Page images
PDF
EPUB

lige, temmelig langt, Spidsen af Overnæbbet krogformig omböjet. Farven hovedsagelig sort. Ligesom Hejren ruger den selskabelig - men rigtignok i langt större Selskaber paa Træer i Nær

heden af Fersk- eller Saltvand. Det er en for Fiskerierne særdeles skadelig Fugl, der nu ikke mere yngler her i Landet, idet den er bukket under for de Forfølgelser, den har været Genstand for. I tidligere Tider har der været Skarvekolonier med talrige Reder mange Steder her i Landet. Paa en Ø i Horsens Fjord var der saaledes en Skarvekoloni, hvor der fra 1827 til 1845 blev skudt 10,648 Stykker, gennemsnitlig aarlig 560, enkelte Aar over 1300 Individer, og hvor der engang blev fældet en Ask, i hvilken der var ikke mindre end 45 Reder. Paa Bognæs fandtes en anden bekendt Skarvekoloni, som man søgte at udrydde 1860, i hvilket Aar man dræbte 597 Par; to Aar senere vendte Skarven alligevel tilbage til samme Sted1. Men i 1895 angives det af COLLIN, at den synes at have forladt alle sine Ynglepladser her i Landet. Skarven gör ikke blot Skade paa Fiskerierne, men de Træer, hvori den yngler, bliver bladløse og toptörre, vel navnlig paa Grund af Fuglens flydende Ekskrementer.

serne

[ocr errors]

I de sidste Decennier vistnok omtrent fra Slutningen af Halvfemkommer der Tusinder af Aalekrager hertil nordfra sidst i August og slaar sig ned paa Smaaøerne og Holmene Ø. f. Samsø, hvor de bliver til Slutningen af Marts og gør stor Skade ved at sønderrive Fiskernes Redskaber og fortære Fangsten. Ogsaa ved Ebeltoft, Norsminde, Bogense og Endelave optræder de3. Der er nu sat Præmier paa Ødelæggelsen af dem; i 1917 blev der f. Eks. betalt Præmier for 152 Aalekrager, i 1918 for 191, i 1919 for 1374.

2. Hættemaagen (Larus ridibundus).

Hættemaagen er en mindre Maageart med et forholdsvis tyndt Næb; de længste Svingfjer er hvide med sort Spids og sorte Rande. Hovedet er om Sommeren brunsort (deraf Navnet HætteKJÆRBØLLING, Skandinav. Fugle, 2. Udg., S. 708-9. Af Skarvekolonien paa Bognæs har FRITZ givet en livlig Skildring i Tidsskr. f. pop. Fremst. 2. R. 2. Bd. S. 45.

1

2

Faun. og biol. Meddelelser om Danske Fugle (1895) S. 114.

- I D. Jagtt. 7. Aarg. S. 6 (1890) siges det dog, at den yngler paa Skareklit. I Sverrig og andre nordlige Lande er „Klipper og Skær" (ikke Træer) dens sædvanlige Ynglested (NILSSON).

Nationaltidende / 1904.

[blocks in formation]

maage), om Vinteren hvidt. — Hos den unge Fugl om Vinteren efter at den er født om Sommeren, og endnu hele næste Sommer, er Spidsen af Halen forsynet med et sort Tværbaand, og der er endnu en Del af de brunlige Unge-Fjer paa Ryggen; efter Fældningen om Efteraaret, naar Fuglen altsaa er i sit andet Leveaar, bliver Halen helt hvid og de brune Pletter forsvinder.

De fleste Lande, hvor den optræder, er det en Ferskvandsmaage, der yngler ved Indsøer, men hos os yngler den desuden i stor Udstrækning paa Holme i vore Fjorde, f. Eks. i Limfjorden, mange Steder i Tusindvis. Det er en Trækfugl, der efter de ældre Angivelser overvintrer i Syd-Europa og Nord-Afrika, hvilket ogsaa nyere Undersøgelser af „ringede" Fugle bekræfter1; men mange overvintrer længere mod Nord, saaledes en Mængde paa Genfersøen, og i de sidste 3 Decennier overvintrer ogsaa talrige Hættemaager i Nord-Europa, ved eller i de store Byer, hvor Befolkningen morer sig med at fodre dem, saaledes i stor Mængde paa Søerne" i København, hvor de i ældre Tid ikke var at træffe om Vinteren.

