og at alle dens Blodkar er skrumpede ind; dette gælder vel for de mere overfladiske Dele, men i Takkens Indre holder Blodkarrene sig i al Fald længe1. Det förste Par Takker, som Hjorten bærer, er ugrenede; de kaldes Spidser og Dyret Spidshjort (Spidsbuk). De senere Takker bliver i Reglen grenede; en Hjort med to „Ender" paa hver Tak kaldes en Gaffelhjort. Naar der er tre Ender paa hver Tak, kaldes Dyret Seksender; er der fire, kaldes den Otteender osv. Er der et större Antal Ender paa den ene Tak end paa den anden, anvendes en ejendommelig Betegnelsesmaade; Dyret kaldes f. Eks. „ulige Tiender", naar der er fem Ender paa den ene Tak og et ringere Antal paa den anden: Antallet af Ender paa den Tak, der har det störste Antal, fordobles. Takkerne hos det unge Dyr er svage i Sammenligning med dem, der udvikles i dets kraftigste Alder. Hos gamle Dyr kan de igen blive svagere. Vore Hjorte fælder, i Modsætning til de fleste andre Pattedyr, Haar to Gange om Aaret, om Foraaret og om Efteraaret. Sommerdragten bestaar af tyndere Haar af en anden Farve end den langt fyldigere Vinterdragt, der bestaar af tykke, skøre Haar. 1. Raadyret (Cervus capreolus el. Capreolus capræa)3. nævnes: 1 Se LILLJEBORG, Sveriges och Norges Ryggradsdjur. I. Däggdjuren. S. 782. Om Takkernes Fældning og Nydannelse se: LIEBERKÜHN: Ü. d. Abfall d. Geweihe. i: Arch. f. Anat., Physiol. etc. Jhrg. 1861. S. 748-59. KÖLLIKER, Die normale Resorption d. Knochengewebes. Leipzig 1873. S. 60-61. CH. ROBIN & HERMANN, Mém. s. 1. générat. et régénerat. de l'os d. cornes caduques et persistantes d. Ruminants. i: Journal de l'Anat. et de la Physiol. 18. année. S. 205-65. En populær Afhandling, „Lidt om Horn og Takker", findes i Tidsskrift f. popul. Fremstill. af Naturvid. 4. Række 4. Bd. S. 345-366. 2 Det er Dækhaarene, Talen her er om. Uldhaar hvorved man hos Pattedyrene forstaar finere, tyndere, ofte bølgende Haar, som er skjulte af Dækhaarene mangler ikke (som det undertiden angives) hos Hjortene; de er til Stede baade i Sommer- og Vinterdragt, men er rigtignok meget fine og uanselige. Hjortenes Dækhaar udmærker sig iøvrigt ved at Barken kun er et ganske tyndt Lag udenpaa den meget store Marv (deraf de tykke Vinterhaars store Skørhed hos Raavildtet, hvor Barklaget er overordentlig tyndt); de fine Uldhaar kan derimod være ganske marvløse. F. v. RAESFELD, Das Rehwild. Berlin 1906 (righoldig Monografi). En i flere Henseender læseværdig Artikel om Raavildtet findes i Dansk Jagttidende 10. Bd. S. 171, 189 og 11. Bd. S. 8, 26, 44. Halen er rudimentær: en kort, behaaret Udvækst ovenover Gattet (rager ikke frem over de omgivende Haar)'. „Taaregruber" mangler (smlgn. Krondyret). Den tynde Sommerdragt er rødbrun, meget afvigende fra den graabrune Vinterdragt. Spejlet er hvidligt. Lammene er hvidplettede i de förste to Maaneder. Kort efter at Bukkelammet er født (i Maj eller Juni3), begynder Rosenstokken at dannes; Udviklingen skrider hurtig frem, og i November-December I sjældne Tilfælde kan Raavildtet besidde en tydelig Hale. Se f. Eks. NITSCHE i Tharander Forstl. Jahrb. 33. Bd. S. 145. * Haarfældningen finder hos Raavildtet Sted i April-Maj og i Sept.-Oktober (Dansk Jagtt. 10. Bd. S. 189). * Allerede i den sidste Halvdel af April kan man træffe nyfødte Raalam, og der foreligger her fra Landet endog troværdige Angivelser om nyfødte Raalam set i Februar Maaned. 4 Angaaende Raavildtets Opsats, navnlig den förste og anden, smlgn. JOSEPH, Die Gehörnbildung d. Rehbockes. i: Monatschr. f. d. Forst- u. Jagdwesen 19. Jahrg. 