Page images
PDF
EPUB

næste Juni. Som Imago lever den almindelig 2-3 Aar, ja kan endog leve 4 Aar1.

Til de mindre Former af Løbebiller hører Arterne af Sl. Harpalus. Vi nævner denne Slægt her, fordi det i al Fald om en enkelt Art, H. ruficornis, er paavist, at den undertiden fortærer Frø i Saabede. I Saabede, der var dækkede med Brædder,

udgnavede Billerne (Imago) Frøene; Angrebet er iagttaget baade ved Løv- og Naaletræsfrø, og man har umiddelbart set Dyret gnavende, saa at lagttagelsen er fuldkommen sikker. Da den paagældende Art er meget almindelig her i Landet, er det höjst sandsynligt, at den ogsaa ved Lejlighed optræder paa lignende Maade hos os. Det er saa meget sandsynligere, som samme Art ogsaa her i Landet er optraadt som Planteæder; den gjorde i 1916 flere Steder paa Sjælland Skade ved at æde i modne Jordbær. NÖRDLINGER anfører en Række Tilfælde, i hvilke det er iagttaget, at forskellige Løbebiller (HarpalusArter og andre) har været i Færd med at spise Planteføde (Frø).

[graphic]

Fig. 113*.

Harpalus ruficornis. c. 3/1.

Medens de nævnte Løbebiller alle kun lejlighedsvis er Planteædere, skal det nævnes, at der er en Art her i Landet, Zabrus gibbus, der baade som Larve og Imago gör Skade paa Kornet og som er „obligat" Planteæder.

2. Fam. Rovbiller (Staphylinida).

Karakteristisk for denne Familie er især de forkortede Vingedækker, der i Reglen kun bedækker en ringe Del af Dyrets Overside; under Vingedækkerne ligger de ret veludviklede Bagvinger stærkt sammenlagte. Som Følge af Vingedækkernes Korthed er Oversiden af Bagkroppen ret fast (medens den hos Billerne i Alm. i sin störste Udstrækning er temmelig blød). - Larverne 1 BURGESS & COLLINS, The Calosoma Beetle (Calosoma sycophanta) in New England. U. S. Dep. Agric. Bull. Nr. 251. Wash. 1915.

2 Den er 12 cm lang, sort med en fin Beklædning af gule Haar paa Vingedækkerne, Følehorn og Ben røde.

' CZECH, Laufkäfer als Schädlinge im Walde. i: Centralbl. f. d. Gesammte Forstwesen 4. Jhrg. 1878. S. 371.

* Lebensweise v. Forstkerfen oder Nachträge zu Ratzeburgs Forstinsekten. 2. Aufl. 1880. S. 1.

Boas: Forstzoologi. 2. Udg.

13

(Fig. 112) ligner meget Løbebillernes; men de har kun een, ubevægelig, Klo paa hver Fod (medens Løbebillelarverne har een eller to bevægelige Kløer), Kindbakkerne er seglformige uden Tænder (medens Løbebillelarverne har en stor tandformig Udvækst), Halenokkerne er bevægelige, toleddede, og Gatleddet (det sidste Bagkropsled) er langt og tyndt.

Rovbillerne er en meget talrig Familie, der mest bestaar af mindre Former. De træffes under nedfaldent Løv, under Bark, i Myretuer, i Svampe, Aadsler, Gødning osv. og lever dels af de Smaadyr, de kan finde paa saadanne Steder, dels af døde organiske Stoffer saaledes lyder i al Fald den almindelige Angivelse1. Larverne, som er livlige Dyr, træffes paa lignende Steder; de lever af Rov (andre Insekter, Insektlarver, Regnorme m. m.) og kan i Fangenskab opfødes med raat Kød.

[ocr errors]

I forstlig Henseende frembyder Rovbillerne kun meget ringe Interesse. Der foreligger vel Angivelser fra ældre Tid om, at de har fortæret skadelige Sommerfuglelarver; men dette har aabenbart ikke nogen videre Betydning. Endvidere kan det nævnes, at Larverne (og Imagines) af forskellige smaa Rovbiller lever i Barkbillernes Gange, hvor de efter Sigende ernærer sig af Barkbillelarverne 3.

