Baden, at der var Bøge paa indtil 80-100 Aar, som var gnavede saa stærkt paa Rødderne af disse Larver, at Træerne havde et sygeligt Udseende (de fine Rødder afædt, Barken af de grovere skrællet af); og en Nykultur paa disse Steder var næsten umulig.

I störst Antal er denne Oldenborre-Art optraadt her i Landet i Vendsyssel. Navnlig var den Stamme, der optræder de Aar, der ender med 2 og 7, en Tid meget talrig, medens den nu er slaaet næsten helt ud: I en Gruppe Sogne i Vendsyssel blev der i 1897 samlet godt 52000, i 1902 godt 302 000, altsaa en stærk Stigning, men derefter i 1907 42000, og i 1912 kun 380 π. Ved Siden heraf leverede den Stamme, der optræder i Aarstallene 1 og 6, i 1901 c. 6000 Oldenborrer, i 1906 13 000 #, i 1911 8000, havde altsaa först været mindre talrig end den anden, men havde holdt sig bedre og var sluttelig langt talrigere. Fra de sidste Aar foreligger ingen Data; Indsamlingen synes at være ophørt.

Hvad dens naturlige Fjender angaar kan nævnes, at jeg i Skove i Vendsyssel saavel 1902 som 1907 om Efteraaret fandt talrige døde Eksemplarer af denne Art (Imago) dræbt af Botrytis tenella. - En russisk Forf. meddeler et Tilfælde, hvor der i stor Udstrækning optraadte Fluelarver (Microphthalma, en Dexiin) i Larver af denne Art (af 21 Larver var 18 inficerede med Fluelarver); en anden russisk Forf. meddeler, at han ved et stort Angreb af Melolontha hippocastani fandt 10% angrebne af Microphthalma og 10% af Botrytis tenella 1.

Med Hensyn til Bekæmpelsen vil der kunne henvises til, hvad der er meddelt for vulgaris' Vedkommende.

Under ovenstaaende Betegnelse sammenfatter vi et Antal mindre Torbister, som staar de ægte Oldenborrer nær, men som adskiller sig ved at mangle Halegriffel, og ved at der kun er tre

1 Se Zoolog. Centralbl. 1901, S. 71 og 513.

Blade i Antennekøllen. Larverne ligner i höj Grad Oldenborrelarverne baade i Udseende og i Levemaade: de lever i Jorden og

4

af Rødder og har lignende Kind

bakker osv. som de andre. Den Skade, de gör, er vel langtfra saa stor som den Oldenborrelarven anretter; men den er ingenlunde uden Betydning.

a. St.-Hans-Oldenborren

(Rhizotrogus solstitialis).

Lys brunliggul af Farve, med lange strittende lyse Haar, der er stærkest udviklede paa Brystet. Ligner i Legemsform i det hele Oldenborren, c. 16 mm lang. Den findes hist og her rundt Fig. 132. Rhizotrogus Fallénii, J. c. 3/1. omkring i Landet. Som udviklet Insekt æder den Bladene af forskellige Løvtræer. Flyvetiden er Juni-Juli, Hannen sværmer om Aftenen. Larven, der næsten ganske ligner yngre Oldenborrelarver, lever paa samme Maade som disse1. Arten synes at have en toaarig Generation.

A

B

C

D

Fig. 133*. A. Larven af Melolontha vulgaris set fra Bagenden. /1. B. Do. af Phyllopertha horticola. /1. C. Do. af Serica brunnea. 8/1. D. Do. af Aphodius. 14/1.

1 Ogsaa Rh. solstitialis er hjemsøgt af snyltende Fluelarver og, som det synes, i större Omfang end Oldenborren, i al Fald har man fundet flere forskellige Arter hos den og en af dem i anseligt Antal (BRAUER, Zwei Parasiten d. Rh. solstit. aus der Ordnung d. Dipt. i: Sitzungsber. d. math.-naturwiss. Cl. d. Akad. Wien 88. Bd. 1. Abth. S. 865, Jhrg. 1883).

b. Hedeoldenborren (Rh. Fallénii el. ochraceus).

Ligner næsten ganske St.-Hans-Oldenborren, fra hvilken den adskiller sig ved sine mörkere Vingedækker1. Flyvetiden er JuniJuli. Den træffes i Hedeegne, særlig i Jylland, hvor dens Larve undertiden gör følelig Skade".

c. Natoldenborren (Serica brunnea).

Aflang, næsten cylindrisk, med lange tynde Ben, rødlig lysebrun, skaldet, ligesom bedugget. Alle Kløerne „spaltede "3. c. 10 mm lang. Flyvetid JuliAugust; sværmer om Natten. Træffes især paa Sandjord. I Varde Hedeplantage gik i 1886 mange Tusinde 1-3aarige Rødgranplanter ud som Følge af Gnav paa Rødderne, der skyldtes Larverne af denne Art1.

I en Have i Holte gjorde samme Larver i 1922 Skade paa Jordbær og andre urteagtige Planter ved at afgnave Rødderne i ret betydeligt Omfang.

4/1.

1 Endvidere bemærkes, at det sidste, ubedækkede Bagkropsleds Rygside er mere kornet og stærkere haaret hos solstitialis end hos Fallénii.

