Dansk forstzoologi |
What people are saying - Write a review
We haven't found any reviews in the usual places.
Other editions - View all
Common terms and phrases
almindelig altsaa angives Angreb Antal Barken begynder betydelig Betydning Biller Blade bliver brede brune Bøg baade danner derimod døde Eksemplarer endog enkelte Fald fandt findes flere Form forskellige fortærer foruden Foraaret frem Fugle fundet Føde følgende först Galler Gange ganske givet Gnav Gran Grene Grund gaar helt holder Hovedet Huller hvide hyppig idet indtil Insekter især Jorden kendelig Knopper kort Landet lang langt Larven ledes lever ligesom ligger lignende lille lægger Længde Meddelelse Mængde Maade nogle næsten Naale ofte Oldenborrer Omtr omtrent optræder Overfladen Planter Pletter Puppen Rede ringe Rødder Rødgran senere Side sidste Skade Skoven skrællet Skud Smlgn smaa sort Spætterne Stammen Steder stort Stykke stærkt större synes sædvanlig særlig saadanne saaledes talrige Tidsskr Tilfælde Toppen Træ Træer Træet træffes tykke tynde undersøgte undertiden unge videre Vingerne Vinteren visse vistnok vore væsentlig yngler Ædelgran ældre ødelægge
Popular passages
Page 148 - Here he remains, with motionless body, and feasts upon the choicest species from the host of insects within easy reach. * * * In making each girdle they work around the trunk, and from below upwards, but they may begin a new girdle below an old one. They make but few holes each day, and after completing two or three remain over the spot for some little time, and as the clear fresh sap exudes and trickles down the bark they place their bill against the dependent drop and suck it in with evident relish...
Page 148 - ... remain over the spot for some little time, and as the clear fresh sap exudes and trickles down the bark they place their bill against the dependent drop and suck it in with evident relish — a habit which has doubtless given rise to the more appropriate than elegant term sapsucker, by which they are commonly known in some parts of the country. I have several times watched this performance at a distance of less than 10 feet, and all the details of the process were distinctly seen, the bird looking...
Page 59 - Længde, fra hvilke skranliggende mindre Gange fore ned til dens Bolig, som bestaaer af to smaa Huler, den ene til Forraadskammer, den anden til Leiested for hele Familien, og ved denne sidste er igjen et eget lille Rum for Ureenligheden'), hvilken de aldrig lægge paa det egentlige Leiested. En saadan Bolig er gjerne fra en halv til een Alen under Jordskorpen, mm man seer ingen derfra eller fra Gangen opkastet Jord.
Page 438 - Bark saa ud, som den var gul, den ene Larve sad ved Siden af den anden, og de hang i saadanne Mængder paa Grenene, at man ikke saa Naalene; man troede at høre en Sandregn, hvad der skyldtes de nedfaldende Ekskrementer. Man kunde ikke gaa gennem Distriktet uden at faa Larver i Hundredevis paa Ryggen.
Page 328 - De Træer, som H. piniperda benytter til at yngle i, er stedse fældede eller syge Træer: Træer, som er angrebne af Svamp, eller som har lidt ved at være bleven lysstillede osv. I sunde Træer yngler den ikke. Den gor i det hele ikke synderlig megen Skade i vore Skove ved sin Ynglevirksomhed.
Page 149 - Enkelte af Hullerne var saa store, at Fuglen kunde faa Plads indenfor, og den iagttoges ofte siddende her og titte ud.
Page 438 - Dag efter Dag bevægede Skarerne sig saaledes fra Skovens Indre den sikre Død i Møde, alle druknede, ingen vendte om. I de faa Dage, da Vandringen var stærkest, saa Bækken ud, som om den var levende . . .; de paa den modsatte Side liggende Fyrreskove slap for at blive angrebne.
Page 422 - Anzahl von ihnen besitzt mehrere, in verschiedenen Jahren abgestorbene, l bis 5 m lange Wipfel. Sie haben dann wieder einen neuen Wipfel getrieben. Die Fichten sehen aus wie Kollerbiische, aus denen oft meterlang die diirren Wipfel in die Hohe rågen.
Page 614 - ... Aabning nedefter; Hulens øverste Væg poses opefter og bliver til den store fremstaaende Galle; Aabningen spærres ved fine Haar, der vokser frem paa dens Rand. Larven ernærer sig af Cellerne paa Gallens indvendige Side1.
Page 75 - Dels fundne paa Steder, hvor det sikkert vides, at der ingen Egern lever, eller inde i Tømmerstabler, hvor Egern ikke kunde færdes, saaledes at det er givet, at Arbejdet her maa skyldes Mus.
Bibliographic information
| Title | Dansk forstzoologi |
| Author | Johan Erik Vesti Boas |
| Edition | 2 |
| Publisher | Gyldendalske boghandel, 1924 |
| Original from | the University of Michigan |
| Digitized | 5 Feb 2008 |
| Length | 761 pages |
| Export Citation | BiBTeX EndNote RefMan |