OVEDTRÆKKENE af Insekternes almindelige Naturhistorie forudsættes bekendt og skal ikke her fremstilles1. Kun et Par Udtryk, som hyppig bruges i det følgende, og hvis Betydning mulig ikke kendes af enhver, skal her forklares.

Der tales saaledes om, at et Insekt har en eenaarig eller en fleraarig Generation. Ved at et Insekt har en eenaarig Generation forstaas, at der gaar eet Aar fra at det aflægges som Æg og til at det selv forplanter sig. Mange Insekter frembyder dette Forhold. En 2-, 3- eller 4aarig Generation betyder, at det paagældende Insekt er henholdsvis 2, 3 eller 4 Aar om at udvikle sig fra Æg til effektiv Könsmodenhed. Adskillige, især större Insekter, har en saadan fleraarig Generation. Paa den anden Side er der mange smaa Insekter, som har flere Generationer om Aaret.

Almindeligvis dør et Insekt, naar det har forplantet sig een Gang, saaledes at dets hele Levetid svarer til Generationen" (eenaarig osv.); dog behøver dette ikke at være Tilfældet, adskillige Insekter lever videre efter at have forplantet sig een Gang og forplanter sig senere igen.

Ved et Insekts Flyvetid forstaas den Tid paa Aaret, da Forplantningen foregaar; mange, f. Eks. mange Biller, flyver kun, eller næsten kun, i Forplantningstiden.

Imago (Flertal: Imagines) er Betegnelsen for det fuldt udviklede Insekt.

1

1. Orden. Biller (Coleoptera).

Fuldstændig Forvandling. Bidende Munddele. Forvingerne tykke Vingedækker.

Fig. 108*. Bille med Bagvingerne udstrakt (Rhynchites betula).

Med Hensyn til Billernes økonomiske Betydning, da beror Skaden, de gör, i nogle Tilfælde paa Larvens Gnav, i andre Tilfælde paa Imagos; sjælden gör begge følelig Skade.

1. Fam. Løbebiller (Carabidae).

Løbebillerne er slanke, i Reglen mörkfarvede Dyr med traadformige Følehorn og langstrakte, tynde Ben1. Ogsaa Larverne (Fig. 111-112) er slanke, hyppig mörkfarvede, med forholdsvis lange Ben, der sædvanlig hvert bærer to Kløer (medens andre Billelarver kun plejer at have een Klo); de har en Gruppe (6) Punktöjne paa hver Side af Hovedet; deres Kindbakker er lange og slanke; fra det næstbageste (9.) Bagkropsled udspringer et Par kortere eller længere, sædvanlig ubevægelige, torn formige Udvækster (Halenokker).

1 Fælles for Løbebillerne er det, at Kæbernes Yderflig er to leddet (ellers er den næsten altid uleddet).

De fleste Løbebiller er baade som udviklede Dyr og som Larver livlige, omstrejfende Rovdyr, ja Løbebillerne maa vel siges at være den egentlige Rovdyrtypus mellem Billerne. Ikke desto mindre er der enkelte Former, som enten til Stadighed eller dog lejlighedsvis lever af Planteføde.

Fig. 109*. En stor Løbebille, Procrustes coriaceus. Den mangler Bagvinger; Vingedækkerne er fortil uden Skuldre. - 1/1. Fig. 110*. Calosoma sycophanta. Har Bagvinger; Skuldre paa Vingedækkerne.

4/3.

Forstlig Interesse frembyder disse Dyr kun i meget ringe Grad. Som Dyr, der gaar paa Rov efter Insekter, regnes de til de nyttige"; om de udretter noget synderligt, er dog ganske tvivlsomt.

I de forstzoologiske Haandbøger plejer man særlig at opføre Slægten Calosoma. Vingedækkerne er hos Arterne af denne Slægt brede fortil med et fremtrædende ydre forreste Hjörne, meget bredere end Forbrystet; Bagvingerne er til Stede (medens disse hos mange andre Løbebiller mangler). I Modsætning til andre större Løbebiller, der plejer at holde sig til Jorden, gaar baade Calosomerne og deres Larver op i Træerne og fortærer f. Eks. de derværende Sommerfuglelarver. Ved större Larveangreb kan man undertiden træffe disse ellers ikke almindelige Dyr, f. Eks. den store C. sycophanta, i temmelig stort Antal fraadsende i den rigelige Føde, der bydes dem uden at dog denne deres Virksomhed afsætter noget kendeligt Spor. Jeg har saaledes engang paa en Rejse

i Tyskland haft Lejlighed til ved et stort Angreb af Egens Processionsspinder (som vi ikke har her i Landet) at træffe en Mængde Sycophanter paa de afløvede Ege, som vrimlede med Spinderlarverne.

Den nævnte Art, Calosoma sycophanta, har man i de senere Decennier i stor Stil (flere Tusind Eksemplarer) indført i Nordamerika i det Haab derigennem at faa et Middel til Bekæmpelse af Liparis dispar o. a., og den er aabenbart bleven fuldkommen akklimatiseret; om den

Fig. 111. Larve af en Calosoma, set ovenfra. Omtr. /1.
Fig. 112. Larve af en Rovbille, Ocypus olens, set ovenfra.

Omtr. /1.

vil faa nogen Betydning som Bekæmper af Sommerfuglelarverne er endnu usikkert. Artens Levemaade stiller sig som følger. Æggene, som har en Længde af c. 5 mm og en Bredde af c. 21/2 mm, lægges i Jorden i Juni eller Juli og er c. 5 Dage om at udvikle sig til Larve; Livet som aktiv ædende Larve varer kun 14 Dage, saa graver den sig ned i Jorden, hvor den danner sig en Puppehule indtil nogle og tyve cm under Overfladen og forpupper sig, og efter et Puppeliv af c. 14 Dage, altsaa ved Slutningen af Sommeren, bliver Dyret til Imago, men forbliver som saadan nede i Jorden (smlgn. Oldenborrerne) til næste Aars Juni, kommer da frem, parrer sig og lægger Æg; efter at have været fremme c. 50 Dage graver Imago sig atter ned i Jorden og kommer frem igen.