2 Larven af Rhizotrogus Fallénii (solstitialis-Larven har jeg ikke set) ligner særdeles meget Oldenborrelarver i 2. Aar, men adskilles bl. a. let fra Oldenborrelarven ved følgende: Paa Undersiden af Bagkroppen findes hos begge en Gruppe korte stivę brune Börster og midt i denne en dobbelt Længderække af korte Smaatorne. Denne dobbelte Længderække strækker sig hos Oldenborrelarven et godt Stykke ud i det skaldede Parti foran Börstegruppen, medens den hos Rh.Larven er indskrænket til denne (smlgn. Fig. 131 A og B).

Hos Melolontha og Rhizotrogus er de lange krumme Kløer forsynede med en kort Torn i Nærheden af Basis; denne Torn er hos Serica bleven stærkt udviklet, selve Klospidsen derimod forkortet; heraf kommer det, at Kløerne faar Udseende af at være kløvede i Spidsen.

4 Larven af S. brunnea kendes let fra Larverne af de andre her omtalte oldenborreagtige Dyr ved at Gattet ligner et Y med en lang Nedstreg, og ved at der nedenunder Gattet er en regelmæssig Buelinie af korte Torne (Fig. 133 C). Den har ogsaa i Modsætning til de andre et lille sort Öje paa hver Side af Hovedet (efter SCHIØDTE, Naturh. Tidsskr. 2. R. 9. Bd., mangler Öjne hos alle Torbistlarver med Undt. af den ikke her omtalte Slægt Trox; der maa altsaa ogsaa göres en Undtagelse for Sericas Vedkommende).

d. Gaasebillen (Phyllopertha horticola).

Legemsform noget mere kort end hos de foregaaende. Hoved og Forbryst blaat eller grönt, metalglinsende, Vingedækker sædvanlig gulbrune. Kløerne lange, den udvendige Klo paa For- og Mellemben spaltet i Spidsen, de andre simple. Omtr. 10 mm lang. Flyvetid Juni Juli. Gaasebillen, der er almindelig her i Landet, er et Dagdyr, der sværmer i Solskin; den æder Blade af Løvtræer, f. Eks. Hassel, Frugttræer, og gör undertiden paa denne

Fig. 136*. Euchlora Frischii. Begge c. 5/2.

Maade ikke ringe Skade i Haver. Larven1 har jeg flere Gange faaet sendt med Angivelse om, at den havde gjort Skade paa Marker, ligesom den ogsaa kan optræde i Planteskoler 2; den synes ikke at spille nogen ganske ubetydelig Rolle som Skadedyr.

e. Klitoldenborren (Euchlora Frischii).

Ligner i höj Grad Gaasebillen, fra hvilken den altid kan skælnes ved, at der hos Gaasebillen tæt indenfor Forbrystets Bagrand og parallelt med denne findes en fin skarp Fure, som mangler hos Klitoldenborren. Hoved og Forbryst sædvanlig grönt

1 Larven kendes fra Melolontha- og Rhizotrogus-Larven bl. a. ved at Gattet er en simpel Tværspalte med en lige afskaaren øverste Læbe, medens Gattet hos hine oventil er dækket af en trekantet Lap (smlgn. Fig. 133, A og B).

2 FRITZ, Hedeselsk. Tidsskr. 1887, S. 142.

med Metalglans, Vingedækkerne brune, hyppig med et grönt Skær. Mere hvælvet end Gaasebillen og noget större, c. 14 mm lang. Især i Sandegne1.

3. Guldbasser (Cetonia).

Disse velbekendte, stærkt metalglinsende, ofte pragtfuldt grönne, oventil noget fladtrykte Biller udmærker sig især ved, at Vingedækkerne fortil paa Sideranden har en Indbugtning, som sætter Dyret i Stand til at flyve med sammenklappede Vingedækker, idet Flyvevingerne stikker

Fig. 138.
Henved 2 Gange forst.

ud gennem den nævnte Bugt; naar Flugten begynder, skydes Flyvevingerne frem, uden at Vingedækkerne aabnes. Guldbasserne lever af udflydt Saft eller gnaver paa Blade og Blomster, hvorved de undertiden kan komme til at göre Skade i Haver; det er Dagdyr, der flyver i Solskinnet. Larverne (Fig. 137) kendes let fra Oldenborre-Larven ved det særdeles lille Hoved, der bærer korte, flertandede Kindbakker, og ved de meget korte Ben; Bagenden af Kroppen er stærkt opsvulmet, Gattet er en simpel Tværspalte. De lever i trøskede Træstød, Myretuer o. desl.; för Forpupningen danner de sig en oval Cocon af sammenklæbede Jorddele, smaa Træstumper, Naale o. desl. Guldbasserne er forstlig set fuldkommen uskadelige Dyr, og naar de nævnes her, er det kun, fordi Larverne træffes saa hyppig i Skoven paa de nævnte Steder og undertiden er bleven forvekslede med Oldenborrelarver.

1 I 1894 modtog jeg fra Forstraad Fr. Bang et Par Larver af denne Art sammen med et Par Oldenborrelarver samt Meddelelse om, at disse Larver i flere Aar havde gjort Skade i Planteskoler i Lyngby Skov under FrederiksværkTisvilde Distrikt. Larven ligner meget Phyloperthas men bliver större (om andre Forskelle se SCHIØDTE i: Naturh. Tidsskr. 3. R. 9. Bd. S. 304 ff.)

2 Hvis yderste Led ikke er kloformigt som hos Oldenborrelarven.