 148.

i Stubbe, dels i døde Vedpartier af gamle levende Træer, f. Eks. Dyrehavsbøge, hvis Undergang den vistnok ofte fremskynder. Gangene er vide, labyrintiske Rør, der findes stoppede med „Ormemel" (Ekskrementerne).

b. Eghjorten (Lucanus cervus).

Dette anselige, velbekendte, men temmelig sjældne Insekt er nær beslægtet med Bøghjorten, fra hvilken det adskiller sig ved sin betydeligere Störrelse, sin brune Farve samt især ved den

enorme Udvikling, som Kindbakkerne har hos Hannen1, hvis Hoved har den dertil svarende overordentlige Bredde; hos Hunnen er Hoved og Kindbakker udviklede omtrent som hos Bøghjorten. Larverne skal især leve i gamle trøskede Ege, men kan ogsaa træffes i Bøgestød ".

c. Valsehjorten (Sinodendron cylindricum).

Under lignende Forhold som Bøghjortens Larve og ofte sammen med den forekommer Larven af den lille Valsehjort. Det udviklede Insekt er omtrent 1/2 cm langt, glinsende sort af Farve, cylindrisk, med en groft grubet Overflade; Hannen er forsynet med en ganske lignende opadrettet Udvækst paa Hovedet som Næsehornsbillens Han, ligesom ogsaa Forbrystet har en lignende Udhuling som hos denne; Hunnen har kun Spor af begge Dele. Larven ligner næsten ganske Bøghjortens, men bliver naturligvis ikke saa stor. Valsehjorten er ligesom Bøghjorten et meget almindeligt Insekt.

5. Fam. Pragtbiller (Buprestida).

Pragtbillerne (Fig. 145) er sædvanlig aflange, bagtil noget tilspidsede Dyr; Oversiden er flad, Undersiden ofte hvælvet. Hovedet bærer ualmindelig store Öjne og savtakkede Følehorn; det er kort og slutter sig nöje til Forbrystet, ligesom dette til Grunden af Vingedækkerne. Bagvingerne er ikke som hos andre Biller omböjede i Spidsen. Benene er korte, paa Undersiden af Fødderne er der brede filtede Saaler. Det er Dyr, der ofte er forsynede med glimrende Metalfarver. Larverne (Fig. 146) er hvidlige, langstrakte, mangler Lemmer og Öjne. Hovedet er dybt indskedet i det omfangsrige, fladtrykte Forbryst, der sædvanlig er langt bredere end den smalle, undertiden næsten haleagtige Bagkrop; anden og tredie Brystring gör Overgangen mellem begge. Saaledes er den sædvanlige Type; Dyret varierer meget i Störrelse; Kindbakkerne er hos smaa Hanner uforholdsmæssig smaa.

1

2 Larven afviger fra Dorcus-Larven bl. a. ved sit forholdsvis större Hoved og ved at Gatleddet er stærkere haaret.

8 Valsehjortens Larve har paa 1. Brystring fortil paa hver Side lige ved Hovedet en kort, stump, fremefter rettet Torn, som mangler hos Bøghjortens Larve.