3. Fam. Aadselbiller (Silphida).

Af denne Familie er der kun Anledning til at omtale Slægten

[merged small][merged small][ocr errors][merged small]

Silpha.

[graphic]

Det er ovale Biller (Fig.115), sædvanlig af 1-2 cm Længde; Forbrystet er bredt, pladeformig udbredt til Siderne, Hovedet lille, ikke videre fremstaaende, Følehornene kølleformige eller i det mindste fortykkede ud imod Spidsen; Vingedækkerne, som er forsynede med fremtrædende Længderibber, skjuler hele Bagkroppen; Farven er sædvanlig sort. Larverne (Fig. 114) minder En enkelt lille myrelignende Rovbille gör Skade i Væksthuse i Nordamerika ved at fortære Violer, Blomsterne. (CHITTENDEN, The Violet Rove-Beetle. Bull. Nr. 264. U. S. Dep. Agricult.)

1

S. 692.

[ocr errors]
[merged small][ocr errors]

Smlgn. HJ. SYLVÉN i Skogsvårdsfören. Tidsskr. 1916
Visse Rovbillelarver (Quedius), som lever i Gede-

om Løbebillernes, men afviger bl. a. ved at de i Reglen er kortere, ved at Fødderne kun har een Klo, og ved at Munddelene er smaa, lidet fremtrædende, Kindbakkerne korte; det er mörkfarvede, hyppig flade, bænkebiderlignende Dyr.

Silpherne ernærer sig sædvanlig baade som udviklede Insekter og som Larver af Aadsler samt af Snegle og Regnorme; Larverne af visse Arter æder undertiden ogsaa Blade og kan derved i enkelte Aar komme til at göre betydelig Skade paa de unge Planter paa Runkelroemarker. Enkelte Silpher optræder som Insektædere; dette er Tilfældet med en Art, der lever i vore Skove, nemlig:

Silpha quadripunctata.

Den kendes let fra andre Silpher, ved at Forbrystet og Vingedækkerne er gule; paa hvert Vingedække er der to smaa runde sorte Pletter, og midt paa Forbrystet een stor sort Plet. Denne Silpha fører som udviklet Insekt et lignende Liv som de för omtalte Calosomer; den gaar op i Træerne og fortærer de derværende bladædende Larver; jeg har selv for en Del Aar tilbage set den i Virksomhed ved et större Angreb af Maalerlarver paa Eg i Nærheden af København, og andenstedsfra foreligger lignende Angivelser.

[graphic]

Fig. 115*. Silpha quadripunc

[merged small][ocr errors][merged small]

4. Fam. Torbister (Scarabaeida el. Lamellicornia). Karakteristisk for Torbisterne er især Følehornenes Udvikling: de yderste (tre eller flere) Følehornsled er hvert trukket ud i et lille Blad; Bladene danner sammenlagte en Kølle (Bladkølle). Öjet har en mer eller mindre dyb Indbugtning i sin Forrand.

hamsereder, fortærer ikke, som man har troet, Gedehamsernes Larver, men sandsynligvis disses Ekskrementer og andre organiske Levninger (se ROUGET, Coléopt. paras. d. Vespides. i: Mém. Acad. Dijon, Sect. d. Scienc., Années 1872-73, S. 219 ff.) Noget lignende gælder mulig en Del af de Rovbillelarver, der træffes under Bark.

Forbenene er indrettede til Gravning: Skinnebenet er fladt, sammentrykt, med en Række tornagtige Udvækster paa sin ydre Rand; Forbrystet er stort. Torbisterne er i det hele plumpe Dyr, ofte har de livlige Farver (Metalglans osv.), hyppig er Hannerne forsynede med Udvækster paa Hoved og Forbryst, med særlige Udviklinger af Kindbakker og Følehorn osv., som Hunnen mangler. Larverne er trinde, pølseformig krummede, tyndhudede, svagt behaarede, hvidlige, kun Hovedet mörkere og fast chitiniseret.

