NORMANNERNE. AF JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP. FORSTE BIND: INDLEDNING I NORMANNERTIDEN. KJØBENHAVN. FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. I. COHENS BOGTRYKKERI. 1876. INDLEDNING I NORMANNERTIDEN. AF JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP. KJØBENHAVN. FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. I. COHENS BOGTRYKKERI. 1876. Idet FORORD. jeg udsender nærværende første Række af Studier over Normannernes Historie, deres Love og Kultur indser jeg Nødvendigheden af at medgive den et Forord. Ved Undersøgelser over den anglo-normanniske Rets Historie og ved et Forsøg paa om muligt at fremstille den Lovgivning, som gjaldt i Danmark før Provinslovene, vakte adskillige Punkter af Normannernes Virksomhed min Opmærksomhed, og det forekom mig, at der var saa Meget at rette i den almindelige Opfattelse af Vikingetiden, at man for at komme til sand Forstaaelse af den Retsorden, Normannerne havde medført til de erobrede Lande eller antaget i disse, og den Kultur, de havde udbredt over Evropa, maatte undergive deres Historie en ny Prøvelse fra Grunden af. Ét Punkt havde særligt været mig paafaldende. Depping har en Gang sagt, at Normannerne saa hurtigt glemte deres nordiske Sæder i de nye Omgivelser, at det var som om de ved at sejle over Havet havde passeret Lethe. Den i disse Ord udtalte Opfattelse vil gjenfindes i omtrent alle nyere Arbejder over Normannerne, men den har forekommet mig lige saa besynderlig som urigtig. I det foreliggende Skrift har det været mit Maal at paavise, at hint Skifte af Sæder er foregaaet langt langsommere end hidtil paastaaet, og at Kolonisterne i de fremmede Lande som Følge af, at de en god Stund vedbleve at være Nordboer, have kunnet udøve Indflydelse i nordisk Aand paa de betvungne Folk, og virkelig ogsaa i stort Omfang have udøvet den. Overser man denne Mellemtid, ville de Forhold og Former, hvorunder Vikingerne kom til at indvirke paa de fremmede Nationer, undgaa Forskernes Opmærksomhed. Normannertidens Historie har altid været en Kampplads for hinanden modsatte Anskuelser. Forskerne have afvexlende følt sig tiltalte af Hedningernes eller af de Kristnes Færd, Sympathien har vendt sig snart til de sejrende Vikinger, snart til de betvungne Fjender. Saaledes var Lappenbergs klassiske Englandshistorie et med skrigende Ensidighed skrevet Forsvar for Angelsakserne; den samme Forfatter, der med de mildeste Øjne saa paa de angelsaksiske Fyrsters og Folks Svaghed, fór frem som en rasende Viking mod Nordboerne, deres Adfærd og Sæder. Lappenberg er bleven imødegaaet af flere Forfattere, her i Danmark især af Worsaae, men det lader sig ikke nægte, at mange og ypperlige Forskere i nyere Tid have fortsat nærmest i hans Fodspor. 1) Hovedgrunden til at Normannernes Betydning for de Samfund, hvori de optoges eller som de beherskede, ikke tilstrækkeligt er paaagtet, er aabenbart Manglen af samtidige Kilder, og af Kilder skrevne af Andre end Vikingernes Fjender. Mit Studium maatte derfor først og fremmest have til Maal om muligt at bringe nye Kilder til Veje, at undersøge om ikke de, der havdes, ved Prøvelse kunde gjøres nyttigere end de hidtil havde vist sig at være, om ikke enkelte af de foragtede Krøniker kunde tages til Naade, og om en Forsoning ikke lod sig udvirke mellem de tilsyneladende modstridende Kilder. Man maatte til dette Øjemed afkræve alle Evropas Folk deres Bidrag til Normannernes Historie, og da Vikingetiden indtræder i den nordiske Histories Morgen, i hvilken enkelte paalidelige Kilder vise sig ved Siden af en uoverskuelig Sagnrække, maatte man uforsagt tage fat paa Sagnet for at prøve dettes Væsen og for at udfinde, om det ikke kunde afgive en historisk Kjærne. Jeg har derfor ikke ladet mig skræmme af den urimelige Skik 1) Saaledes tildele Stubbs i „The constitutional history of England" og Brunner i Die Entstehung der Schwurgerichte" Nordboerne kun en ringe Indflydelse paa de sociale og juridiske Forhold. |