Med Hensyn til Hættemaagens Føde anføres følgende. En engelsk Undersøgelse af 100 Eksemplarer af Hættemaagen fra forskellige Steder og til forskellige Aarstider gav det Resultat, at 42% indeholdt Regnorme, 41 % Smælder- eller Stankelbenslarver, 15 % Løbebiller, 1 % Agersnegle (30 Stk.), kun 9 % Fisk, 14 % Havre. Insekter tager de naturligvis især om Sommeren; foruden de allerede nævnte kan anføres Oldenborrer, Skarnbasser, Træbukkelarver m. m., som er funden af andre Undersøgere 5. De piller dem ikke blot op paa Markerne, f. Eks. efter Ploven, men fanger ogsaa Insekter i Luften, saaledes Oldenborrer og flyvende Myrer, som man har set dem fange höjt til Vejrs og

1 Se FR. V. LUCANUS, Der Zug der Vögel Europas nach den Ergebnissen des Ringversuchs. i: Sitzungsb. d. Gesellsch. naturforsch. Freunde 1919 S. 170 ff. Se ogsaa den nedenfor S. 185 Anm. anførte Afh. af MORTENSEN.

2 Se FOREL i Bull. de la Soc. Vaudoise d. Scienc. natur. 5. Ser. Vol. 41 (1905) S. 17 og Vol. 46 (1910) S. 19.

3 Se en Artikel (uden Forf.-Navn): Food Habits of the Black-Headed Gull. i: Journal of the Board of Agriculture Vol. 14 (1907-8) S. 410.

I 60 Maager (Hættemaager og Stormmaager), som G. FOG-Petersen undersøgte, fandt han i 80 % „Regnormerester i Spiserør og Mave, og ofte fandtes der indtil et halvt Hundrede hele Orme i en enkelt Mave foruden talrige Rester af halvt eller helt fordöjede Regnorme". Se „Politiken" 21 1910.

Se f. Eks. ALEX. SCHMIDT, Die Lachmöve. i: Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 20. Jhrg. (1888) S. 612-15 og 22. Jhrg. (1890) S. 148–50.

senere fundet i Tusindvis i deres Spiserør. Af andre Dyr, de tager, kan nævnes Mus, Sandorme m. m.

Nogen större økonomisk Betydning har denne Fugl næppe. Som Oldenborre-Æder og Fortærer af Smælder- og Stankelbenslarver er den jo „nyttig“, ligesom man har Indtægt af den ved at samle dens Æg. Til Gengæld fortærer den en Del Sæd, Kirsebær m. m. og kan vel ogsaa göre Skade ved at fortære Fiskeunger, ligesom den ved at forjage andre Fugle, særlig Vadefugle, fra deres Ynglepladser og besætte disse, paa en beklagelig Maade kan forringe vor Fuglefauna.

Stormmaagen (Larus canus) er större end Hættemaagen og mangler den sorte Hætte. Særlig karakteristisk er det, at de to forreste (yderste) Svingfjer hos den voksne Fugl er sorte med en stor hvid Plet indenfor Spidsen. Mellemfoden 5 cm lang1. Trækker i al Fald delvis bort om Vinteren 2.

Denne Maage, der i stor Mængde lever her i Landet, hvor den yngler paa Smaaøer, træffes jævnlig paa Markerne, hvor den fortærer Regnorme, Insekter, Mus m. m. Nilsson bemærker, at han ogsaa har fundet talrige Sædekorn i Spiserør og Kro hos Eksemplarer, der om Foraaret havde besøgt nylig tilsaaede Marker.

[ocr errors]

Nedenfor, ved Lophyrus rufus, er givet en Meddelelse om hvorledes Maager" (Arten uangiven) har taget Masser af Lophyrer, der sværmede i Luften. Prof. C. V. Prytz har meddelt mig, at han d. 17. Juli 1921 i Stensby Skov (Petersgaard) saa 20—30 Maager strygende henover en 10aarig Bøgekultur midt inde i Skoven; Toppene af Bøgene var bladløse og i al Fald delvis besat med Larver af Phalera bucephala, som Maagerne aabenbart var paa Jagt efter og tog i Forbifarten. I disse Tilfælde optraadte Maagerne altsaa som forstlige „Nytte "dyr.

1

Havmaagen (L. argentatus) ligner Stormmaagen, men er betydelig större (Mellemfoden 61 cm).

2 Efter H. CHR. C. Mortensen, Mærkede Maager. i: Dansk Ornithol. Foren. Tidsskr. 16, 1922, er danske mærkede Stormmaager truffet om Vinteren ved „Kanalen", ikke sydligere.

INSEKTER.

« PreviousContinue »