[graphic][graphic][graphic][merged small][merged small][merged small]

Fig. 116*. Spirakel af en Aphodius-Larve, stærkt forstörret. Fig. 117. Spirakel af Bøghjortens Larve; ved Siden af den udførte Figur en Omridstegning af samme. s Sipladen, h det egentlige Aandehul. 40-50 Gange forst. Fig. 118. Spirakel af en Oldenborre-Larve. Bogstaverne som i foregaaende Figur. Omtr. 40 Gange forst.

Bagkroppen er stor, Bryst- og Bagkropsringene sædvanlig med fremtrædende Folder. Benene er ret veludviklede. Öjne mangler sædvanlig.

Torbisterne er en talrig Familie, der omslutter en Mængde store eller paa anden Maade udmærkede Former. Som udviklede Insekter lever de af Blade, Blomster, udflydende Plantesafter o. desl., eller de er Gødningsædere. Larverne, der, som ogsaa deres Ydre antyder, altid lever skjult (i Jorden, i Træstubbe etc.), ernærer sig af Rødder, dødt Ved, Gødning o. desl.; de er langsomme, ligger i Reglen paa Siden (paa Grund af Legemets Krumning), hvorvel i al Fald nogle af dem kan rette Kroppen ud og vandre af Sted paa Benene.

En særlig Betragtning fortjener Aandehullerne (Spiraklerne) hos Torbistlarverne. Paa hver Side af Dyret udmunder Aanderørene med ni korte Tværstammer (paa 1. Brystring og paa de 8 förste Bagkropsringe); disse Tværstammer staar dog ikke som hos de fleste andre Insekter i vid aaben Forbindelse med Omverdenen, men er hver lukket ved en i Reglen nyreformig Chitinplade (Fig. 116-118), som bæres

[merged small][merged small][ocr errors][merged small]

Fig. 119*. Tværsnit af et Spirakel af en Oldenborre-Larve. b Bindevæv under Huden, bj Chitinbjælke, c den tykke, bløde, ufarvede Chitinhinde (paa de Steder, hvor c er tegnet skraveret, er den brunfarvet og fast), h det egentlige Aandehul, o Overhud, s Siplade, t Aanderørsstamme, t' Aanderørsgrene. Stærkt forstörret.

af Chitinbjælker, der udspringer fra Aanderørets Væg (Fig. 119); denne Chitinplade, Sipladen, er gennemboret af talrige særdeles fine Aabninger, gennem hvilke Luften passerer ind og ud. Ved siden af Sipladen ligger det egentlige Aandehul som en sammenklemt, lukket Spalte.

1. Oldenborrer (Melolontha).

Af denne Slægt har vi her i Landet to nærstaaende Arter, den Almindelige Oldenborre (M. vulgaris) og den Sortrandede Oldenborre (M. hippocastani).

Fælles for disse to Arter er det, at Hannerne har en stor Følehornskølle, bestaaende af syv aflange Blade; hos Hunnerne er samme Kølle meget mindre og bestaar kun af seks Blade (hos de fleste andre Torbister bestaar den kun af tre). Karakteristisk for Oldenborrerne er ogsaa Haletappen, en nedefter rettet tapformig Forlængelse af det bageste Bagkropsled (ovenover den spalteformige Kloakaabning). Hos begge Arter er endvidere Vingedækkerne kastanjebrune, ofte ligesom melede, d. v. s. forsynede med talrige korte hvide Haar; hyppigst er dog disse Haar sparsommere og mindre fremtrædende, og Vingedækkerne er da temmelig blanke1. Bagkroppen er sort med en Række store tre

1 Forskellen mellem Individerne i denne Henseende skyldes dels den Omstændighed, at Behaaringen er kraftigere hos nogle end hos andre, dels en forskellig Grad af Afgnidning. Hos et foreliggende Individ, som er kommet ud

« PreviousContinue »