Dansk forstzoologiGyldendalske boghandel, 1924 - 761 pages |
Other editions - View all
Common terms and phrases
Ahorn almindelig ALTUM Angreb anretter Antal Bagkroppen Barkbiller Barken Betydning Bjergfyr Blade Bladlus bliver Boas Bøg Chermes Cocon Egern Eksemplarer Ekskrementer endog Fald findes Forbrystet forpupper forskellige Forstzoologi fortærer Forvingerne Foraaret Føde Følehornene følgende först Galler Gange forst ganske Generation Gnav gnavede Gran Grene grönne göre gaar helt Hovedet Huller hvide Hylesinus hyppig Imago Insekter især Jhrg Jorden Knopper kort Kronvildt Landet Larvegangene Larven lignende lægger Længde Løvtræer Markmus Meddelelse Modergangen Mængde mörke Maade nogle næsten Naale Naaletræer Oldenborrer Omtr optræder Overfladen Oversiden overvintrer Planter Pletter Puppen Pæleormen paagældende RATZEBURG Regnorme Rødder Rødgran Rødmusen Side Skade Skjoldlus Skoven Skovfyr Skovmus Skovvæsen skrællet Skud Smlgn smaa Snyltere sort Spætterne Stammen Steder Stykke Stære stærkt större Störrelse störste sædvanlig særlig saadanne saaledes talrige Tidsskr Tilfælde Topskud Tortrix Træer Træet træffes tykke tynde undertiden unge Vingedækkerne Vingerne yngler Zeitschr Ædelgran Æggene ældre ødelægge
Popular passages
Page 146 - Here he remains, with motionless body, and feasts upon the choicest species from the host of insects within easy reach. * * * In making each girdle they work around the trunk, and from below upwards, but they may begin a new girdle below an old one. They make but few holes each day, and after completing two or three remain over the spot for some little time, and as the clear fresh sap exudes and trickles down the bark they place their bill against the dependent drop and suck it in with evident relish...
Page 146 - ... after completing two or three remain over the spot for some little time, and as the clear fresh sap exudes and trickles down the bark they place their bill against the dependent drop and suck it in with evident relish — a habit which has doubtless given rise to the more appropriate than elegant term sapsucker, by which they are commonly known in some parts of the country. I have several times watched this performance at a distance of less than 10 feet, and all the details of the process were...
Page 57 - Længde, fra hvilke skranliggende mindre Gange fore ned til dens Bolig, som bestaaer af to smaa Huler, den ene til Forraadskammer, den anden til Leiested for hele Familien, og ved denne sidste er igjen et eget lille Rum for Ureenligheden'), hvilken de aldrig lægge paa det egentlige Leiested. En saadan Bolig er gjerne fra en halv til een Alen under Jordskorpen, mm man seer ingen derfra eller fra Gangen opkastet Jord.
Page 434 - Bark saa ud, som den var gul, den ene Larve sad ved Siden af den anden, og de hang i saadanne Mængder paa Grenene, at man ikke saa Naalene; man troede at høre en Sandregn, hvad der skyldtes de nedfaldende Ekskrementer. Man kunde ikke gaa gennem Distriktet uden at faa Larver i Hundredevis paa Ryggen.
Page 324 - De Træer, som H. piniperda benytter til at yngle i, er stedse fældede eller syge Træer: Træer, som er angrebne af Svamp, eller som har lidt ved at være bleven lysstillede osv. I sunde Træer yngler den ikke. Den gor i det hele ikke synderlig megen Skade i vore Skove ved sin Ynglevirksomhed.
Page 147 - Enkelte af Hullerne var saa store, at Fuglen kunde faa Plads indenfor, og den iagttoges ofte siddende her og titte ud.
Page 434 - Dag efter Dag bevægede Skarerne sig saaledes fra Skovens Indre den sikre Død i Møde, alle druknede, ingen vendte om. I de faa Dage, da Vandringen var stærkest, saa Bækken ud, som om den var levende ...; de paa den modsatte Side liggende Fyrreskove slap for at blive angrebne.
Page 418 - Anzahl von ihnen besitzt mehrere, in verschiedenen Jahren abgestorbene, l bis 5 m lange Wipfel. Sie haben dann wieder einen neuen Wipfel getrieben. Die Fichten sehen aus wie Kollerbusche, aus denen oft meterlang die durren Wipfel in die Hb'he ragen.
Page 73 - Dels fundne paa Steder, hvor det sikkert vides, at der ingen Egern lever, eller inde i Tømmerstabler, hvor Egern ikke kunde færdes, saaledes at det er givet, at Arbejdet her maa skyldes Mus.
Page 55 - Bagfødderne) lange. Farven er paa Undersiden af Hoved og Krop næsten rent hvid, ved en skarp Grænse adskilt fra Rygsidens Farve, som er brungul med et sort Anstrog2, der træder stærkest frem midt paa Ryggen, medens det gule dominerer nede paa Grænsen af Bugens hvide Farve.