1875 S. 304-13 (sml. ogsaa samme Bind S. 329-33). Endvidere NITSCHE i Tharand. Forstl. Jahrb. 33. Bd. S. 56 ff. Fig. 6. Fig. 7. Fig. 8. , sandsynligvis 2 Aar 1 Maaned gl. (skudt i Slutn. af Juni). 3. Opsats. k Rosenkrans, m MellemAlle tre Figurer c. 1/4. kæbeben, n Næseben, o Overkæbeben, r Rosenstok. Maaned (altsaa naar Bukken er 1/2 Aar gl.) finder man, naar Huden er fjernet, at der paa Pandebenene sidder (i al Fald hos mange Bukkelam) to anselige cylindriske Udvækster, c. 4 cm lange, hvis större nederste Parti er den færdigdannede Rosenstok, medens det noget tilspidsede og lidt ujævne Endeparti, der uden nogensomhelst Grænse gaar over i Rosenstokken, er den förste, endnu ufejede Tak (hvis Bast er stærkt haaret). I Dec.-Jan. 1 1 1 Her anføres nogle enkelte Data: 1. Hoved købt 12/12 95, den ene Tak fejet. 2. 21/12 95, Fejning begyndt. 3. 4/1 96, Takker renfejede. 4. 27/1 96, begyndende Fejning. 5. / 96, begge Takker fejede. fejes den lille Tak, der sædvanlig kun opnaar en Længde af c. 1 cm1, og fældes straks efter. Den mangler enhver Antydning til en Rosenkrans; paa Overfladen er den lidt knudret. Paa Grund af sin ringe Udvikling er den, selv efter at være fejet, næsten skjult af Rosenstokkens lange Haar (Fig. 4). Saaledes forholder altsaa Raavildtets förste Opsats sig. Hos nogle Individer forsinkes Udviklingen, saaledes at Fejningen först finder Sted i Februar eller senere 3. Efter at den omtalte rudimentære Opsats er fældet, vokser den anden Opsats frem i de følgende Maaneder og fejes i MajJuni, altsaa naar Dyret er et Aar gl. Det er enten et Par kortere eller længere Spidser, eller Gafler eller en svag Seksender; det er aldeles ikke Reglen, at denne Opsats der tidligere opfattedes som den förste, Dyret bar er et Par Spidser, maaske er det endog det mindre almindelige; i al Fald er baade Gafler og Seksendere hyppige. Denne Opsats er vel svagere end Opsatsen hos Bukke, der er et eller to Aar ældre, men i mange Tilfælde dog ingenlunde i og for sig svag (smlgn. Fig. 7 og 9A). Rosenkransene kan være meget vel udviklede, Takkerne kan have en ret stærkt perlet Overflade. Men i andre Tilfælde er den svag, med svage Rosenkranse; og er Takken ugrenet (Spids), kan dens Længde synke ned til nogle faa Centimeter, i hvilket Tilfælde Rosenkransen kun er antydet. Er der tre Ender til Stede, er de to øverste vistnok altid korte (Fig. 7). Efter at denne Opsats er fældet i November-December Maaned, udvikles den tredie Opsats. Denne er i Reglen en kraftig Seksender med tre veludviklede Ender paa hver Tak. Allerede denne Opsats, der fejes, naar Dyret er henved 2 Aar gammelt, er, efter det foreliggende Materiale at dömme, saa kraftig udviklet, som Takkerne overhovedet bliver det hos Raadyret. At denne tredie Opsats hos nogle Individer er svagt udviklet, er ikke andet end hvad der ogsaa gælder for senere Opsatser. 1 Længden varierer efter JOSEPH (anf. St. S. 310) mellem 0.5 og 2.7 cm. 'I Landbohöjskolens Samling findes Hovedskaller af tre Bukkelam, skudte den 6.-7. Jan. 1888. Af disse bærer den ene to ufejede Takker, den anden to fejede, den tredie bærer een fejet Tak, men har nylig fældet den anden. Et Hoved, købt i frisk Tilstand den 25. Jan. 96, bærer to smaa, svage Rosenstokke; hos en saadan „Svækling" kommer maaske den förste Opsats slet ikke til Udvikling. 4 Hos en Gaffelbuk, der er skudt i Juni, og hvis Alder utvivlsomt (se Angivelserne nedenfor om Tænderne hos Raavildtet) er c. 1 Aar gl., støder Rosenkransene endog sammen midt paa Hovedet. |